Hvad er meningen med at have 4-5 drømmeperioder hver nat, hvis indhold vi næsten altid er glemt om morgenen? Det spørgsmål har mange forskere grublet over, men ingen har endnu med sikkerhed kunnet give et svar på, hvad drømmeperioderne egentligt skal gøre godt for.
Der er dog fremsat en lang række
teorier
og formodninger om denne indretning af vores hjerner, som vi i øvrigt har til fælles med alle andre pattedyr, der dog både kan have meget længere eller kortere 'drømmeperioder' end menneskerne - hvilket man heller ikke forstår meningen med.
Blandt de mest udbredte drømmeteorier kan vi i flæng nævne følgende fire:
Drømme tjener blot til at motionere hjernecellerne en gang i mellem under søvnen, så de ikke tager skade af lang tids inaktivitet - ligesom muskelceller bliver svage af ikke at blive benyttet i længere tid. Drømme tjener til at
fjerne
falske aktivitetsmønstre i hjernevævet. Mønstre som er opstået ved en slags kortslutning mellem hjernecellerne og som - hvis de ikke bliver fjernet - kunne skabe alvorlige forstyrrelser i den vågne hjerne om dagen. (Ud fra denne teori er det ikke blot unyttigt at erindre sine drømme om dagen - det er direkte uheldigt). Den tredje teori er næsten lige modsat den foregående: Ifølge denne teori tjener drømmene til at fæstne dagens oplevelser i hjernevævet, så de bedre huskes senere hen. Denne teori har dog svært ved at forklare, at drømmene er så mystiske og urealistiske. Endelig går den fjerde teori også ud på, at drømme tjener et fornuftigt formål i vores psykiske liv. Men denne gang mere vedrørende følelseslivet end vedrørende hukommelsen. Den pågældende teori foreslår, at drømme tjener til at fordøje dagens
følelsesmæssige
begivenheder, især de overvældende og skræmmende begivenheder, så de ikke virker så skræmmende i fremtiden.
Den sidstnævnte teori opfatter næsten drømme som en slags psykoterapi, hvor man i en fantasiverden kan vænne sig til skræmmende begivenheder, så man oplever, at de ikke så skræmmende, som man tror, og
derfor
kan undgå at blive overvældet af angst om dagen ved tilsvarende begivenheder.
Den undersøgelse, der ligger til grund for dette, bygger dog på lidt løse erfaringer og spekulative formodninger, og nu har et canadisk forskerhold underkastet teorien en anderledes grundig test - og er nået frem til den stik modsatte konklusion!
Tester med uhyggelige indtryk
De canadiske forskere lod 35 forsøgspersoner sove en nat i et søvnlaboratorium, hvor de blev vækket flere gange: Halvdelen i starten af hver drømmeperiode og den anden halvdel lige efter hver drømmeperiode. Idéen var at forsøge at undgå, at den første halvdel fik så meget drømmetid som normalt.
Om aftenen en times tid inden hver forsøgsperson blev lagt til at sove i søvnlaboratoriet, blev vedkommende udsat for nogle ganske uhyggelige oplevelser.
Det foregik ved, at man foreviste en række lysbilleder på en stor skærm, og en del af disse lysbilleder var af en sådan art, at de kunne virke meget skræmmende på de fleste f.eks. billeder af lemlæstede mennesker efter trafikulykker, billeder af hjerteoperationer, billeder af farlige dyr, der angriber et menneske, eller billeder af et voldeligt overfald på en sagesløs person.
Disse uhyggelige billeder var blandet op med billeder af helt almindelige ting som husholdningsredskaber og naturscenerier m.m.
Efter at have fået forevist hvert billede i ti sekunder skulle forsøgspersonerne på et lille spørgeskema angive, hvor stærkt følelsesmæssigt de var blevet berørt af det pågældende billede, herunder hvor meget angst eller frygt de havde oplevet ved de skræmmende billeder.
Det viste sig som ventet, at stort set alle forsøgspersoner havde vurderet de skræmmende billeder som temmelig stærkt angstfremkaldende, og spørgsmålet var så nu, om disse angstoplevelser ved de pågældende billeder blev påvirket af nattens drømmesøvn, når man næste morgen gentog den samme test.
Ingen variation i antal vækninger
Som sagt bestræbte forskerne sig for at variere mængde af drømmesøvn uden at variere antallet af de gange, forsøgspersonerne blev vækket om natten i forsøgslaboratoriet. Det sidste var en vigtig forholdsregel, for man ved fra tidligere undersøgelser (og mange af egen erfaring!), at det kan være stærkt stressende at blive vækket flere gange om natten.
De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at overvinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at drømmesøvn har den modsatte virkning - altså at gøre os mere sårbare overfor skræmmende påvirkninger!
Thomas Nielsen
Hvis nogle af forsøgspersonerne blev mere stressede af denne grund, kunne det let påvirke deres angstreaktion om morgenen, uden at det havde noget med drømmesøvn at gøre.
Det lykkedes faktisk forskerne ved at benytte nogenlunde det samme antal opvækninger af hver forsøgsperson at sørge for, at den ene halvdel fik meget mindre drømmesøvn end normalt, mens den anden halvdel stort set fik den normale mængde drømmesøvn.
Hvis teorien om at drømmesøvn hjælper med til at vænne os til skræmmende oplevelser, skulle gruppen med megen drømmesøvn i løbet af natten score lavere ved de skræmmende billeder om morgenen sammenlignet med den gruppe, der kun havde fået ganske lidt drømmesøvn.
Drømmesøvn hjælper ikke på angst
Det viste sig imidlertid lige tværtimod, at det var den gruppe, der ikke havde fået særlig meget drømmesøvn, som om morgenen viste den største nedgang i angst ved de skræmmende billeder.
De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at overvinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at drømmesøvn har den modsatte virkning - altså at gøre os mere sårbare over for skræmmende påvirkninger!
De canadiske forskere mener i øvrigt, at dette måske lidt overraskende resultat kan forklare to andre fund.
For det første har man konstateret, at kriseramte mennesker med såkaldt PTSD (post traumatisk stress forstyrrelse) efter skræmmende oplevelser som f.eks. under krig ofte har natlige mareridt, hvor de genoplever de grusomme begivenheder. Hvis disse angstdrømme hjalp folk til at overvinde angsten, skulle
mange
mareridt hos PTSD-ramte mennesker være et godt tegn for deres snarlige helbredelse, men faktisk ser det ifølge tidligere undersøgelser ud til, at det er et
dårligt
tegn: Mange mareridt forudsiger snarere en længere end en kortere varighed af PTSD-lidelsen. For det andet har man for en del år siden undret sig over, at deprimerede mennesker, der fik stærkt nedsat drømmesøvn om natten (ved at blive vækket ved starten af hver drømmeperiode), om morgenen var væsentligt
mindre
deprimerede, end de havde været dagen før. Desuden har meget antidepressiv medicin den bivirkning, at det
nedsætter
mængden af drømmesøvn om natten, og enkelte forskere mener ligefrem, at dette kan være selve grunden til, at den pågældende medicin svækker depression om dagen!
Forklaringen skulle altså være, at drømmesøvn ligefrem kan
forværre
vores negative følelser.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
