Falder du som ung, kan du slå dig. Falder din bedstemor, kan hun dø af det

7.500. Så mange hoftebrud har vi hvert år i Danmark. 95 procent skyldes fald. Hoftebrud lyder måske knap så alvorligt, men faktisk dør op mod en fjerdedel i løbet af et år efter et hoftebrud.

Hvordan forbedrer vi den statistik? Et fornuftigt sted at starte er at forebygge selve faldet, der fører til hoftebruddet.

Jeg er læge og forsker i faldulykker. Her vil jeg fortælle, hvordan man bedst kan forebygge dem. For det er nemlig langt fra naturgivent, at ældre personer skal falde.

Hver niende dør en måned efter et hoftebrud

Ét enkelt fald behøver ikke være alvorligt. Men et enkelt fald forbliver sjældent et enkelt fald, når man kommer op i alderen. Og lige pludselig står vi med et hoftebrud.

Døden indtræffer sjældent samtidigt med, at man falder eller hoften brækker ved et fald.

Typisk sker det i tiden efter hoftebruddet, hvor den skrøbelige, svækkede krop er presset til det yderste for at overleve.

Vi ved, at 11 procent af patienterne, der er over 65 år og får et hoftebrud, dør inden for den første måned.

Det er, fordi den ældre patient kan udvikle alvorlige komplikationer efter bruddet såsom lungebetændelser og blodpropper i lungerne grundet problemer med at komme op og gå på det nyopererede smertende ben.

At man ikke kommer op og ud af sengen efter en operation, hindrer lungerne i at udfolde sig ordentligt og kan derfor give grobund for lungebetændelser.

Samme manglende bevægelse af benene kan hos den nyopererede hoftebrudspatient øge tendensen til at danne blodpropper i benene, der kan rive sig løs og sætte sig i lungerne.

Det kan alt sammen være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Fald er et symptom på skrøbelighed

Du har måske undret dig over, hvorfor nogle ældre mennesker går lidt langsomt og usikkert. Når jeg ser det som læge, tænker jeg som det første, at dette menneskes krop sparer på energien ved at gå langsommere.

Kroppen kører på dens maksimale ydeevne og kan ikke håndtere yderligere stress, uden at den risikerer at bukke under. Når det sker, begynder den ældre at falde.

Et klassisk eksempel er at snuble over et gulvtæppe i hjemmet. Det springende punkt er, om man begynder at falde flere gange.

Det kan nemlig være et tegn på, at kroppen er begyndt at blive svækket – en tilstand, vi også kalder for skrøbelighed (fra det engelske frailty). Den svækkelse – eller skrøbelighed – kan blandt andet ses ved, at den ældre begynder at gå anderledes.

Dråben, der får bægeret til at flyde over

Et klassisk eksempel kunne være den ældre skrøbelige patient, som får en blærebetændelse.

Blærebetændelsen kan være den sidste lille belastning, der får hele korthuset til at vælte.

Den ældre bliver afkræftet, falder flere gange og kan til sidst ikke komme op fra gulvet igen. Er man alene, kan der gå timevis, før man bliver fundet.

Det kan føre til lungebetændelser, dehydrering, liggesår med mere, der alt sammen kan være livsfarligt for den ældre.

Fald er derfor et symptom på skrøbelighed – og skrøbelige patienter skal behandles på en bestemt måde for at undgå yderligere fald.

Det er derfor vigtigt, at man søger læge, hvis man begynder at falde.

Falder du? Og fire andre grunde til at gå til lægen nu

Lægevidenskaben blev for nyligt beriget med globale retningslinjer for, hvordan vi bedst forebygger fald hos den ældre del af befolkningen.

Det hele starter med, at vi skal have de ældre til at gå til læge, hvis de begynder at falde. Det er helt essentielt, for at vi så tidligt som muligt kan forebygge yderligere fald, og de følger der kommer heraf.

Vi ved, at hvis en ældre person kommer til lægen på grund af et fald, er der 70 procent risiko for at falde en eller flere gange inden for det kommende år. Det er en meget høj risiko, som kræver nærmere undersøgelser.

Du bør også opsøge læge, hvis du:

• har været besvimet.
• føler, at du har besvær med at gå, og for eksempel har brug for ganghjælpemidler.
• er bekymret for at falde.
• oplever svimmelhed.

Ingen fald? Du skal stadig forebygge

Hvis du kan svare ’nej’ til alle fem – altså ingen fald, gangbesvær, bekymring for at falde, svimmelhed eller besvimelse – anbefaler vi, at du holder dig aktiv med motion og fysisk træning.

For vi ser stadig, at en tredjedel af alle ældre over 65 år falder i løbet af et år.

Risikoen for at falde er ikke nul procent, bare fordi du ikke er faldet endnu, men dog i den lave ende – og det skulle den helst blive ved med at være.

Kan du derimod svare ’ja’ til bare ét af de fem spørgsmål, kan det være nødvendigt at undersøge dig nærmere.

Måske giver det mening at henvise til en fysioterapeut, der kan hjælpe med at træne musklerne stærkere og balancen bedre.

De fleste hospitaler har også ’faldklinikker’, som ens egen læge kan henvise til. Det er ambulatorier bemandet af læger med speciale i ældres sygdomme samt sygeplejersker og fysioterapeuter.

Disse teams samarbejder om at finde ud af, hvorfor den ældre patient falder og skræddersyer faldforebyggende behandlinger til patienterne.

Spis knoglevenligt, og fjern løse tæpper: Sådan undgår du fald

Der er adskillige årsager til, at man kan falde. De vigtigste ting, som man selv kan gøre for at undgå at falde, er listet op her i figuren herunder:

Et par noter til rådene i figuren. At stoppe med at ryge mindsker risikoen for knogleskørhed. Og vælger du styrketræning til, kan det være en god idé at få et træningsprogram fra en fysioterapeut.

Hvordan ser fremtiden ud?

Listen med råd vil blive længere med årene, des mere viden vi får.

For nu ser vi ind i en fremtid med andelen af 80+ årige, der vil øges med cirka 44 procent fra 2024 til 2034.

Vi formoder derfor også, at antallet af fald vil øges, og det er vigtigt, at vi følger med, både hvad angår forebyggelse og med forskning på området.

Nyere undersøgelser peger på, at vi måske skal overveje at tilbyde mere træning til hjernen.

Dette gælder især for evnen til at udføre flere ting samtidigt, altså ’multitaske’, der i studier har vist lovende resultater i forhold til at reducere antallet af fald.

I mellemtiden skal vi som samfund passe på vores ældre ved at være opmærksomme på faresignalerne: Langsom og usikker gang, svimmelhed, besvimelse samt bekymring for at falde.

For som udgangspunkt bør fald kun høre til børn og fulde folk.