Dit ansigt viser, om du har ægløsning
Rødere kinder og større pupiller er bare nogle af de ændringer, som kvinder oplever under ægløsning, viser et nyt studie.

Der sker utallige ændringer under kvinders menstruation, men kan mænd overhovedet se dem?
(Foto: Shutterstock)

Der sker utallige ændringer under kvinders menstruation, men kan mænd overhovedet se dem? (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Det er ikke svært at se, hvornår en hunchimpanse er i løbetid. Når hun nærmer sig ægløsning - den tid i cyklussen, hvor der er størst chance for at blive befrugtet – svulmer hunchimpansens bagdel op som en pink ballon.

Der er mennesker tydeligvis forskellige. Vi viser ikke, hvor frugtbare vi er.

Men betyder det, at kvinder har udviklet sig til at skjule deres ægløsning?

Kvinder er mest frugtbare sent i den follikulære fase af deres menstruationscyklus, der starter omkring en uge efter deres menstruation begynder og slutter under ægløsning.

Under ægløsning kan nogle kvinder mærke små ændringer i deres psykologi, opførsel og fysiologi, der minder om de ændringer, aber oplever.

Lap-dance studiet

Du har måske hørt om Geoffrey Millers berygtede lap-dance studie i 2007. I studiet spurgte Miller professionelle eksotiske dansere om at føre journal over deres drikkepenge i to måneder.

Samtidig skulle kvinderne skrive start- og slutdato på deres menstruation ned, så Miller kunne udregne, hvornår kvinderne var mest frugtbare.

Han fandt ud af, at danserne tjente omkring 67$ (omkring 450 kr.) i timen, når de var tæt på ægløsning, og henholdsvis 52$ (omkring 350 kr.) og 37$ (omkring 250 kr.) når de var mindst frugtbare og under menstruation.

Dette tyder på, at kvinder er mest attraktive, når de er allermest frugtbare. I hvert fald er de bedst til at overtale mændene til at bidrage med drikkepenge omkring deres ægløsning.

Men hvorfor?

Vi ved det ikke med sikkerhed, men det er nok en blanding af signaler. Forskere har tidligere vist, at under ægløsning stiger kvinders stemmeleje, deres duft bliver mere seksuel attraktiv, og de går i mere udfordrende tøj.

Ægløsnings-ansigt

Der er også beviser på, at kvinders ansigter er mere attraktive for både mænd og kvinder under ægløsning.

Den attraktive effekt falder dog lidt, hvis man skjuler kvindens tøj og hår på billedet, så tøj og hår spiller også en rolle. Men det er ikke det hele.

Min forskningsgruppe og jeg spekulerede på, om kvinders ansigt skrifter farve i løbet af måneden. Og det er slet ikke så langt ude, som det lyder.

For kvinder, der har make up på, er ikke mere attraktive under ægløsning for mænd, hvilket antyder, at make up skjuler de naturlige ændringer i hudens farve.

Og forskellige abearter, som rhesusabe og makakabe, har et rødere ansigt, når de er mest frugtbare.

I studiet klippede forskerne et stykke kind ud på billederne af kvinderne. Det viste sig, at kvindernes kinder er rødere under ægløsning. (Foto: Alixklingenberg/flickr)

Måske gælder den samme ændring for mennesker. Det kunne bestemt forklare den attraktive effekt, da studier har vist, at mænd synes, at kvinder med rødere ansigter er mere attraktive.

 

Ansigtet ændrer farve

For at finde ud af mere fotograferede vi 22 unge kvinder i gennemsnitligt 13 anledninger og holdt øje med, hvor kvinderne var i deres cyklus.

Kvinderne havde intet make up og sort tøj på, så farven på deres tøj ikke blev reflekteret i deres ansigt (kvinder har oftere rød eller lyserødt tøj på under ægløsning).

Derefter brugte vi et redigeringsprogram på en computer til at klippe et stykke af deres kind ud på hvert billede.

Vi fandt ud af, at kvinders ansigt ændrer farve i løbet af cyklussen, men ikke i en grad, der kan ses med det blotte øje og dermed heller ikke af mænd.

Desuden var kvinderne lige røde i ansigtet før og efter ægløsning, selvom de er meget mere frugtbare inden ægløsning.

Det er derfor tvivlsomt, om ansigtets kulør er ansvarlig for den attraktive effekt, som menstruation har på mænd. Og hvis vores art nogensinde har reklameret med frugtbarheden i form af et rødere ansigt, så gør vi det ikke mere.

 

Kigger efter mere

Det er sandsynligt, at der er en tydeligere variation i hudfarve, end hvad vi har fundet frem til. Vi kiggede trods alt kun på et lille område af kinderne.

Måske er det en mulighed, at kvinders læber bliver rødere ved ægløsning, uden hjælp fra en læbestift, selvom kvinder typisk bruger mere make up tæt på ægløsning.

Der er tegn på, at kvinders frugtbarhed er større, når de bliver stimuleret. Heteroseksuelle kvinder flirter mere under ægløsning, når de er i nærheden af mænd, som de finder attraktive.

Mænd finder udvidede pupiller attraktive hos kvinder, og kvinders pupiller bliver større omkring ægløsning, hvis de kigger på billeder af deres kærester.

Men uanset hvad, kan mændene ikke se, om kvinderne har ægløsning eller ej.

Og selvom der er en ændring i ansigtsfarven, der er relateret til kvindens cyklus, er den ikke relateret til ægløsning eller undfangelsen.

Robert Burriss hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Ida Kløvgaard 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk