Duften af kæresten er nem at genkende, mens duften af andre mænd bliver sværere, jo mere man er forelsket.
Sådan lyder konklusionen af amerikanske forskeres eksperimenter med forelskede kvinder og deres evne til at genkende kropsdufte.
Fire karakteristika ved forelskelse
Forelskelsen er ifølge flere nyere forfattere især karakteriseret ved fire ting:
For det første en voldsom tiltrækning til genstanden for de kærlige følelser, men ikke nødvendigvis en tiltrækning, der opleves som seksuelt betonet. Det er nærværet med den elskede, som er målet i sig selv. For det andet en “besættelse” af den elskede, så man næsten ikke kan tænke på andet, og måske endda i perioder knap nok kan spise noget. For det tredje en fascination af den elskede person, der er så stærk, at den som regel medfører en betydelig idealisering af dette menneske, som man opfatter som verdens mest vidunderlige mand eller kvinde med alle de gode egenskaber, et menneske kan have. Endelig er forelskelse for det fjerde karakteriseret ved at være eksklusiv, dvs. at den udelukker tilsvarende følelser for andre – ifølge de fleste forfattere. Man kan ifølge disse forfattere kun være rigtigt forelsket i én person ad gangen.
Genkendelse af kropsduften skulle afspejle forelskelsen
Dette sidste aspekt af forelskelsen – altså tendensen til at ekskludere al følelsesmæssig interesse for alle andre end den elskede – er dog nok det mest omstridte punkt, og nu har to forskere fra USA og Canada altså fundet på at teste denne formodede effekt af forelskelse på en temmelig speciel måde.
De to forskere mente for det første, at graden af interesse for andre personer ville afspejle sig i, hvor godt man kunne genkende deres naturlige kropsduft blandt flere andre kropsdufte.
På den baggrund opstillede forskerne forud for undersøgelsen to hypoteser.
\ Fakta
Jo stærkere en kvinde var forelsket, desto lettere ville hun kunne genkende duften af den elskede blandt flere andre dufte. Måske mere overraskende: Jo mindre ville hun kunne genkende duften af andre mandlige bekendte. Det sidste ud fra tanken om, at forelskelsen medfører en indsnævring af opmærksomheden til kun at dreje sig om den elskede person.
For at teste disse to hypoteser fik forskerne kontakt med 20 yngre kvinder, der alle havde et tæt kærlighedsforhold til en mand, som havde varet i 1-2 år. Det betød, at de i deres besvarelse af spørgeskemaet vedrørende “lidenskabelig kærlighed” (svarende til heftig forelskelse), svarede temmelig forskelligt, formodentlig fordi en del af kvinderne var kommet udover tiden for den første, stormende forelskelse.
Derefter kunne forskerne dele disse kvinder i de “stærkt forelskede” og de “mindre stærkt forelskede”. Og så kunne duft-eksperimentet ellers begynde.
Sov syv nætter alene i duftfrit sengetøj
For at gennemføre dette eksperiment fik forskerne overtalt de 20 kvinders kærester eller ægtefæller samt 20 andre mænd, der var udpeget som kvindernes bedste mandlige ven, til at sove syv nætter i træk i en bestemt T-shirt med tynde vatpuder under armene.
Hver morgen blev T-shirten lagt i en lufttæt pose, så den kun “samlede duft op” om natten, mens mændene – efter omhyggelig instruktion – sov alene de syv nætter. Forskerne havde endda forud for den første nat udleveret noget specielt duftfrit sengetøj til hver af de 40 mænd for at undgå, at tidligere dufte i sengetøjet skulle smitte af på T-shirten!
Efter den syvende nat afleverede de 40 mænd deres T-shirt til forskerne, som anbragte vatpuderne i små lukkede bægre, som kvinderne kunne åbne kortvarigt og snuse til.
Mandens duft gemt i bæger
Nu kunne man så teste kvindernes evne til at genkende duften af deres elskede på følgende måde: Man anbragte syv gange efter hinanden tre bægre foran kvinden, hvoraf et af bægrene indeholdt kærestens dufte og de to andre dufte fra andre mænd i undersøgelsen (som den pågældende kvinde næppe kendte).
Hver af de syv gange skulle kvinden sige, om hun kunne gætte, hvilken af de tre bægre, der indeholdt duften fra hendes kæreste, og jo oftere hun gættede rigtigt, jo højere scorede hun på denne genkendelsestest.
Derefter gentog man den samme procedure med den forskel, at det nu var den mandlige vens vatpuder, der lå i det ene af de tre bægre, og her scorede man på samme måde kvindens evne til at genkende vennens duft.
Meget forelskede kvinder scorede dårligere
Ud fra de to hypoteser, der blev nævnt i starten af artiklen, var det altså forskernes forventning, at de mest forelskede kvinder – sammenlignet med de mindre stærkt forelskede kvinder – ville være dels bedre til at genkende den elskedes duft, og dels dårligere til at genkende vennens duft.
Resultaterne støttede dog kun den sidste af disse hypoteser: De kvinder, der var stærkt forelskede, var væsentligt dårligere til at genkende duften af deres bedste ven, sammenlignet med de kvinder, der var mindre heftigt forelsket.
Det støtter jo ganske godt hypotesen om, at en stærk forelskelse virker “eksklusivt”, altså således at al opmærksomhed koncentreres om den elskede, mens interessen for alle andre “ekskluderes”, altså så at sige udelukkes fra interessefeltet.
Til gengæld fik forskerne ikke underbygget den første hypotese, om at de mest forelskede kvinder vil være bedre til at genkende kærestens dufte sammenlignet med de mindre stærkt forelskede kvinder.
Det kan dog bero på, at denne opgave var ‘for let’, fordi de fleste af kvinderne – uanset deres grad af forelskelse – havde ganske let ved at finde frem til kærestens kropsduft.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
