Hvert år lægger hundredvis af danskere sig under kniven for at få en fedmeoperation i håbet om en slankere krop. Men hvis patienternes håb ikke indfries efter fedmeoperationen, kan det have konsekvenser for patienternes psykiske helbred.
\ Historien kort
- Patienter, som har undergået en fedmeoperation, har øget forekomst af psykiatriske diagnoser, misbrug og selvskade.
- De negative følger af operationen kan potentielt skyldes skuffelse over uforløste forventninger, eller at afhængighed af mad bliver erstattet af et andet misbrug.
- Undersøgelsen er foretaget blandt 20.000 patienter, som er blevet fulgt i fire år.
Det er et af de fund, vi har gjort i forbindelse med en ny undersøgelse, vi har lavet blandt fedmeopererede patienter i Danmark.
Vi fik ideen til undersøgelsen ud fra psykiatriske vurderinger af patienter indlagt på medicinske og kirurgiske afdelinger. Der var hyppigt selvskade og misbrug af alkohol og stoffer hos patienter, der havde fået foretaget en fedmeoperation.
I vores undersøgelse viste vi, at der var en generelt øget forekomst af psykiatriske diagnoser, selvskade og misbrug hos opererede sammenlignet med ikke-opererede overvægtige.
Det samme var tilfældet, hvis man sammenlignede de opererede med deres egen psykiatriske historik i perioden forud for operation.
Misbrug, adfærdsforstyrrelser og sindslidelser
I studiet indgik mere end 20.000 patienter, som vi i gennemsnit fulgte i fire år. Ved afslutningen af studiet var de i gennemsnit 45 år gamle. Undersøgelsen er baseret på registerdata, og vi kan derfor ikke sige noget præcist om patienternes motivationer for - og forventninger til - operationen.
I vores første analysemodel sammenlignede vi patienter, der fik lavet en fedmeoperation med en kontrolgruppe af andre overvægtige, der ikke blev opereret.
Først undersøgte vi forekomsten af selvmord, hvor vi ikke fandt forskelle mellem opererede og ikke-opererede.
Derimod var det ved analysen af psykiatriske diagnoser tydeligt, at der var flere af de opererede patienter, der fik en diagnose efter operation sammenlignet med kontrolgruppen.
De hyppigste diagnoser var adfærdsforstyrrelser (herunder spiseforstyrrelser), forstyrrelser af personlighedsstrukturen samt affektive sindslidelser (depression, mani og bipolar lidelse).
Vi fandt derimod ikke en øget forekomst af for eksempel skizofrenispektrumlidelser, mental retardering eller autismespektrumlidelser.
Vores analyse viste også, at der var flere i den opererede gruppe, der havde misbrugsdiagnoser eller kontakt til sygehusvæsenet på grund af selvskade sammenlignet med kontrolgruppen.
Misbruget var blandt andet af alkohol, hash, morfinlignende præparater og blandingsmisbrug.
Mere psykisk raske før operationen
I vores anden analysemodel sammenlignede vi de opererede patienter med sig selv.
Vi så på, hvor mange kontakter de havde til psykiatrien, antal tilfælde med selvskade, antal psykiatriske diagnoser og antal af tilfælde med misbrugsdiagnoser i henholdsvis perioder på tre, fem og syv år før operation sammenlignet med den samme tidsperiode efter operation.
\ Sådan gjorde vi
Vi anvendte de danske sundhedsregistre i vores analysemodeller. Her undersøgte vi forekomsten af psykiatriske diagnoser, selvskade, selvmord og misbrug.
I første omgang benyttede vi en Cox regressionsmodel, hvor opererede blev sammenlignet med ikke-opererede af samme køn, fødselsår og grad af overvægt.
Derefter undersøgte vi forekomsten af de psykiatriske kontakter, diagnoser, selvskade tilfælde og misbrug i perioden før operation. Fundene sammenlignede vi med perioden efter operation, hvorved de enkelte patienter fungerede som deres egne kontroller i en mirror-image-model.
Her viste vores analyse, at der var flere kontakter til psykiatrien, flere tilfælde med selvskade, større antal psykiatriske diagnoser og hyppigere tilfælde med misbrugsdiagnoser i perioderne efter operation end før operationen.
Derudover viste undersøgelsen også et øget misbrug af alkohol, morfin, beroligende medicin, tobak og blandingsmisbrug efter operation sammenlignet med tiden før.
Diagnoserne var som i vores første analysemodel bredt fordelt, men vi så igen ingen øget forekomst af mental retardering, skizofrenispektrumlidelser eller autismespektrumlidelser.
Vores to analysemodeller peger derfor i samme retning – der ser ud til at være en øget forekomst af psykisk lidelse, selvskade og misbrug efter fedmeoperation.
Da vi i analyserne af registerdata har et begrænset antal variable at undersøge på, kan vi dog ikke med sikkerhed angive, hvorfor dette mønster ses.
\ Læs mere
Er madafhængighed blevet til andet misbrug?
De nuværende danske retningslinjer for fedmeoperation angiver, at personer skal være psykisk stabile forud for en fedmeoperation. Derfor var forventningen, at der var færre psykiatriske kontakter og mindre misbrug efter operationen.
Vores nuværende data antyder dog, at der kan være en øget risiko for psykisk lidelse og misbrug efter operation.
Det kan eventuelt skyldes patientens forventninger om både fysisk og psykisk større velbefindende efter operation. Hvis disse forventninger ikke indfries, kan det måske resultere i selvskade og misbrug, som, vi har observeret, finder sted.
Det kan ikke udelukkes, at en del af de personer, som bliver opereret for deres markante overvægt, har haft et afhængighedslignende forhold til mad.
Når fødeindtag som løsningsmodel ved belastninger fjernes på grund af operationen, kan der ske et skift til et misbrug, som vores resultater på øget misbrug efter operation i begge analysemodeller antyder.
\ Læs mere
Hvad kan vi bruge vores fund til?
Med de analysemodeller, der anvendes i vores undersøgelse, kan vi ikke med sikkerhed sige, hvorvidt det er operationen eller andre ukendte parametre, der medfører forskellene i kontakter til sygehuspsykiatrien, den øgede selvskade og det øgede misbrug.
Der er altså en statistisk sammenhæng mellem fedmeoperation og øget selvskade og misbrug, men det er ikke til at afgøre med vores registerbaserede undersøgelse, hvorvidt den er kausal.
Vi mener, at der skal være et øget fokus på den fundne forøgelse af psykiatriske diagnoser, misbrug og selvskade efter operation i den information, der gives forud for fedmeoperationen fremover.
På den måde kan der sættes realistiske forventninger til resultatet af operationen i forbindelse med den samtale, der foregår ved forundersøgelse og forud for operation.
Patienterne skal gøres opmærksomme på, at vægttabet og deres ændrede kropsudseende kan føre til omfattende psykosociale ændringer, som vil kræve nye måder at håndtere ændringerne og udvikling af nye mestringsstrategier.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
I forbindelse med opfølgningen efter operation skal der også være opmærksomhed på både fysiske og psykiske gener, så patienter, der får væsentlige psykiatriske symptomer efter operation, tilbydes en optimeret behandling så hurtigt som muligt.
Forekomsten af psykiatriske diagnoser i vores datasæt er et udtryk for, at disse patienter allerede nu ses og behandles i psykiatrisk regi.
Men det er muligt, at man kan mindske forekomsten af misbrug og selvskade ved at optimere forløbet op til og efter operation som beskrevet her.
