Når du køber en pose bananer eller en agurk, går 20 procent af prisen til staten. Det er dansk praksis – alle varer eller ydelser er underlagt moms, og momsen er den samme for alle varer.
Nu åbner skatteminister Jeppe Bruus for, at den praksis kan blive ændret. Han har nemlig bestilt en analyse, der skal vise, hvor meget det vil koste at indføre differentieret moms, hvilket betyder, at man kan sætte momsen ned på sunde varer som frugt og grønt.
»Der er et potentiale i at kigge på, om man kan differentiere moms på nogle varer, som vi gerne vil have folk til at købe flere af. Det kunne for eksempel være frugt og grønt«, siger Jeppe Bruus til Politiken.
Men det er langt fra sikkert, at bananerne og agurken i fremtiden vil blive fritaget for en del af momsen. Skal momsen ned på de sunde varer, mister staten penge, og de skal så findes et andet sted, forklarer professor John Thøgersen.
»Jeg ser det ikke som værende specielt realistisk, at vi får indført differentieret moms i Danmark. Det vil være bøvlet, og desuden har vi et andet redskab, der fungerer – nemlig punktafgiften,« fortæller han til Videnskab.dk
Punktafgiften er det redskab, staten bruger til at regulere forbruget. Det kan være på varer som alkohol og tobak, der ikke er gavnlige for dig, og som staten derfor vil have dig til at købe mindre af.
Jørgen Dejgaard, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener heller ikke, at en lavere moms nødvendigvis er det mest effektive redskab, hvis man vil forbedre danskernes sundhed. Han mener dog, at et eventuelt fald i prisen vil have en effekt for danskernes forbrugsvaner.
Hvor skal pengene så komme fra?
Billigere frugt og grønt lyder umiddelbart godt, men det er ikke så simpelt, forklarer John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet.
»Det kan hurtigt komme til at fremstå som en skattelettelse, når man snakker om differentieret moms, men sådan forholder det sig bare ikke. Sætter man momsen ned for en vare, skal den op for nogle andre varer,« fortæller han.
Det vil kræve mere administrativt arbejde, som vil være dyrt, forklarer John Thøgersen. I stedet mener han, det vil være meget effektivt og fleksibelt, at bruge punktafgiften til at gøre forskel på sunde og usunde varer.
»Hvis man vil ændre på forbrugernes vaner og have dem til at spise sundere, så er det efter min overbevisning mere effektivt at sætte punktafgifter på de usunde varer som chokolade og alkohol«.
Jørgen Dejgaard har forsket i forbrugsvaner i både Danmark og udlandet, og ifølge ham vil det have en effekt på forbruget, hvis man sætter prisen ned. Frugt og grønt ligger på cirka -1, når vi snakker prisfølsomhed. Det betyder, at forbruget stiger med 1 procent, hvis prisen falder med knap 1 procent.
»Jeg tror, at folk vil komme til at købe mere frugt og grønt – men jeg er mindre sikker på, hvad der sker i resten af forbruget,« fortæller han og fortsætter:
»Hvis nogle varer bliver billigere, vil man have flere penge tilovers, og der kan vi ikke vide, om de vil blive brugt på usunde, klimabelastende varer som chokolade eller oksekød.
Hvorfor gør vi ikke som de andre?
Organisationen De Samvirkende Købmænd er nogle af dem, der har efterlyst en differentieret moms. Et af deres argumenter er, at Danmark er det eneste land i EU, der ikke har det, og til Politiken siger formanden Jannick Nytoft, »at det er forunderligt, at Danmark ikke kan det, som andre lande i Europa gør.«
Men ifølge John Thøgersen holder det argument ikke.
»Det, de gør i andre lande, er at sætte højere moms på ikke-gavnlige, usunde varer som alkohol – og det gør vi jo også i Danmark. Vi gør det bare med afgifter i stedet for moms,« fortæller han.
Et andet argument, som John Thøgersen hører i debatten, og som Politiken også beskriver, er, at »butikker som Lidl og Coop 365discount forsøgsvis har fjernet momsen på frugt og grønt i en periode. Coop målte på en uge 37 procent øget salg af grøntsager og 44 procent for frugt sammenlignet med samme tid sidste år, mens Lidl over to måneder så en mere beskeden stigning på 13 procent, da de tilbød ’momsfrit’ grønt til alle med kundekort.«
Men igen er der noget i vejen med argumentationen, mener John Thøgersen.
»Når man laver sådan et forsøg, hvor enkelte butikker sætter prisen ned, så siger det ikke noget om, hvordan salget af frugt og grønt ville udvikle sig, hvis hele detailbranchen gjorde det samme,« fortæller han og fortsætter:
»De butikker, der har fjernet momsen i en periode, har oplevet mersalg, men det mersalg har de højst sandsynligt taget fra konkurrenterne. Prisen i de enkelte butikker har nemlig været relativ bedre sammenlignet med andre butikker.« Det siger altså ikke noget om, at forbruget har rykket sig fra andre madvarer, men derimod at forbruget har rykket sig fra andre butikker.
Danskernes sundhed
Jørgen Dejgaard mener ikke, at differentieret moms på frugt og grønt nødvendigvis er det bedste middel, hvis man vil fremme danskernes sundhed. Han mener nemlig, at en lavere moms på frugt og grønt vil ramme skævt.
»Mange danskere spiser allerede nok af de sunde varer, og derfor er billigere varer til den gruppe af forbrugere ‘spildt’, hvis det handler om, at man vil fremme danskernes sundhed generelt,« fortæller han og tilføjer:
»Man kan diskutere, om det ikke ville være mere effektivt at bruge skattekronerne direkte på sundhedsområdet.«
Men hvis vi kommer dertil, at en lavere moms på frugt og grønt bliver en realitet, så tror Jørgen Dejgaard altså også, at vi kommer til at se en stigning i forbruget:
»Selv med små ændringer, vil jeg mene, at det kan få en effekt – især hvis man samtidig laver kampagner med formålet om at få folk til at spise mere grønt.«
