Er du en grøntsagsgrovæder eller en dovenspiser?

Et flertal af danskerne holder sig langt væk fra kål og rodfrugter, når de handler ind til dagens aftensmad. Faktisk er de grove, bitre grøntsager de mest upopulære grøntsager hos danskerne.

Mange tyer derfor til sødere grøntsager for at undgå den bitre smag. Men der er en årsag til, at de grove grøntsager smager, som de gør. De indeholder såkaldte bitterstoffer, som kan forebygge livsstilssygdomme som type 2-diabetes. De er med andre ord rigtig, rigtig gode for os.

Et nyt tværfagligt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der kaldes MAXVEG, sætter derfor nu fokus på, hvordan man kan få danskerne til at spise flere af de grove grøntsager.

Her har ph.d.-studerende Tove Kjær Beck fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, i samarbejde med andre forskere fra Aarhus Universitet, undersøgt, hvilken type danskere, der har sværest ved at spise broccoli, kål og rodfrugter. Det har de gjort for at gøre det lettere at målrette fremtidige kampagner på området.

Hendes undersøgelse om danskernes madvaner viser en uhyggelig tendens.

»Ifølge vores resultater tilhører de fleste danskere den gruppe, som spiser færrest grøntsager. Det kan blive en nationalt sundhedsproblem, hvis vi ikke får danskere til at ændre deres madvaner og spise flere af de grove grøntsager,« siger Tove Kjær Beck.

LÆS OGSÅ: Sådan vil forskere snyde sunde kostfibre i din mad

Den nye generation motiveres ikke af mad

I forbrugerundersøgelsen spurgte Tove Kjær Beck 1.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 18 til 75 år om deres vaner med grøntsager i hverdagen. Ud fra resultaterne kunne hun inddele danskerne i fire grupper med hver deres karakteristika:

1. Grovæderne: Denne gruppe er såkaldte ‘foodies’. De spiser mange kålarter og rodfrugter og har et stort kendskab til de grove grøntsager, som de tilbereder på mange forskellige måder. Gruppen går meget op i den mad, som de kan lide at spise, og de bruger over én time om dagen på at tilberede deres aftensmad. Sundhed er ikke altafgørende for dem, men smagen af maden er i fokus. Det er særligt ældre, der tilhører denne kategori.
   
2. Rødbede-gruppen: Gruppen her spiser ikke mange grove grøntsager, men spiser dog mange syltede rødbeder, persillerod og hvidkål. Gruppen er drevet af gamle madtraditioner, som de har med sig fra barndommen. Det er særligt mænd over 70 år, der selv dyrker grøntsager, som tilhører denne gruppe. De tilbereder ofte deres mad meget ensformigt.
   
3. Gulerods-gruppen: Denne gruppe spiser – nok ikke særligt overraskende – mange gulerødder, da det er en meget normal og tilgængelig grøntsag. De spiser ikke så mange grove grøntsager, men er drevet af en sund livsstil. Gruppen er meget fysisk aktiv. Det er oftest kvinder i alderen 30-50 med en kernefamilie, som ofte har en højere uddannelse end gennemsnittet. Gruppen bruger dog ikke så lang tid i køkkenet, fordi madlavningen gerne må være bekvem.
   
4. De umotiverede: Denne gruppe spiser færrest grøntsager, og er også den gruppe der helst undgår dem på grund af smagen. Sagt med andre ord: De kan ikke lide smagen af grøntsager. De bruger højst 15-30 minutter på at tilberede deres aftensmad om dagen, som ofte består af færdigretter. Gruppen bliver altså ikke motiverede af den mad, som de spiser. Det er oftest unge mænd som ryger, og som står uden arbejde, der tilhører denne gruppe.

Tove Kjær Beck forklarer, at grupperne er segmentbeskrivelser, hvilket betyder, at begge køn og alle aldre optræder i alle grupperne i virkeligheden. Resultaterne viste dog, at der var en klar overrepræsentation af nogle bestemte persontyper inden for de forskellige grupper, for eksempel unge mænd i kategorien ‘De umotiverede’.

»Omkring 45 procent af dem, der deltog i undersøgelsen, tilhørte gruppen ‘De umotiverede’. De er den nye generation, som ikke er drevet af traditioner, fordi de simpelthen ikke ved, hvordan de skal tilberede deres mad,« siger Tove Kjær Beck og fortsætter:

»Måske tænker man, at gruppen ikke er så ressourcestærk, men i forhold til, hvor mange penge de bruger på madbudgettet, var der faktisk ikke nogen signifikant forskel på nogle af grupperne. Så ‘De umotiverede’ spiser ikke færre grøntsager, fordi de har færre penge – de kan simpelthen bare ikke lide dem,« siger hun.

Usunde danskere ved ikke, at de er usunde

Tove Kjær Beck påpeger, at det kan blive en enormt svær udfordring at få ‘De umotiverede’ til at spise sundere i fremtiden af den simple årsag, at de ikke er klar over, at de spiser usundt.

»Når vi spurgte denne gruppe af danskere, om de selv mente, at de spiste sundt, svarede 25 procent af ‘De umotiverede’, at de spiste tilstrækkeligt med grøntsager. Det betyder altså at de ikke selv er klar over, at de har et lavt indtag af grøntsager, og det gør det meget svært at nå og kommunikere med denne målgruppe,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Træn hjernen til at ville spise sundt

Derudover pointerer hun, at generationen af ‘De umotiverede’ spisere ikke er opstået tilfældigt. Forældrene har haft en enorm indflydelse på denne gruppe.

»Forældrene til ‘De umotiverede’ spisere tilhører samme gruppe, og forældrenes madvaner har en enorm indflydelse på børnenes. Det gør det svært at få børn af forældre i denne gruppe til at spise flere grøntsager, fordi forældrene er børnenes rollemodeller,« siger hun.

Tove Kjær Beck foreslår, at for at få ‘De umotiverede’-spisere til at spise flere grove grøntsager, bør man ændre de produkter, som de har et højt forbrug af, nemlig færdigretterne.

Her kunne producenterne tilføje flere af de grove grøntsager, som toppings på eksempelvis færdiglavede pizzaer, for at gøre madlavningen mere bekvem, forslår hun.