Forskere laver kunstig livmoder til for tidligt fødte

Forskere fra Children’s Hospital of Philadelphia i USA har udviklet en kunstig livmoder, der efterligner det miljø, som et foster oplever inde i moderens mave.

Den kunstige livmoder kan ifølge forskerne blive en livgivende håndsrækning til de børn, som bliver født allerede efter kun 22 til 23 ugers graviditet. I dag har de dårlige chancer for at overleve, og hvis de gør, må de ofte leve resten af livet med alvorlige handikap.

Opfindelsen er indtil videre kun afprøvet på lam, men her har den kunstige livmoder været i stand til at holde de for tidligt fødte lam i live i 28 dage, så lammene fik mulighed for at færdigudvikle blandt andet deres lunger og andre organer.

Ifølge forskningslederen bag den nye opfindelse udfylder den kunstige livmoder et tomrum, hvor fødselslæger i dag ikke har værktøjer til at hjælpe for tidligt fødte børn.

»Vores system kan forhindre de mange invaliderende komplikationer, der opstår blandt babyer, som bliver født alt for tidligt. Det er medicinsk teknologi, som ikke findes i dag,« fortæller Leder af Center for Fetal Research ved Children’s Hospital of Philadelphia, Alan W. Flake i en pressemeddelelse.

Den nye opfindelse er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Skrækscenariet er graviditet uden livmoder

Gorm Greisen er professor i børnesygdomme samt overlæge ved Neonatalafdelingen på Rigshospitalets Juliane Marie Center. Han forsker blandt andet i hjerneskader hos for tidligt fødte børn, og så er han formand for Etisk Råd.

Gorm Greisen har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og siger, at opfindelsen ikke er ny, men at forskerne fra Philadelphia er nået længere end nogensinde før, og at det åbner op for flere etiske problemstillinger.

Den danske forsker fortæller, at det ikke er et område, han selv vil forske i, da han mener, at det er vigtigere at forbedre de tiltag, som vi allerede har i dag til at øge chancerne for, at for tidligt fødte børn kan overleve uden senfølger.

Hvis nogen vil forsøge at anvende en kunstig livmoder til at rykke grænsen for, hvor lang tid et foster har behov for at være inde i moderens mave, er det ifølge Gorm Greisen problematisk.

»Risikoen for bivirkninger vil blive større, og man vil bevæge sig i retning af graviditeter helt uden brug af en livmoder, og det, mener jeg, er et skrækscenarie,« siger han.

Teknologi er på vej, om vi vil det eller ej

Formanden for Etisk Råd tror dog, at det er umuligt at stoppe teknologien, og at den på et tidspunkt også vil gøre sit indtog i eksempelvis Danmark.

»Hvis metoden på det tidspunkt har været brugt på flere forskellige hospitaler, og der ikke har vist sig uventede bivirkninger, og det har vist sig, at børn på den måde kan overleve og udvikle sig normalt – ja, så vil det være danske børnelægers opgave at sikre, at den også vil kunne komme danske børn til gavn, og det vil være vores opgave at sørge for, at den vil blive brugt forsvarligt,« siger Gorm Greisen.

»Jeg vil bare ikke være med til udvikle det. Vi kan forbedre de nuværende teknikker og gøre dem bedre, men det her kan flytte hegnspælene helt og aldeles. Spørgsmålet er også, hvem der skal lægge krop til, for de for tidligt fødte børn har jo ikke selv en stemme i det her. Det bliver med bævende hjerte, at man kommer til at gøre det her med mennesker for første gang.«

Sådan har forskere skabt kunstig livmoder

Den banebrydende, kunstige livmoder består af en væskefyldt plastikpose med et dertilhørende system til at holde fostret i live, indtil det er udviklet nok til selv at kunne trække vejret og ikke vil få varige mén af at være født for tidligt.

Plastikposen er fyldt med kunstigt fostervand, som matcher det, et foster er vant til at ligge i og trække ned i lungerne inde i moderens mave.

Derudover er systemet temperaturreguleret, og fostrets navlestreng er forbundet til en maskine, som ilter blodet og forsyner fostret med næring.

Livmoderen er forseglet for at undgå ændringer i tryk og i særdeleshed for at undgå infektioner.

»Babyer, som bliver født ekstremt for tidligt, har brug for en bro mellem at være i deres moders mave og den virkelige verden. Hvis vi kan udvikle et system, som kan understøtte organernes vækst i blot nogle få uger, kan vi dramatisk forbedre udsigterne for for tidligt fødte børn. Målet er hjælpe dem fra den 23. uge til den 28. uge. Ved 28 uger kommer de ud over grænsen for de værste forhindringer,« siger Alan W. Flake.

Alan W. Flake understreger, at hensigten med den kunstige livmoder ikke er at flytte grænsen for, hvornår man bør hjælpe et for tidligt født barn.

Lammene fik uld i kunstig livmoder

I det nye studie har forskerne fra Children’s Hospital of Philadelphia testet deres opfindelse på seks lam, som blev taget ud af deres mødres maver på et tidspunkt, som udviklingsmæssigt svarer til, at et barn er blevet født i 23. til 24. uge af graviditeten.

Tidligere er forskere ifølge Alan W. Flake kun lykkedes med at holde dyrefostre i live i 60 timer med lignende systemer, men med den nye kunstige livmoder holdt forskerne lammefostrene i live i op til 28 dage.

Lammene forblev sunde og raske i den kunstige livmoder, hvor de trak vejret i væsken, slugte, åbnede deres øjne, fik uld og blev mere og mere aktive.

Forskerne observerede desuden, at lammenes organer og nervesystemer udviklede sig, som de skulle.

Overlegent i forhold til nuværende tilbud

Den kunstige livmoder efterligner livet i moderens mave så præcist som muligt.

Eksempelvis er der ingen ekstern pumpe til at holde blodcirkulationen kørende, da selv et lille forøget tryk kan gøre store skader på det underudviklede hjerte.

I stedet sørger hjertet ved egen kraft for at sende blodet via navlestrengen ud i den maskine, som ilter blodet og forsyner fostret med næringsstoffer og væksthormoner.

Maskinen sørger også for at tage kuldioxid ud af blodet.

Der er heller ikke noget ilt i den væske, som fostret indånder, da lungerne endnu ikke er fuldt udviklet og i stand til at indånde atmosfærisk ilt.

»Dette system er potentielt overlegent i forhold til, hvad hospitaler i dag kan gøre for et barn på blot 23 uger. Det kan etablere nye behandlingsstandarder for denne undergruppe af ekstremt for tidligt fødte børn,« siger Alan W. Flake.

System skal gøres mindre

Forskerne fortsætter med at udvikle deres system og teste det på dyremodeller.

Før det kan blive aktuelt at bruge systemet på for tidligt fødte børn, skal systemet også gøres mindre, så det kun fylder en tredjedel af, hvad det nuværende system fylder, da menneskefostre kun er en tredjedel størrelse af et lammefoster.

Forskerne nævner ikke noget om, hvornår de tror, at det er realistisk, at man vil forsøge at bruge det nye system på mennesker.