5 gram transfedt om dagen øger risikoen for hjertesygdomme med op til 20 procent. Det viser et dansk studie, der sammenfatter en række internationale undersøgelser; en såkaldt meta-analyse.
Fundet er uproblematisk i Danmark, hvor transfedt i større mængder er forbudt. Men i ikke-vestlige lande er brugen af transfedt stadigvæk udbredt.
For fødevareproducenter i ikke-vestlige lande har ingen gode alternativer til transfedt. Der findes ganske vist fedtstoffer, der kan erstatte det transfedtholdige fedt, men de er dyrere, og produktionen af alternative fedtstoffer er desuden ikke stor nok til at overtage transfedtets rolle.
»Der er et behov for et alternativ til det billige og holdbare transfedtrige hærdede plantefedt,« fortæller nyudnævnt ph.d. Nathalie Tommerup Bendsen, hvis afhandling handler om transfedt og dets negative effekter på kroppen.
Transfedt ude af syne, ikke ude af sind
Nathalie Tommerup Bendsen har sat spot på transfedt i sin ph.d.-afhandling, blandt andet for at understrege, at blot fordi vi i Danmark har lovgivet os ud af vores problem med transfedt, skaber det stadig sygdom i andre dele af verden.
For videnskabeligt at vise farligheden af transfedt har Nathalie Tommerup Bendsen i sin ph.d.-afhandling:
lavet en såkaldt meta-analyse, hvor hun har sammenfattet resultaterne af de eksisterende undersøgelser af transfedt lavet et interventionsstudie på 16 uger, hvor halvdelen af en gruppe på 52 kvinder dagligt indtog store mængder transfedt
Befolkningsstudier: transfedt gør syg
I den meta-analyse, Nathalie Tommerup Bendsen har lavet, har hun set på alle de befolkningsstudier, der findes, som har undersøgt sammenhængen mellem transfedt og hjerterkarsygdomme.
»Vores sammenfatning af befolkningsundersøgelserne tyder på, at risikoen for hjertesygdomme stiger med 20%, hvis man indtager 5 gram transfedt om dagen,« fortæller Nathalie Tommerup Bendsen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Et befolkningsstudie er et studie, hvor man ser på sammenhænge mellem livsstil, herunder madvaner, og forekomsten af for eksempel sygdomme. Et befolkningsstudie kan dog ikke afgøre, om den pågældende livsstil ligefrem er årsag til sygdommen.
»Men fordi befolkningsundersøgelser ikke ser på årsagssammenhænge, kan den øgede forekomst af hjertesygdomme måske forklares med at de, der spiser mest transfedt, også er dem, der lever mest usundt generelt,« siger hun.
Interventionsstudie tester årsagen
En meta-analyse af befolkningsstudier er altså ikke nok til at fastslå en sammenhæng mellem sygdom og transfedt. I stedet lavede Nathalie Tommerup Bendsen et interventionsstudie, der skulle påvise, at transfedt påvirker helbredet i negativ retning.
Nathalie Tommerup Bendsen og kollegerne udvalgte 52 kvinder i alderen 45-70 år, der var
overvægtige
. Dem delte de i
to grupper
.
Den ene gruppe skulle
hver dag
i
16 uger
spise to boller
med
indbagt transfedt
\ Fakta
VIDSTE DU
Et interventionsstudie vil sige, at man i en fastlagt periode går ind og blander sig i forsøgspersonernes liv.
. Den
anden gruppe
skulle også
spise to boller
om dagen, men de
indeholdt et fedtstof uden transfedt
. Begge grupper blev desuden
sammenlignet
med en
gruppe af slanke kvinder i samme alder
.
Transfedt skaber betændelse
Resultatet af interventionsstudiet viste, at kvinderne, der spiste transfedt, i løbet af de 16 uger fik en øget forekomst af såkaldte markører for inflammation, eller betændelsesprocesser, i deres blod. Desuden steg kvindernes dårlige kolesterol, kendt som LDL, mens det gode, HDL, faldt.
»Vi er de første, der påviser denne stigning i betændelsesprocesser,« fortæller Nathalie Tommerup Bendsen.
De betændelsesprocesser, Nathalie Tommerup Bendsen og hendes kolleger så en øget forekomst af hos kvinderne, bliver normalt sat i forbindelse med øget risiko for blandt andet hjertesygdomme og diabetes.
Lovgivning og produktudvikling er nødvendig
\ Fakta
VIDSTE DU
I Danmark er transfedt i mængder større end 2 gram transfedt pr. 100 gram fedt forbudt.
Samlet set kan Nathalie Tommerup Bendsen i sin ph.d. konkludere:
at transfedt formentlig
fører til en stigning i betændelsesprocesser i blodet
, også kaldet 'kronisk mild inflammation' at det
sænker det gode kolesterol
og
hæver det dårlige
at det samlet set giver en
markant øget risiko for hjertesygdomme
»Nu har vi klart etableret, at transfedt er farligt,« fortæller Nathalie Tommerup Bendsen.
»Og i Danmark har vi også taget konsekvensen. Men EU har endnu ikke vedtaget lovgivning på transfedt-området, og i ikke-vestlige lande mangler der alternativer, der både er holdbare og billige," siger hun.
Hun mener derfor, at det i fremtiden er op til politikere at sørge for lovgivning, der bremser brugen af det farlige fedtstof, mens virksomheder skal udvikle nye fedttyper, der kan konkurrere med transfedt på prisen og holdbarheden, og som desuden er sundere.

































