En hjemmetest kan fortælle dig, hvordan du bør lægge din livsstil om for at forlænge livet. Den er verdens første, og er netop lanceret af norske ernæringsforskere.
»Testen kan måle stoffer som er vigtige for vores sundhed,« fortæller Christian Drevon, professor ved Avdeling for ernæringsvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Kombineret med information om for eksempel levevaner, kropsmål og sygdomme i familien skal testresultaterne lægges ind i et computerprogram, som beregner sunheds-indekser i forhold til hjerne, hjerte, stofskifte, knoglesundhed og forskellige kræftformer, fortæller han.
»Konceptet er, at hvis du har gode levevaner, kan du øge din forventede levealder med op til 10-15 år,« siger Drevon.
Forebyggende
Sammen med ernæringsprofessor Rune Blomhoff fra samme institut har han stiftet selskabet Bioindex, som sælger testen via nettet.
»Det har vi gjort for at kommercialisere den viden, vi har om analyser og levevaner i forhold til sundhed,« siger Drevon.
Hvor andre tapper folks blod i små glas, nøjes ernæringsforskerne med nogle dråber blod på et filterpapir, som kan sendes med posten til analyse.
»Så folk er ikke afhængige af at gå til sundhedsvæsnet for at få dette foretaget,« siger Drevon. »Vi er de første, som sammensætter dette koncept. Jeg kender ikke til nogen som har et tilsvarende produkt,« fortæller han.
Drevon er ikke specielt imponeret over, hvordan det norske samfund håndterer den forebyggende del af sundhedsarbejdet, og mener den nye hjemmetest kan være med til at bøde på det.
Personlig ernæring
Medicinske tilbud som er specialtilpasset enkeltpersoner, har været meget diskuteret de seneste år.
Efterhånden som verdens forskere dykker stadig dybere ned i vort arvemateriale, bliver det tydeligt, hvordan vore forskellige genetiske profiler kan betyde, at vi kan have udbytte af forskellige typer medicinsk behandling, og at vi som individer reagerer forskelligt på medikamenter.
Dermed er der vokset store forhåbninger frem til et fagfelt, som skræddersyer eller individualiserer medicin og personlig ernæring. Håbet kredser omkring muligheden for at give individualiseret diagnostik og formgive behandling eller ernæringsråd ud fra viden om individuelle genetiske variationer.
Men de store gennembrud har ladet vente på sig. Der er fortsat et langt stykke vej igen, før du og jeg kan få vort arvemateriale kortlagt, og forskerne bliver i stand til at give os gode råd ud fra dette. Ernæringsforskerne bag den nye hjemmetest mener, de har fundet en mere praktisk måde at tilnærme sig feltet 'personlig ernæring'.
»Mange som arbejder med dette befinder sig på et mere 'science fiction'-agtigt niveau, og snakker om komplet screening af genomet for hvert enkelt individ. Dette venter vi ikke på. Vi har viden knyttet til folks levevaner, og det er det vi går efter,« siger Drevon.
Må appellere til den enkelte
»Vi har tænkt nøje over det. På fagområdet 'personlig ernæring' arbejder man målrettet i forhold til den enkelte person, men vi har ikke viden nok til at give råd på baggrund af en genetisk kortlægning,« siger Drevon.
»I stedet har vi taget dette på et niveau, som er baseret på en praktisk viden, som vi dels har udviklet selv, og som dels findes i den biomedicinske litteratur, knyttet til enkeltpersoners data.«
»Vi er alle forskellige og derfor gælder lidt forskellige råd. Det offentlige klarer ikke at tage vare på alle sider ved vores sundhed, så her må vi appellere til at den enkelte tager ansvar. Hvis vi trænger igennem med dette, vil vi på et samfundsmæssigt niveau kunne spare betydelige midler og opnå bedre livskvalitet,« siger Drevon.
- Sigter du til, at staten på sigt skal kunne betale for at alle får en sådan test?
»Det tror jeg ikke på. At få noget sådant gennemført, er en særdeles langsommelig proces, og det er grunden til at vi ikke går den vej. Vi vælger i stedet at gå direkte til forbrugeren, og vi er i gang med at forhandle med nogle store aktører indenfor forsikring og farmaci.«
»Man kan for eksempel forestille sig, at et forsikringsselskab giver folk et sådant tilbud for at folk kan forbedre deres sundhed, uden at selskaberne selv får adgang til informationen,« siger han.
Forskellige analyser
Drevon forklarer, at de med den nye hjemmetest foretager en del analyser, som ingen andre foretager.
»En af dem er en fedtsyre-analyse. Det spiller en rolle, hvilken slags fedtsyrer vi har i kroppen. De bedst undersøgte er de marine fedtsyrer, såsom omega-3, og dem kan vi måle,« fortæller han. »Vi kan også måle niveauet af stoffer som kommer fra forskellige grøntsager, og derved sige noget om status for kosten.«
Ud over analysen af blodet, vil folk også skulle udfylde et spørgeskema på nettet om deres levevaner, fysisk aktivitet, rygning, højde, vægt, hvilke sygdomme som findes i familien og så videre.
»Med den information kan vi beregne nogle sundheds-indekser, som siger noget om din status i forhold til gennemsnittet, og vi kan beregne et samlet bioindeks, som udregner din biologiske alder i forhold til din kronologiske alder,« siger Drevon.
Ud fra denne information vil et computerprogram generere personlige livsstilsråd. Processen er altså automatiseret.
Rimelig sikre
»Vi vurderer ting, som er dokumenteret til at have såkaldt prædiktiv værdi for sundheden. Vi har taget de ting med, som er hævet over rimelig tvivl i forhold til at bevare sundheden som et middel til at forbedre folks levevaner,« siger Drevon.
I forhold til kræft kombineres analyser af blodprøver med data fra spørgeskemaet.
»Vi har taget alle de faktorer, som vi er rimelig sikre på er dokumenteret sandsynlige eller overbevisende knyttet til de forskellige kræftformer, og dette er lagt ind i algoritmerne i computerprogrammet,« siger Drevon.
»De levevaner, som vi ved påvirker disse parametre, er dem vi rådgiver omkring. Ved risiko for brystkræft vil vi for eksempel give råd om fysisk aktivitet, fordi det kan være med til at hindre en sådan kræftudvikling,« siger han.
Gøre noget selv
Hjemmetests har været på fremmarch i de seneste år, og enkelte har stillet sig kritiske med den begrundelse, at de ikke kan erstatte lægebesøg.
»Det kan være vigtigt at gå til læge, men det kan også være vigtigt at få en oversigt, over de forhold der vedrørende ens eget liv, og selv gøre noget. Dette er særligt vigtigt for områder som først og fremmest er afhængige af egen motivation og viden. Rygning og spisevaner er gode eksempler,« siger Drevon.
Han fortæller, at han som ernæringsforsker har været med i forskellige forsøg for at prøve at få sundhedsvæsnet til at tage sig af dette.
»De, som får en blodprop i hjertet for eksempel, får et klap på skulderen og besked om at de må være fysisk aktive, holde op med at ryge og spise sundt. Men det må være mere specifikt rettet mod personen, og synliggøre situationen, så personen kan foretage sig noget konkret,« siger ernæringsforskeren.
- Hvad mener du om, at I bevæger jer ind på lægernes territorium?
»Til det vil jeg sige, at jeg også er læge, så jeg er allerede på det territorium. Dette er ikke i konkurrence med sundhedsvæsnet, men det handler om at give mennesker mulighed for at få personliggjort oplysninger om egen sundhed, og mulighed for at foretage specifikke justeringer. Det er heller ingen løftet pegefinger, men et ærlig forsøg på at forbedre folkesundheden,« siger Drevon.
Drevon forklarer, at spisevaner, rygning og fysisk aktivitet er de dominerende faktorer, som bestemmer folks sundhed, og at det ikke nødvendigvis handler om at vende hele dagligdagen på hovedet.
»Det er ikke således, at man bare skal spise salatblade og løbe maratonløb. Det handler om at gøre ting som er veldokumenterede, og som på lang sigt giver en betydelig sundhedsgevinst,« siger han.
Pædagogisk
- Men behøver vi egentlig en hjemmetest til at vise, at vi bør leve sundt?
»I en ideel verden behøver vi det ikke. Men jeg er så gammel, at jeg har oplevet kolesterolkampagnen. I mange år blev der givet råd om, hvad folk skulle spise. Det gav en vis forbedring, men ikke meget. Så kom muligheden for personlig måling af kolesterolniveauet.«
»Når folk fik tallene fra deres eget røde blod, var der slagkraft i den information. Jeg tolker det således, at motivationen til at lave ændringer blev utroligt meget større. Ser du på kolesterolkurven i den norske befolkning, vil du se at den knækker nedover i denne periode. At få personliggjort ting, er en vigtig pædagogisk vinkel på en sådan sag,« mener Drevon.
Han mener, at priserne på hjemmetests og analyser ikke er høje sammenlignet med andre tests, som det er muligt at købe på det internationale marked. Men det koster lidt, fordi der er tale om komplicerede analyser.
Noget som vil komme
»Derfor vil sundhedsvæsnet ikke være med. Det er for dyrt, og de har ikke ekspertisen. Vi har arbejdet med det længe, og har de bedste analytiske kemikere og biologer, samt ernæringsfolk og læger, som skønner hvordan analyserne skal tolkes,« siger Drevon.
På spørgsmålet om hvordan, han forestiller sig denne type hjemmetest om 10 år, svarer han, at han regner med at repertoiret bliver udvidet betydeligt.
»Jeg tror dette er noget som vil komme, ikke bare i Norge, men at det er en international tendens. Hjemmetests er i kraftigt fremgang. Mange er lavet så du kan udføre dem selv, men det kan du ikke gøre her, fordi analysen er for vanskelig. Fordelen er, at du får en kvalitetskontrol som er høj, og dynamiske råd i forhold til svarene på prøverne,« afslutter Drevon.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
