Konstant træthed, muskelsmerter, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, svimmelhed, feber, dårlig søvn. Det er blot nogle af de symptomer, der hos nogle viser sig som senfølger efter corona.

Symptomerne minder utroligt meget om symptomerne på Myalgisk Encephalomyelitis (ME) bedre kendt som kronisk træthedssyndrom. En kronisk tilstand, hvor patienterne af uforklarlige årsager er ramt af de mystiske symptomer i flere år.

Lægevidenskaben har endnu ikke fundet en overbevisende biologisk forklaring på ME, og der findes ingen virksom behandling.

Men fordi symptomerne er så ens, er flere forskere nu begyndt at spekulere i, om de nævnte coronasenfølger er et tegn på, at en coronainfektion kan medføre ME.

Blandt nogle forskere har der længe været en hypotese om, at kronisk træthed og de øvrige ME-symptomer kan være forårsaget af infektioner. Derfor mener de, at det er plausibelt, at en coronainfektion også kan føre til lidelsen.

Spørgsmålet er for nyligt taget op af en gruppe forskere i en perspektivartikel i PNAS.

En perspektivartikel er ikke skrevet på baggrund af et konkret studie eller forskningsgennemgang, men bruges i stedet til at fremsætte hypoteser eller holdninger eventuelt på baggrund af tidligere studier, som forskerne udvælger.

Spørgsmålet om, hvorvidt kronisk træthedssyndrom opstår efter infektion er da også omdiskuteret. Det vender vi tilbage til senere i artiklen. 

Celleforstyrrelser har fællestræk

I perspektivartiklen har forskerne fundet studier, der har undersøgt mulige celleforstyrrelser hos patienter med ME. De studier har de sammenlignet med studier af celleforstyrrelser hos patienter med senfølger efter corona.

I den sammenligning ser det ud til at:

• Cellerne hos begge grupper har svært ved at komme af med deres affaldsstoffer
• Cellerne har sværere ved at producere energi
• Immunforsvaret er aktiveret og skaber en betændelsestilstand i kroppen.

»Jeg synes, det virker overbevisende. Det er en meget dygtig forskergruppe, og de sygdomsprocesser, de gør rede for, er velunderbyggede. Jeg mener faktisk, de har en god sag,« siger professor i mikrobiologi på Rigshospitalet Niels Høiby.

Niels Høiby forsker i cystisk fibrose. En kronisk sygdom med overproduktion af slim i lungerne, som blandt andet fører til kronisk betændelse i lungerne.

»I det øjeblik du bliver ramt af en infektion, går en række forsvarsmekanismer i gang, som faktisk kan skade de raske celler. Så hvis det ikke lykkes at nedkæmpe infektionen hurtigt nok, kan man måske forestille sig, at nogle af de skader bliver vedvarende,« siger han.

Kan kun danne hypoteser

En ting er at have en god sag eller på forskersprog en god hypotese. Noget andet er at have ordentlig evidens. Altså evidens for, at de to tilstande er det samme. Den evidens har vi på ingen måde, forklarer Ivan Brandslund, der er professor i biokemi og immunologi på Syddansk Universitet.

»Det her er jo ikke en systematisk gennemgang af al forskning på området. De har udvalgt studier, der peger på, at de to tilstande har nogle af de samme celleforandringer. Det kan du ikke konkludere noget ud fra. Men det kan være godt til at fremsætte en hypotese,« siger han.

Men de har jo fundet studier, som viser, at nogle ME-patienter tilsyneladende har nogle ganske bestemte forstyrrelser i deres celler. Og så har de fundet studier af folk med corona-senfølger, som har de samme forstyrrelser. Hvorfor er det ikke godt nok?

»Hvis du vil undersøge og kunne konkludere, at der ligger samme mekanismer bag, så skal du lave et studie, der undersøger det. Hvor du samtidig og på præcis samme måde tager celleprøver fra patienter med ME og patienter med senfølger, og sætter en forsker til at analysere dem uden at vedkommende ved, hvilken prøver der stammer fra hvem,« siger Ivan Brandslund.

Det kaldes et blindet studie.

Prøver er meget følsomme

Måden man tager prøver på, og måden, man opbevarer og analyserer prøverne, har kæmpe betydning for resultatet. Det skal man virkelig være obs på, når man sammenligner resultater fra forskellige undersøgelser, forklarer Ivan Brandslund.

»Når du for eksempel tager en blodprøve, så stopper cellerne i blodet med at fjerne affaldsstoffer. Så den skal fryses ned med det samme. De her prøver er så følsomme, at afvigelser i cellerne, som ser ens ud, kan skyldes måden, prøverne er taget og opbevaret på,« uddyber Ivan Brandslund.

Så man vil altså skulle designe et helt nyt studie med det specifikke formål at undersøge om celleforstyrrelserne er ens i de to tilstande.

Et sådant studie vil ifølge Ivan Brandslund skulle være internationalt for at få nok patienter til at kunne konkludere noget. Simpelthen fordi både senfølger og ME er så relativt sjældent et fænomen.

»Det er måske rigtigt, at symptomerne er ens, men i bund og grund mangler vi stadig både finde ud af, hvad der er galt med patienterne og derefter, om det er det samme,« siger han.

Mangler evidens for at ME skyldes infektion

Det ens symptombillede er blot en af grundene til, at nogle er begyndt at spekulere i, om ME og coronasenfølger er det samme. En anden grund er, at mange patienter med ME mener, de er blevet kronisk syge efter netop en infektion.

ME-foreningen skriver på deres hjemmeside, at ME i 80 procent af tilfældene er udløst af en infektion.

Hvis patientforeningens påstand er korrekt, og hvis en simpel infektion hos nogle kan udløse en slags kronisk betændelsestilstand og forstyrrelse af cellerne i kroppen, er det måske plausibelt at tro, at vi vil se langt flere, som udvikler ME efter coronapandemien. Påstanden er dog ikke bakket op af nogen studier.

Og ifølge Ivan Brandslund er der ikke god evidens for, at ME skyldes en infektion.

»Jeg har ikke læst nogen studier, der overbevisende viser, at ME skyldes tidligere infektion eller vaccine,« siger han.

Måske fordi ingen har undersøgt det ordentligt.

»Men jeg er overbevist om, at der er noget fysisk galt med dem ligesom med patienter med coronasenfølger,« uddyber han.