Forskere: Tag blodtryksmedicin om aftenen
Personer med højt blodtryk kan halvere hyppigheden af slagtilfælde og hjerteinfarkt ved at tage blodtryksmedicin lige før de går i seng, viser studie. Norsk ekspert er skeptisk.

Ny forskning tyder på, at der kan være store fordele forbundet med, at indtage noget af sin blodtryksmedicin om aftenen i stedet får om morgenen. (Foto: Colourbox)

Ny forskning tyder på, at der kan være store fordele forbundet med, at indtage noget af sin blodtryksmedicin om aftenen i stedet får om morgenen. (Foto: Colourbox)

Højt blodtryk, eller såkaldt hypertension, er en belastning for hjertet, blodårerne og nyrerne.

Det medfører på sigt øget risiko for blandt andet slagtilfælde, hjerteinfarkt og hjertesvigt. Det er også en af de fremmeste årsager til kronisk nyresvigt.

At tage mindst én slags blodtryksmedicin om aftenen før sengetid er bedre for at holde blodtrykket under kontrol, sammenlignet med at tage alle de forskellige typer medicin om morgenen, rapporterer spanske forskere.

Det giver ifølge deres resultater også en kraftig reduktion i risikoen for hjertekarsygdomme.

Standarden er medicin om morgenen

»Det er standard at tage blodtryksmedicin om morgenen. Undtagelser kan diskuteres,« kommenterer Sverre E. Kjeldsen, professor og sektionsoverlæge ved Hjertemedicinsk afdeling ved Ullevål universitetssygehus.

Kjeldsen mener, det er misvisende at opfordre folk generelt til at tage blodtryksmedicin om aftenen.

Ved Receptregisteret fortæller seniorrådgiver Marit Rønning, at ca. 650.000 personer – 338.000 kvinner og 317.000 mænd – fik udleveret lægemidler til behandling af højt blodtryk i Norge i 2010.

»Tallene er baseret på recepter ekspederet fra norske apoteker med angivelse af sygdomskode knyttet til højt blodtryk,« siger han.

Blodtryk hjælper blodet rundt

Blodtryk er nødvendigt for at få blodet rundt i kroppen, og det er hjertet som står for kraften. For hvert hjerteslag bliver en vis mængde blod pumpet ud.

I det øjeblik hjertet trækker sig sammen og blodet strømmer ud af venstre hjertekammer, er trykket i hovedpulsårerne på sit højeste. Det kaldes det systoliske tryk eller overtrykket.

Mellem hjerteslagene fyldes hjertet med blod til næste slag, og i denne hvilefase er blodtrykket på sit laveste. Det kaldes det diastoliske tryk eller undertrykket.

Belastninger i blodtrykket

Blodtrykket kan for eksempel stige, hvis hjertet bruger meget kraft på at presse blodet ud, eller hvis blodårerne er for trange eller stive. Hvis hjertet og blodårerne er udsat for alt for højt tryk over lang tid, kan de blive overbelastet og skadet.

En patient får målt sit blodtryk med en kviksølvsbaseret blodtryksmåler. (Foto: Colourbox)

For at måle blodtrykket kan læger bruge et apparat hvor de tjekker, hvor mange millimeter op i en søjle, blodtrykket kan presse kviksølv. Blodtrykket angives derfor i millimeter kviksølv, eller med mmHg.

Er dit blodtryk såkaldt optimalt på 120/80, eller 120 over 80, som lægen måske vil sige det, betyder det, at overtrykket presser kviksølvet 120 millimeter op, mens undertrykket presser det 80 millimeter op.

Forskere: Sygdomme kan reduceres drastisk

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) håndteres diagnosticeret højt blodtryk ikke så godt som det kunne verden over. Ifølge en udtalelse fra 2003 står problemet for omkring fem procent af verdens sygdomsbyrde.

Forskere i Spanien har nu sammenlignet patienter, som tog mindst én blodtryksmedicin ved sengetid, med patienter, som tog alle de forskellige slags medicin om morgenen.

De har set på, hvor godt patienterne klarede at kontrollere blodtrykket, og hvor stor sandsynligheden var for at de oplevede hjertekar-problemer.

»Resultaterne tyder på, at hjertesygdomme som slagtilfælde og hjerteinfarkt kan reduceres drastisk hos patienter med højt blodtryk, uden nogen ekstra omkostninger,« melder American Society of Nephrology.

Dataene er hentet fra det spanske MAPEC-studie, som omfatter over 3.300 personer med normalt og højt blodtryk. Patienterne blev fulgt i over fem år. Resultaterne er præsenteret i flere forskellige studier.

Natten bringer højere risici

Tidligere undersøgelser har også antydet, at blodtrykket reguleres bedst, når patientene tager medicin om aftnen, men det har hidtil været meget uklart, hvor stor effekt dette har haft på helbredet.

Baggrunden for MAPEC-studiet var andre resultater, som viste, at måden hvorpå patienters blodtryk udvikler sig i løbet af døgnet, oven i den totale belastning af højt blodtryk, har meget at sige i forhold til risikoen for hjertekar-tilfælde.

Hos de fleste af os er det nemlig sådan, at blodtrykket øges en del når vi vågner om morgenen, og går ned igen om aftnen. Blodtrykket er normalt på det laveste mens vi sover, og den normale reduktion fra vågen til sovende er på 10-20 procent.

I 1988 blev der identificeret en gruppe blodtrykspatienter, som fik betegnelsen ’nondippers’. For dem var den natlige nedgang i blodtrykket mindre end 10/5 mmHg, og risikoen for slagtilfælde hos disse patienter var markant højere.

I de senere år er det blevet klart, at patienter med lille blodtryksnedgang om natten har meget højere risiko for forskellige hjertekar-tilfælde. Man ved også, at hjertekar-tilfælde generelt forekommer oftere i timerne omkring opvågnen.

Fokus på natligt blodtryk

En norsk ekspert i hjertesygdomme påpeger, at der kan være visse risici ved at indtage hjertmedicin umiddelbart inden man skal sove. (Foto: Colourbox)

I MAPEC-studierne blev personer med højt blodtryk tilfældigt instrueret i enten at tage alle sine forskellige slags blodtryksmedicin om morgenen, eller at tage mindst én af dem om aftnen.

Resultaterne viser, at en bestemt ændring i blodtryksmønstret over et døgn resulterede i færre hjertekar-tilfælde.

For hver nedgang på 5 mmHg i det natlige systoliske blodtryk blev risikoen for hjertekar-tilfælde reduceret med 17 procent, uafhængig af ændringer i de andre blodtryksparametre.

Ramón Hermida og kollegaer fra University of Vigo i Spanien står bag disse resultater. De mener at natligt blodtryk bør være et vigtigt fokus.

De foreslår derfor, at behandling mod hypertension rutinemæssigt rettes mod natligt blodtryk, og at den bedste måde at gøre dette på, er at få patienterne til at tage blodtryksmedicin om aftenen.

Hvert andet hjertekar-tilfælde kan undgås

»Resultaterne indikerer, at hjertekar-tilfælde hos patienter med højt blodtryk kan reduceres med mere end 50 procent med en omkostningsfri strategi, hvor medicinen tages om aftenen i stedet for om morgenen,« siger Hermida i en pressemeddelelse.

Studierne dokumenterer også, at blodtryk målt mens patienterne sov, var et meget mere præcist mål for hjertesundhed end blodtryk målt i vågen tilstand.

Patienternes blodtryk blev målt ved at de havde en mobil blodtryksmåler på sig i 48 timer ved studits start, tre måneder efter ændringer i behandling, og ellers mindst én gang årligt.

Der blev ikke fundet nogen negative konsekvenser for de patienter, som tog blodtryksmedicin om aftenen.

Lavt blodtryk om natten kan være farligt

En af bekymringerne knyttet til indtag af hjertemedicin før sengetid er, at blodtrykket kan blive for lavt om natten.

»Det kan blive meget lavt – farlig lavt for enkelte, så det her er kontroversielt. Det er grunden til, at retningslinjer laves og følges,« siger Sverre E. Kjeldsen.

Man ved, at natligt lavt blodryk kan føre til blodmangel i hjernen og hjertet hos udsatte personer.

Et diagram over hjertets forskellige dele. (Illustration: Tvanbr)

»Jeg tror at lægemiddelstyrelsen, Sundheds- og Socialdirektoratet og andre myndigheder vil blive nok så harme, hvis der kommer et generelt budskab ud til blodtrykspatienter om at tage medicin om aftnen,« siger Kjeldsen.

»Det skaber forvirring og jeg vil ikke anbefale det. Tvært imod anbefaler jeg at man holder sig til de sædvanlige retningslinjer,« siger han.

Kjeldsen åbner dog for, at aftenmedicin kan gavne enkeltpatienter som har gennemført 24-timers blodtryksundersøgelse, og som har kraftig blodtryksstigning netop om morgenen.

»Det vil være en klinisk bedømmelse for den enkelte patient,« siger han og tilføjer:

»Der findes en hypotese om, at aftenmedicinering er bedre til at forebygge hjerteinfarkt og slagtilfælde, som er relateret til opvågnen om morgenen, men det er udokumenteret.«

Ikke det klogeste

Ifølge Hermida er denne holdning udbredt i det medicinske miljø.

»Det er det samme, der sker overalt. Der er ikke nogen klinisk eller videnskabelig grund til at foreskrive blodtryksmedicin om morgenen,« siger han til forskning.no.

Grunden er, at ingen tidligere har testet, om morgen- kontra aftendosering af medicin mod højt blodtryk gør en forskel, når det gælder hjertekar-tilfælde.

»Man kan tænke sådan: Hjertekar-tilfælde sker ofte i slutningen af hvileperioden og de første timer efter opvågnen. At tage medicin sammen med frokosten, altså efter denne periode med hyppigst forekomst, er sandsynligvis ikke det klogeste at gøre.

»De fleste typer medicin reducerer ikke blodtrykket lige meget i over 24 timer,« siger Hermida.

Han oplyser, at blodtrykssænkende medicin i Spanien mærkes med, at de skal tages en gang om dagen, uden at tidspunktet specificeres.

»Medicinering ved sengetid vil definitivt gavne de fleste patienter, mens det vil være en risiko hos nogen få. Men det er en risiko det er muligt at undgå ved at stille ordentlige diagnoser med blodtryksovervågning gennem hele døgnet,« siger Hermida.

Udfordrer konventionel viden

Højt blodtryk er mere udbredt hos ældre grupper i befolkningen. (Foto: Colourbox)

Alan H. Gradman er læge og ekspert i hjertekar-sygdomme ved Temple University School of Medicine i Pennsylvania i USA. Han ser de spanske resultater på en anden måde end Kjeldsen.

»Resultaterne fra Hermida og kollegaer udfordrer konventionel viden og har dermed potentiale til at gøre vigtige erfaringer i håndteringen af højt blodtryk.«

Det skriver han i en kommentarartikel i tidsskriftet Journal of American College of Cardiology.

»Implikationerne for klinisk praksis er betydelige. Der er gode argumenter for konklusionen om, at det at tage i det mindste dele af blodtryksmedicinen ved sengetid bør blive standarden,« skriver han.

Ifølge Gradman har tidligere studier vist, at aftendoser giver lige så god 24-timers regulering af blodtrykket som morgendoser, og at det ikke ændrer meget på blodtrykskontrollen om dagen.

aftendoser er bedre til at regulere det natlige blodtryk, og reducerer mængden af patienter i risikogruppen med lille nedgang i blodtrykket om natten.

Vigtig milepæl

Gradman påpeger samtidig, at det er nødvendigt at forsikre sig om, at det er trygt at give blodtryksmedicin om natten, og at flere undersøgelser er nødvendige for at få det afklaret.

»Uanset hvad er identifikationen af natligt blodtryk som et gyldigt behandlingsfokus en vigtig milesten i udviklingen af behandling mod højt blodtryk,« skriver Gradman.

»Bare antydningen af, at hyppigheden af hjertekar-tilfælde hos patienter med hypertension kan reduceres med mere end 50 procent, ved at give eksisterende medicin om aftnen i stedet for om morgenen, er intet mindre end revolutionerende,« skriver Gradman.

God effekt på kronisk nyresvigt

I den allersidste af publikationerne baseret på MAPEC-dataene undersøgte Hermida og kollegaerne 661 patienter med kronisk nyresvigt og højt blodtryk.

Halvdelen af dem tog foreskrevne blodtrykssænkende medicin, når de stod op, mens den anden halvdel tog mindst et af medikamenterne ved sengetid.

Disse patienter blev også fulgt i over fem år, og resultaterne viser, at de der tog mindst et medikament om aftnen havde bedre kontrol over deres blodtryk.

Et gennemsnitligt menneskehjerte slår to en halv milliard slag gennem et helt liv, og generer nok energi til at køre en lastbil til Månen og tilbage. (Foto: E.Faccio P.Saccheri)

Derudover havde de kun en tredjedel så stor sandsynlighed for at opleve et hjertekar-tilfælde.

Nu planlægger de spanske forskere en ny undersøgelse, som kan bekræfte fundene fra MAPEC-studierne. Her håber de at få et datagrundlag på over 9.000 patienter.

Almindeligt blandt ældre

Andelen mennesker med højt blodtryk stiger generelt ganske meget med alderen.

Sidsel Graff-Iversen fra Folkesundhedsinstituttet oplyser, at norske helbredsundersøgelser har defineret højt eller moderat højt tryk som systolisk blodtryk over 140 mmHg, eller diastolisk blodtryk over 90 mmHg.

Effter denne definition er andelen af norske mænd, der har højt eller moderat højt blodtryk:

  • Omkring 17 procent i 30-årsalderen
  • Omkring 24 procent i 40-45 årsalderen.
  • Omkring 45 procent i 60 årsalderen
  • Og omkring 60 procent i 75-årsalderen

»Hos kvinder er andelen lavere end dette i aldersgrupperne under 60 år, men ligesom hos mænd i 60 og 75 årsgruppen,« forklarer Graff-Iversen.

Ikke oplagt med medicin

Hun understreger, at andelen, som ved nærmere undersøgelse hos læge viser sig at have højt blodtryk, stort set vil være lavere end andelen man finder ved screening i store helbredsundersøgelser.

»Vi anslår, at omkring 30 procent af de 60-årige og 40 procent af de 75-årige har moderat højt eller højt blodtryk ved nærmere undersøgelse,« siger Graff-Iversen.

Ved moderat højt blodtryk er det alligevel ikke oplagt at patienten skal bruge medicin – det er afhængigt af den totale vurdering af risiko for slagtilfælde eller hjerteinfarkt.

»Hvis vi holder os til højt blodtryk, som i princippet skal behandles uanset hvilke andre risikofaktorer der er, er andelen meget lavere, måske 5 procent af de 60-åringe og 15 procent af de 75-årige,« siger hun.

Tallene er hentet fra en norsk helbredsundersøgelse fra fem forskellige amter i 2000-2003.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.