Få dages grovæderi sætter spor i dit DNA
Nogle af dine gener lukker ned, hvis du spiser for meget fed mad i blot fem dage, viser ny dansk forskning. Opdagelsen kan få fundamental betydning for forskernes forståelse af, hvorfor mange moderne mennesker får sygdomme i hjertet, diabetes og visse typer kræft.

Hvis du spiser meget fed mad i bare fem dage, lukker nogle af dine gener ned. Men kun hvis du er født normalvægtig. (Foto: Colourbox)

Fem fede juledage med flæskesteg, konfekt og brun sovs sætter sig ikke kun på sidebenene. Ny dansk forskning viser, at få dage med for fed mad også efterlader spor i dit DNA. 

»Vi er faldet over, at der sker ændringer på bestemte områder af arvemassen, hvis en sund og rask person i blot få dage spiser juleferiekost med 50 procent ekstra energi,« siger Allan Vaag, der er professor og overlæge på endokrinologisk afdeling på Rigshospitalet.

»Generne lukker simpelthen ned, når man har overspist,« fortsætter han.

Forskere har tidligere opdaget, at motion kan aktivere vores gener, men de ved endnu ikke, hvorfor vores DNA reagerer, som det gør, på de ydre påvirkninger.  

I den nye undersøgelse nærmer Allan Vaag og kollegaerne sig et svar. Generne lukker måske ned for at beskytte kroppen mod noget farligt, som kommer udefra, viser deres forsøg. Her har de fået 46 voksne mænd, som spiser almindelig kost til daglig, til at spise dobbelt så meget fedt som normalt i fem dage.

Efter dagene med grovæderi havde mange af mændene tydelige ændringer i deres genom. 

Lav fødselsvægt giver ufleksible gener

Halvdelen af mændene i Allan Vaag og kollegaernes undersøgelse vejede ikke ret meget, da de blev født. Den anden halvdel kom normalvægtige til verden.

»Og dér fandt vi noget meget overraskende: De mænd, der blev født lavvægtige, havde ikke de samme ændringer i deres arvemasse efter de fem dage med fed mad, som dem med normal fødselsvægt,« siger Allan Vaag.

Fakta

Moderne genteknologi giver forskere mulighed for at screene hele vores arvemasse (genom).

På den måde kan de finde genmarkører, som disponerer os for bestemte sygdomme.

Med den nye teknologi har forskerne også fundet ud af, at vores livsstil påvirker generne.

Motion og fed mad kan foreksempel få gener til at være enten aktiverede eller ikke-aktiverede (åbne eller lukkede).

Metyl afgør om gener lukker ned og bliver inaktive. Metyl (CH3) er en organisk, kemisk forbindelse, som består af en gruppe atomer bundet til hinanden. Hvis et gen har meget metyl bundet til sig, lukker det ned.

Lavvægtige spædbørn har større risiko for at få forskellige sygdomme som type-2-diabetes og hjertekarproblemer senere i livet end normalvægtige babyer, har forskere længe vidst. Men de har ikke vidst hvorfor. Allan Vaag og kollegaernes undersøgelse giver et hint: 

»Tilsyneladende er dem med lav fødselsvægt ikke i stand til at lukke deres gener ned ved overspisning. Vores undersøgelse tyder på, at deres gener ikke er så fleksible som hos dem med normal fødselsvægt,« siger Allan Vaag.

Forskerne kan se, hvordan vores gener reagerer på forskellige ydre påvirkninger ved at bruge ny genteknologi til at undersøge, hvor meget metyl der er bundet til generne. Hvis et gen har meget metyl, lukker det ned og holder op med at fungere. 

Gener lukker ned for at beskytte DNA mod fedt

Før forsøget troede forskerne, at det ville være skadeligt, hvis nogle gener lukker ned, når man spiser for meget fedt. Men de nye resultater tyder på, at det har en gavnlig effekt, når generne reagerer, som de gør: De lukker sandsynligvis ned for at skærme kroppens DNA mod en overdosis fedt. 

»Overfodring er farligt for kroppen, så vi troede, at det også ville være et dårligt tegn, hvis generne reagerer på for fed mad. Men vores resultater viser, at genændringerne kan være et tegn på, at kroppen forsøger at beskytte sit DNA mod at blive overaktiveret, når man spiser for meget,« siger Allan Vaag.

Når de berørte gener hos mænd med lav fødselsvægt ikke lukker ned, kan det være fordi, at de ikke fungerer, som de skal, tror Allan Vaag.

Måske er folk med lav fødselsvægt udsatte for at få diabetes, visse typer kræft og hjertekarsygdomme, fordi deres gener ikke reagerer på fed mad ved at lukke ned, ligesom de sunde gener hos normalvægtige ved fødslen gør.

Lavvægtige babyer bliver oftere diabetikere

Allan Vaag og kollegaerne fik idéen til at undersøge, om fed mad kan påvirke arvemassen, da de sammen med en stor gruppe udenlandske forskere fandt ud af, at det ikke er nedarvede genmarkører, der giver lavvægtige spædbørn særlige anlæg for at få type-2-diabetes senere i livet. 

Fakta

Epigenetisk forskning hedder det, når forskerne undersøger, hvad der kan få generne til at åbne op og lukke ned.

Endnu ved man kun lidt om, hvorvidt epigenetiske ændringer kan gå i arv fra generation til generation. For eksempel ved man ikke, om mennesker, som bliver syge, fordi de lever usundt, kan komme til at give deres sygdomme videre til næste generation, fordi deres livsstil har ført til, at visse gener er holdt op med at fungere.

Kun dyreforsøg tyder på, at epigenetiske ændringer kan gå i arv:

Hanrotter, som i forsøg er blevet overfodret med fedt og derefter parrede sig, fik unger med øget risiko for at få type-2 diabetes. Hanrotter, der ikke har spist for meget fedt, får unger uden øget diabetesrisiko.

Sandsynligheden for, at lav fødselsvægt og diabetes er forbundne via de samme gener, er minimal, hvis den overhovedet findes, konkluderede forskerne efter undersøgelsen, som de netop har offentliggjort i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

»Kun i meget sjældne tilfælde kan være de samme genmarkører, som giver lav fødselsvægt og øget risiko for at få type-2-diabetes. Hvis et foster ikke vokser, som det skal, skyldes det højst sandsynligt moderens livsstil og andre miljøpåvirkninger,« siger Allan Vaag om resultatet (Læs mere om undersøgelsen i boksen under artiklen).

Det betyder, at det er noget ens mor gør eller er udsat for, mens hun er gravid, som fører til, at man er særligt disponeret for at få en række sygdomme som voksen, hvis ens fødselsvægt var blandt de laveste 10 procent.    

Hvordan kan kroppen huske fosterstadiet? 

Resultatet fik Allan Vaag og kollegaerne fra Rigshopitalet til at undre sig: Hvis det ikke ligger i de nedarvede gener, at lavvægtige spædbørn er særligt disponerede for at få type-2-diabetes og andre sygdomme senere i livet, hvad er det så, der sætter sig i deres kroppe, og gør dem udsatte resten af livet?

Spørgsmålet er helt centralt:

»Vi var interesserede i at finde ud af, hvordan en krop langt oppe i årene kan huske helt tilbage til fosterlivet. Altså hvordan kan en aldrende krop huske, at den vejede for lidt, da den blev født og derfor er disponeret for type-2-diabetes?« siger Allan Vaag.

Svaret fandt han og kollegaerne alligevel i vores DNA, bare ikke i selve den genetiske kode, vi giver videre til næste generation, men derimod i den fleksible del af DNA'et. Den del, som bliver aktiveret og deaktiveret ved ydre påvirkninger.  

Da forskerne opdagede, at berørte gener reagerede på en overdosis fed mad hos en gruppe mænd med normal fødselsvægt, mens den fede kost ikke påvirkede generne hos en gruppe med lav fødselsvægt, kom de tættere på et svar:

Fakta

Type-2 diabetes er ikke så genetisk betinget, som man hidtil har troet.

Forskere har tidligere identificeret 50 gener, som kan disponere for type-2-diabetes.

Men den nye internationale undersøgelse viser, at de 50 gener kun kan forklare cirka 15 procent af den formodede baggrundsrisiko for diabetes, når man ser bort fra livsstilsfaktorer som kost og fysisk aktivitet.

»Måske er det her, kodens løsning ligger begravet,« siger Allan Vaag.

Epigenetik giver ny forståelse af kroppens biologi

Når bestemte gener lukker ned, efter en mand med normal fødselsvægt har spist for fed mad, kan det som sagt være for at beskytte mandens arveanlæg mod skadelige mængder fedt.

Når generne hos mænd med lav fødselsvægt derimod ikke er i stand til at lukke ned, kan det være, fordi generne på en eller anden måde har taget skade, mens de stadig var ved at etablere sig i fosteret. Moderens livsstil eller miljøpåvirkninger har måske ødelagt de berørte geners evne til at beskytte arvemassen mod for meget fedt. 

Måske er det derfor, at lavvægtige babyer har særlige anlæg for at udvikle type-2-diabetes, lyder Allan Vaags tese.

»Det er dybt fascinerende, fordi den her type forskning fuldstændig kan ændre den måde, man hidtil har forstået menneskets biologi,« siger Allan Vaag.

Overspisning, sygdomme og genetik

Den type forskning, han og kollegaerne har lavet, hedder epigenetik. I en epigentisk undersøgelse studerer man, hvordan vores gener aktiveres og reguleres.

»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem på den ene side overspisning og fedme og på den anden side type-2 diabetes, hjertekarsygdomme samt visse typer kræft. Flere og flere undersøgelser viser, at det kan skyldes epigenetiske ændringer,« siger Allan Vaag.

I hele verden får et konstant stigende antal voksne mennesker konstateret type-2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Allan Vaag og kollegaerne skal nu i gang med at undersøge, om de genetiske ændringer, der sker, når man spiser for fed kost, er permanente og dermed kan blive ført videre til næste generation, eller om generne vender tilbage til det normale, når man skærer ned på fedtet.

Diabetesgener gør ikke babyer lavvægtige

I alt 70.000 testpersoner fra hele verden deriblandt 5.000 danskere deltog i det netop afsluttede verdensomspændende projekt, hvor forskerne undersøgte en halv million gener - 50 gener fra hver testperson.

Nogle af testpersonerne var normalvægtige ved fødslen, mens andre vejede i den nedre ende af skalaen.

De 50 gener, forskerne undersøgte, giver alle anlæg for, at man udvikler type-2-diabetes.

Hvis undersøgelsen viste, at en stor del af de 50 særlige 'diabetesgener' også giver større risiko for lav fødselsvægt, ville det betyde, at folk, som bliver født undervægtige, har større risiko for at få type-2-diabetes, fordi det ligger i deres gener.

Men kun ganske få af de 50 gener, der disponerer for type-2-diabetes, giver også anlæg for lav fødselsvægt, fandt forskerne ud af. Det betyder, at det næppe skyldes gener, men derimod livsstil og miljøpåvirkninger, at lavvægtige babyer oftere får type-2 diabetes senere i livet end andre.

»Kun 2 af de 50 gener, som disponerer for type-2-diabetes, kan relateres til lav fødselsvægt, og dem kendte vi i forvejen,« siger Allan Vaag.

»Omvendt så vi, at blandt syv gener, der giver lav fødselsvægt, er der ingen nye, der disponerer for type-2-diabetes. Man kan altså ikke forklare den tendens, der er mellem lav fødselsvægt og type-2 diabetes ved hjælp af genetik alene,« siger Allan Vaag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.