Nyt internationalt studie med dansk deltagelse viser, at overvægtige med type 2-diabetes har forskellig bakteriesammensætning i tarmen i forhold til overvægtige uden type 2-diabetes.
Studiet indikerer også, at forskerne er meget tæt på at kunne bruge en afføringsprøve til at lave en persons risiskoprofil for at udvikle diabetes, inden sygdommen bryder frem.
Det kan måske knække kurven med et stadigt stigende antal mennesker, der får diagnosticeret diabetes hvert år.
»Den bedste måde at nedbringe antallet af personer med type 2-diabetes er ved at få folk til at ændre kostvaner og motionere mere, allerede inden sygdommen bryder frem. Vi er meget tæt på at kunne diagnosticere, hvilke mennesker der er i risikozonen for at udvikle sygdommen og på den måde fortælle, hvor vigtigt det er, at folk ændrer vaner,« fortæller den danske professor i systembiologi (systematisk studium af komplekse biologiske systemer) ved Chalmers University of Technology i Sverige, Jens B. Nielsen.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
To kilo tarmbakterier spiller stor rolle
\ Fakta
Et metagenom er det samlede genom for en gruppe bakterier, der findes i en prøve jord, i tarmen eller lignende. Ved at se på forskelle i metagenomet, kan forskere afgøre, om der er forskelle i de bakterier, der udgør bakteriesammensætningen. Her vil forskelle mellem to metagenomer betyde, at der er en forskel i, hvilke bakterier der lever i hver af de to prøver.
Forskere har i omkring fem år haft på fornemmelsen, at menneskekroppens to kilo tarmbakterier spiller en langt større rolle i vores metabolisme og udviklingen af flere forskellige sygdomme end hidtil antaget.
Flere forsøg på mus har bekræftet mistanken.
Det har efterfølgende givet anledning til, at forskere over hele verden har lavet store studier på mennesker af, hvordan tarmbakterier og forskelle i tarmbakteriesammensætningen spiller ind i fedme og fedmerelaterede sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes.
Studierne viser en helt klar sammenhæng i den relation, hvilket også overordnet giver god mening. Tarmbakterierne er med til at lave en lang række enzymer, som nedbryder den mad, vi spiser.
Ændringer i bakteriesammensætningen har derfor også indflydelse på hele næringsoptaget fra tarmen. Det nye studie bekræfter sammenhængen.
\ Fakta
I studiet har forskerne lavet genomsekventering af bakteriesammensætningen i afføringen blandt 145 overvægtige kvinder, der enten havde type 2-diabetes, forstadier til type 2-diabetes eller var 'normale'.
»I vores studie har vi undersøgt, om der er en genetisk forskel i en gruppe generelle bakterier i tarmen blandt overvægtige mennesker uden type 2-diabetes og overvægtige mennesker med type 2-diabetes. Her kan vi se en klar forskel i den genetiske profil af bakterierne mellem de to grupper. Det viser, at der er en helt klar sammenhæng mellem bakterierne i tarmen og de årsager, der giver type 2-diabetes,« fortæller Jens B. Nielsen.
Kan bruges til diagnose
I deres undersøgelse (læs mere om studiet i faktaboksen til højre) kunne forskerne også se, at nogle af de overvægtige mennesker, der ikke havde udviklet diabetes, havde en bakteriesammensætning, der lignede bakteriesammensætningen i diabetes-patienterne.
Forskerne er nu gået igang med at undersøge, om disse personer senere hen har udviklet diabetes.
»Vi forventer, at disse genetiske udtryk i bakteriesammensætningen kan bruges til at lave en diagnose af risikoen for at udvikle diabetes, inden sygdommen bryder frem. Det kan være med til at forebygge mange tilfælde, hvis man kan vise folk, at de vil få type 2-diabetes, hvis de ikke laver nogle kostændringer og dyrker mere motion,« siger Jens B. Nielsen.
Kinesere har andre bakterier
Det nye studie er ikke det første af sin slags, der undersøger forskelle i bakteriesammensætningen mellem mennesker med og uden diabetes.
»Vi er meget tæt på at kunne diagnosticere, hvilke mennesker der er i risikozonen for at udvikle sygdommen og på den måde fortælle, hvor vigtigt det er, at folk ændrer vaner.«
Jens B. Nielsen, Chalmers University of Technology
Et kinesisk studie har tidligere lavet et lignende forsøg, der også blev bragt i Nature.
I den sammenhæng er det mest interessante resultat, at de to studier peger på, at der er forskelle i bakteriesammensætningen mellem de kinesiske diabetespatienter og de svenske diabetespatienter.
»Det er interessant at se, at det er bakterier, der har samme funktioner i tarmen, men som alligevel er genetisk forskellige mellem de to studier. Det skyldes formentlig en kombination mellem gener og næring ved personen, der gør, at forskellige bakterier trives på samme måde i tarmen. Det giver os noget mere viden, som vi kan bygge oven på,« fortæller Jens B. Nielsen
Specifikt arbejder forskerne videre på at forstå, præcis hvordan tarmbakterierne er med til at promovere udviklingen af sygdomme.
Selvom en decideret kur mod type 2-diabetes nok lader vente på sig lidt endnu, forudser Jens B. Nielsen, at der ikke vil gå mere end fem år, inden læger vil være istand til at lave en vurdering af folks risiko for at udvikle sygdommen ud fra bakteriesammensætningen i en afføringsprøve.
»Kan man det, er det en af de bedste sundhedstiltag, man kan lave for at nedbringe de offentlige sundhedsomkostninger til den voksende gruppe type 2-diabetespatienter,« siger han.
