Drømmer spædbørn på en anden måde end voksne?
Babyer sover omkring 16 timer hver dag i begyndelsen af livet. Er deres besøg i drømmeland anderledes end voksnes?
Spædbørn Fuldvoksne Mennesker Drømme

I nyfødtes første par år på Jorden er der fuld tryk på den mentale og fysiske udvikling. Spædbørn har en anden søvnrytme end voksne mennesker, men drømmer de også på en anderledes måde? Det ser Spørg Videnskaben nærmere på i denne artikel. (Foto: Shutterstuck).

I nyfødtes første par år på Jorden er der fuld tryk på den mentale og fysiske udvikling. Spædbørn har en anden søvnrytme end voksne mennesker, men drømmer de også på en anderledes måde? Det ser Spørg Videnskaben nærmere på i denne artikel. (Foto: Shutterstuck).

Babyer bruger meget tid i drømmeland i løbet af deres første år på Jorden.  

De sover mere end voksne mennesker - og som flere forældre med store rander under øjnene måske kan skrive under på - mere uregelmæssigt. 

Spædbørn bruger de første par måneder af deres liv på at sove omkring 16 til 17 timer om dagen.  

Læseren Kristoffer Rafn har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på, hvordan babyer drømmer i forhold til voksne mennesker: 

»Drømmer spædbørn på en anden måde end voksne mennesker?« spørger han i en mail. 

Siden babyer ikke selv kan give os svaret, har vi allieret os med Poul Jennum, der er søvnforsker og professor på Rigshospitalet, samt Michael Rohde, som forsker i drømme og har en bachelor i psykologi fra Lund Universitet. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Mental aktivitet i hjernen 

Inden vi finder ud af svaret, skal vi først få afklaret, hvad der sker i hjernen, når man drømmer. 

»Drømme er en mental aktivitet, der foregår inde i hjernen. Drømme afspejler nogle helt grundlæggende værdier, som har noget at gøre med vores oplevelser, når vi er vågne,« fortæller Poul Jennum til Spørg Videnskaben og fortsætter: 

»Når vi sover, bearbejder vi en masse indtryk af forskellig art. Indtryk er forskellige sansemodaliteter, for eksempel noget, vi oplever via følesansen eller synssansen, men det handler også om oplevelser, vores viden, indlæring og motorik.« 

I forskningens verden kaldes bearbejdningen for ‘memory consolidation’.

Mennesker gemmer, lagrer og bearbejder information, og processen foregår gennem hele livet. 

Mængden af information, som mennesker lagrer, er dog allerstørst, når man er helt lille, fortæller Poul Jennum: 

»Når barnet er helt lille og ser på sine forældre, lærer det de første emotionelle indtryk, bevægelser, fødeindtagelse, emotionel indlæring, sanser og så videre.  Det handler ikke kun om at gemme ting, men også at fravælge viden, som man ikke har brug for.« 

Spædbørn spenderer længere tid i REM-søvn 

Der er centrale forskelle i, hvordan spædbørn og voksne mennesker sover. 

»For det første drømmer spædbørn mere. Når de lige kommer til verden, er stort set al deres søvn 'REM-søvn' - omkring 90 procent. Hurtigt indenfor et år bliver det mere eller mindre halveret,« fortæller Michael Rohde, og henviser til studiet 'Correlation between fetal brain activity patterns and behavioral states'.

De fem søvnstadier

En klassisk søvncyklus bevæger sig gennem fem stadier.

  1. Vågen - Hjerne aktiviteten består af overvejende hurtig aktivitet, som er højere end 12 Herz (svingninger per sekund red.), der ændres til mellem 8-12 Hz, når vi lukker øjnene.
  2. Døs - Stadig vågen, men med langsommere aktivitet 4-7 Hz aktivitet.
  3. Let søvn - Der tilkommer lavfrekvente bølger og fænomenet søvnspindler opstår.
  4. Dyb søvn - Hjerneaktivitet præget af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Hz.
  5. REM-søvn - Hjerneaktiviteten ligner en blanding mellem vågen og døs med samtidg forekomst af hurtige øjebevægelser. Det er her, vi drømmer.

Ifølge et søvnstudie fra 2019 stemmer denne inddeling i fem cyklusser dog ikke overens med vores forståelse af hjernens kompleksitet.

Det kan du læse mere om i artiklen: Forsker: Der er langt flere søvnstadier, end vi kender til.

»Forskningen konkluderer i en gennemsnitsbetragtning, at i de første tre måneder sover spædbørn totalt uregelmæssigt. Der er nærmest ikke forskel på nat og dag. Det kan nye forældre - inklusive mig selv for ikke mange år tilbage – skrive under på.« 

Efter tre måneder kommer der for langt de fleste en mere jævn fordeling, hvor de får en mere stabil søvn og sover mere om natten, fortæller Michael Rohde. 

Babyer vil stadig tage lure om dagen, men det er meget individuelt fra barn til barn. 

Drømme er som snapshots af film 

Når man vågner fra en drøm, kan man i et kort øjeblik være i tvivl om, om man stadig sover, eller om man er vågen.

Man kan i et kort øjeblik huske, hvad der skete i drømmen, og det er ifølge Poul Jennum et indtryk, man erkender fra drømmen af. 

»Man har hjerneaktivitet i alle søvnens faser, det vil sige i hele perioden. Når du vågner, husker du et lille tidsbillede af den samlede hjerneaktivitet, der sker under søvnen. Det svarer til, at du ser en hel film og tager et par sekunder ud af filmen og forsøger at danne dig et indtryk af filmen.« 

Man ser lillebitte snapshot af en drøm, men man ved aldrig præcis, hvad det bagvedliggende er, forklarer Poul Jennum. 

»Nogle gange kan du huske segmenter af handlingsforløb, men det er begrænset, hvad man husker«. 

Afhænger af individet 

Som vi har fået slået fast, er det at drømme en mental proces under søvnen, hvor mennesket lagrer, sorterer, gemmer og bearbejder oplevelser.  

Derfor vil babyer, småbørn og voksne mennesker også altid have forskellige drømme, vurderer Poul Jennum. 

»De adfærdsmønstre, der er knyttet til visse forstyrrelser under søvnen, de er forskellige afhængige af ens alder. Det handler om biologi, men også om de erfaringer, vi har fået.«   

»Børn kan for eksempel tit have mareridt, og det er, fordi de kan opleve uspecificerede trusler. Voksne mennesker kan også have andre typer mareridt, for eksempel hvis du har været udsat for traumatiserende oplevelser, kan du have drømme af en anden karakter end børn. Du afhænger af din sansemodalitet (sansemåde, red.).« 

Poul Jennum var for to år siden medforfatter på et studie, der konkluderede, at blinde mennesker har færre visualle drømme end mennesker med normalt syn. Kort sagt afhænger drømme af 'eksisterende sensorisk information', eller som nævnt ovenover: ens sansemodalitet.

Drømmer spædbørn så på end anden måde end voksne mennesker? 

»Ja, der er forskel, men det afhænger meget af dit erfaringsgrundlag og vidensgrundlag,« konkluderer Poul Jennum. 

Vi takker Kristoffer Rafn for det gode spørgsmål - der er en T-shirt på vej som tak. Og tak også til forskerne for at gøre os klogere.

Hvis andre læsere sidder inde med spørgsmål om stort og småt, er man altid velkommen til at skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder svar hos forskerne.

Du kan læse de mange andre spørgsmål, læserne har stillet videnskaben, her. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.