Vi drømmer alle en masse drømme hver nat, selvom vi meget ofte intet kan huske om alle disse drømme, når vi vågner om morgenen.
Det beror på en særlig hukommelses-forstyrrelse under nattens drømmeperioder. Selvom hjernen er meget aktiv, når vi drømmer - det må den jo være for at producere de fantasifulde drømmeoplevelser, og det kan man også måle med elektroder uden på kraniet, så er specielt langtidshukommelsen tilsyneladende 'slået fra' eller blokeret under drømmeperioderne.
Det betyder, at drømmene kun opbevares i korttidshukommelsen i to-tre minutter og så bliver slettet fra hukommelsen. Hvis man vågner op under eller lige efter en drømmeperiode og i den vågne tilstand kan nå at genopleve drømmen via korttidshukommelsen, kan man dog derefter - i den vågne, bevidste tilstand - få drømmen over i den nu aktive langtidshukommelse og dermed huske den i ligeså lang tid som andre interessante oplevelser.
Drømme lagres ikke
At drømmeoplevelserne om natten netop ikke bliver opbevaret i langtidshukommelsen menes at bero på, at denne særlige hjerneforandring under drømmen - blokering af langtidshukommelsen - skal skåne os for at huske alle de forvirrede drømme om morgenen. Det kunne sikkert skabe meget uklarhed og forvirring i dagens løb, hvis vi huskede drømmene ligeså godt som vores vågne oplevelser og således fik svært ved at skelne mellem drømmeoplevelser og virkelige erindringer i den vågne tilstand.
De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver meget aktiv (ifølge elektroder påsat uden på kraniet) og derved skaber vores drømmeoplevelser, er som regel af et kvarters til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum på ca. fem kvarter, således at vi normalt har fire-fem drømmeperioder og altså alle drømmer en time til halvanden hver nat - uden at vide det.
\ Fakta
VIDSTE DU
De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver meget aktiv og derved skaber vores drømmeoplevelser, er som regel af et kvarters til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum på ca. fem kvarter. Således har vi normalt fire-fem drømmeperioder i løbet af en nat. Alle drømmer altså en time til halvanden hver nat - uden at vide det.
Hvis man lader en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium med elektroder til kraniet og vækker vedkommende, når hjernen er i ro mellem de aktive perioder, kan den pågældende som regel ikke berette om nogen drømmeoplevelser (højst om nogle vage tanker), men hvis man vækker vedkommende under - eller højst to eller tre minutter efter - en drømmeperiode, kan vedkommende næsten altid berette om besynderlige drømmeoplevelser.
Ingen kender grunden til, at vi alle skal have disse fire-fem drømmeperioder om natten, selvom der findes mange interessante teorier om deres mulige formål, men det ser i hvert fald ikke ud til, at det rent biologisk er 'meningen', at vi skal huske noget om disse mange drømme om morgenen.
Derfor kan det godt være interessant at se lidt nærmere på, hvad der foregår under vores mystiske drømmeperioder, og det har mange forfattere og i nyere tid mange forskere da også har interesseret sig stærkt for.
Sanseindtryk under søvn
I nutidens undersøgelser om drømmeoplevelserne lader man som regel en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium og kan så vække vedkommende, når de elektriske signaler afslører en drømmeperiode og spørge vedkommende om, hvad der er foregået af drømmeoplevelser.
En af de (mange) ting, man har fundet ud af ved denne metode, er, at vores drømme kan blive påvirket af sanseindtryk, der påvirker sanseorganerne under søvnen, uden dog at være så stærke, at de vækker forsøgspersonen.
Hvis man f.eks. blinker med et lys under en drømmeperiode og vækker forsøgspersonen kort efter, kan det ske, at vedkommende fortæller om en skovtur, hvor det pludselig begyndte at lyne. I et andet tilfælde dryppede man lidt vand på kinden af den drømmende forsøgsperson, som bagefter fortalte, at han havde gået på gaden, og det var begyndt at regne.
Der er dog noget, der tyder på, at sanseindtryk under drømme bliver behandlet på en 'overfladisk' måde. En forsker udtalte under drømmeperioderne navnet på de mandlige forsøgspersoners kærester. Efter opvågningen var der ikke en eneste, der havde drømt om kæresten, men en enkelt forsøgsperson, hvis kæreste hed Sheila, havde drømt, at han løb rundt på et bibliotek for at finde en bog af den tyske forfatter Schiller!
Nu har et tysk forskerhold for første gang forsøgt at påvirke forsøgspersoners drømme med dufte! Det er jo lidt svært, fordi man ikke bare kan slippe en duft løs i det laboratorium, hvor de sovende forsøgspersoner befinder sig, for så ville duften jo også være der efter opvågningen, og man ved fra tidligere undersøgelser, at det, der sker lige efter opvågningen, kan påvirke beretningen om, hvad der blev drømt inden opvågningen.
Roser og rådne æg
Derfor indrettede de tyske forskere et særligt apparat til kortvarig stimulering med dufte. Det gik ud på at fastgøre en lille plastikslange i det ene næsebor hos den sovende forsøgsperson. Slangen hang løst ned fra et apparat en halv meter over forsøgspersonens hoved, så hun frit kunne bevæge hovedet under søvnen.
Når hver af de kvindelige forsøgspersoner ifølge måle-elektroder på kraniet kom ind i en drømmeperiode, blev de kort efter påvirket med en duft gennem den fastgjorte slange til næsen, og to minutter senere blev de vækket og skulle fortælle om, hvad de havde drømt om.
Ingen kender grunden til, at vi alle skal have disse fire-fem drømmeperioder om natten, selvom der findes mange interessante teorier om deres mulige formål, men det ser i hvert fald ikke ud til, at det rent biologisk er 'meningen', at vi skal huske noget om disse mange drømme om morgenen.
Thomas Nielsen
Der blev i eksperimentet kun benyttet to forskellige dufte, nemlig duften af roser og 'duften' af rådne æg. Hver forsøgsperson blev vækket en gang i hver drømmeperiode efter at være blevet stimuleret med enten rosenduft eller lugten af rådne æg - eller blot med et pust af luften i rummet (en neutral duftstimulus).
Da der var femten kvindelige forsøgspersoner, som blev vækket fire-fem gange om natten, havde man i alt 69 drømmeberetninger efter de tre forskellige duftpåvirkninger, og resultaterne var ganske klare: I intet tilfælde havde duften påvirket drømmens konkrete indhold.
Ingen, der blev udsat for rosenduft, havde drømt om roser eller blot om blomster - i hvert fald ikke oftere end efter en neutral duft. Og ingen, der havde været udsat for en grim lugt af rådne æg, havde drømt om rådne æg eller andre rådne eller ildelugtende ting.
Men duften havde alligevel haft en meget interessant indflydelse på de natlige drømme: Det viste sig nemlig, at de forsøgspersoner, der havde været udsat for rosenduften under søvnen, havde haft drømme, der var klart mere behagelige, altså følelsesmæssig positive, end efter en neutral duft, mens drømmene efter en grim lugt tilsvarende havde været følelsesmæssigt mere ubehagelige og negative.
At de pågældende dufte således påvirkede drømmenes følelsesmæssige stemning uden at påvirke deres konkrete indhold passer fint med, at dufte opfattes i den del af hjernen, som også har med følelser at gøre, hvilket formodentlig også er forklaringen på, at vi ofte reagerer stærkt følelsesmæssigt - positivt eller negativt - på dufte eller lugte.
De tyske forskere mener på denne baggrund, at det måske ligefrem kunne være en god idé for mennesker, der lider af mange mareridt, at have en god duftspreder i soveværelset om natten.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
