Eksamenskaraktererne falder for hver time foran skærmen
Vi er nødt til at tænke i nye baner, hvis vi skal have de unge op af stolen og væk fra skærmen. Det er nemlig ikke kun deres fysiske sundhed, det går ud over, viser et nyt studie; eksamenskaraktererne falder, jo mere man befinder sig foran flimmerkassen.

Det er bare usundt at sidde foran en TV-skærm hele dagen - det kan faktisk også måles i de unges karakterer. Vi er nødt til at tænke mere i, hvordan vi får dem stimuleret til at interessere sig for motion, mener denne forsker.
(Foto: Shutterstock)

Det er bare usundt at sidde foran en TV-skærm hele dagen - det kan faktisk også måles i de unges karakterer. Vi er nødt til at tænke mere i, hvordan vi får dem stimuleret til at interessere sig for motion, mener denne forsker. (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Når de når til teenageårene, får totredjedele af de unge ikke nok motion.

Teenagere sidder i gennemsnit ned 8 timer om dagen, og 11-15 årige ser næsten 3 timers fjernsyn dagligt.

De fleste af os ved udmærket godt, at sådan en adfærd kan skade de unges fysiske helbred, men der er faktisk et yderligere problem: karaktererne.

Ikke kun sundheden er påvirket af inaktivitet

Jeg har været involveret i et nyt forskningsprojekt, som indikerer, at for meget tid foran skærmen kan skade de unges karakterer i skolen.

Ved hjælp af en sensor, der måler bevægelse og hjertefrekvens, målte vi den fysiske aktivitet, og tiden de sad ned, på 845 teenagere, der var 14 og et halvt år gamle.

Vi spurgte, hvor lang tid de brugte på at se fjernsyn, lave lektier, læse, spille computerspil, og hvor lang tid de i det hele taget var online.

Og da de blev 16 år gamle, indhentede vi deres eksamensresultater. (De britiske GCSE-results, der kan sammenlignes med den danske folkeskoles afgangsprøve, red.)

Meget tid foran skærmen = lavere karakterer

Vi fandt, at de teenagere, der brugte længst tid foran skærmen, fik lavere karakterer, selv når vi tog forskellene i lektier og læsning i betragtning.

TV, computerspil og internetbrug var alle forbundet med dårligere boglige præstationer, men fjernsynskiggeriet havde den mest skadelige indvirkning.

For hver time, der blev tilbragt foran fjernsynet, faldt GSCE-karaktererne i alt 9 point (klik her for dansk omregner fra Københavns Universitet). 2 ekstra timer betød 18 point mindre.

Selvom om vi ikke fandt en forbindelse mellem større fysisk aktivitet og bedre karakterer - som andre undersøgelser ellers har gjort - havde det heller ikke en skadelig effekt på den boglige præstation.

Det er vigtigt, at dette budskab ikke går tabt blandt alle de konklusioner, vi drager om skærmtid. Skolerne er under så stort et pres for at forbedre eksamenskaraktererne, at mange ikke prioriterer idræt og anden fysisk aktivitet af frygt for, at de virker forstyrrende på den boglige indlæring og præstation.

60 minutters aktivitet om dagen

Det store billede er, at de fleste teenagere ikke foretager mindst 60 minutters moderat til energisk fysisk aktivitet hver dag (defineret som aktivitet, der får dig til at svede og ånde tungt).

Det er altsammen noget, vi bliver nødt til at ændre, hvis vi skal udvikle en mere afrundet tilgang til vores børns skolegang.

Den adfærd, man udvikler i teenageårene, fortsætter højst sandsynlig i voksenalderen, og vi skal gribe enhver mulighed for at forbedre nationens sundhedstilstand ved at tackle fysisk inaktivitet i hele befolkningen.

Der er mange grunde til, at de unge ikke får nok motion, og de grunde varierer fra person til person.

Teenagere bliver ofte beskyldt for at være dovne og ugidelige, men det nægter jeg at tro på, og vi skal ikke falde i en fælde, hvor vi giver dem hele skylden.

Selv jeg, som studerer og promoverer fysisk aktivitet, har svært ved at finde tid til det, og det var bestemt ikke noget, jeg prioriterede, da jeg gik i skole.

Idrætstimerne kan ødelægge lysten til motion

Som led i vores forskning spurgte vi teenagerne, hvordan vi kunne hjælpe dem med at blive mere aktive og sidde ned i mindre tid.

Idrætstimerne kan forsure holdningen til motion. Mange af teenagerne ville hellere danse zumba og øve kampsport end spille fodbold. (Foto: dlmanrg vis Flickr)

Det overvældende svar var, at de faktisk havde lyst til at foretage sig noget, men at de ikke havde mulighed for at være aktive på en måde, som interesserede dem.

De ville gerne have flere valgmuligheder og mere variation i de aktiviteter, de foretog sig. De fortalte os, at idrætstimernes begrænsede udbud afskrækkede dem.

Idrætstimerne kan ødelægge lysten til at dyrke motion for resten af livet. Ved at tilbyde en række utraditionelle aktiviteter - fra kampsport til zumba - i stedet for det sædvanlige foldbold og lignende, kan man opfordre de unge til at få mere motion.

Selvom mange strategier har fokuseret på at belære os om sundhedsfordelene forbundet med motion, ser de ikke ud til at virke.  Vi er nødt til at sælge idéen på en anden måde.

Forskerne og det sundhedsfaglige personale er nødt til at finde ud af, hvad der motiverer folk og så bruge det til at overbevise dem om fordelene ved at være fysisk aktiv.

For eksempel dannede voksne mænd og foldboldklubber i Skotland par i en fascinerende undersøgelse for at fremme vægttab, sund kost og motion.

Programmet havde succes med at nå denne gruppe - som ellers kan være meget svær at nå - og forbedre deres sundhedstilstand, fordi det udnyttede mændenes fodboldinteresse snarere end fokuserede på sundhedsfordelene.

(Læs om et lignende, dansk projekt, som havde stor succes her.)

Skær ned på skærmtiden

Hvis man sammenholder alle disse faktorer, begynder man at se en win-win løsning.

Så længe det ikke påvirker lektierne og tid til at læse, burde skoler og forældre opmuntre teenagerne til at være fysisk aktive i stedet for at tilbringe tiden foran skærmen.

I en verden fuld af skærme som teenagerne ofte navigerer i uden opsyn, er vi nødt til at tænke over, hvordan vi styrer tiden, de bruger foran en skærm. Vi skal også tænke over, om vi kan påvirke de valg, de træffer i stedet.

Det er et godt sted at starte, hvis vi kan opmuntre dem til varieret fysisk aktivitet og udnytte deres interesser, i stedet for hele tiden at tale om sundhedsfordelene.

Ikke al skærmtid er dårlig

Hvis vi kan opnå det mål, ser det ud som om, vi også kan maksimere de boglige præstationer og reducere sundhedsfaren på samme tid.

Vi er også nødt til at tænke på, hvad der sker fremover. Der kommer stadig flere skærme, og vi slipper ikke af med dem. Det skal vi heller ikke ønske, for de verdner, de unge kan får adgang til gennem en skærm, kan uddanne, informere og berige deres liv - fra naturprogrammer til Minecraft.

Og da flere og flere aktiviteter er online - heriblandt uddannelsesressourcer - er der mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan fremtidige generationer omstiller sig.

Udfordring er, at sørge for teenagerne bliver mere aktive, så det sidste de har lyst til, når alle lektierne er lavet, er at sidde foran skærmen.

Kirsten Corder modtager støtte fra National Institute for Health Research Public Health Research. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk