Vi er i vores holdninger vold. Hele vores verdensbillede er en tolkning, der bliver farvet af vores holdninger og værdisystemer.
Det indikerer et nyt hollandsk eksperiment, hvor forskerne har målt aktiviteten i hjernen, når vi læser politiske udsagn.
Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik.
»I stedet for at læse udsagnet grundigt, inden en mening bliver dannet, reagerer hjernen intuitivt 200 millisekunder efter, den mere eller mindre har fanget, hvad sætningen indtil videre indikerer. Her efter bliver resten af sætningen tolket i den optik,« skriver forskerne med Jos Van Berkum fra Max Planck Institute for Psycholinguistics i spidsen.
Så der går altså ikke mere end 200 lynhurtige millisekunder, før vi fuldstændig har inficeret den sætning, vi læser, med vores eget personlige værdisystem – som meget vel kan ligge milevidt fra udsagnets egentlige betydning.
Det viser målinger af aktiviteten i hjernen på forsøgspersoner, der har læst udsagn fra politiske valgprogrammer.
Forsøgpersonernes hjerne går i hastig aktivitet ved ord, der er i strid med deres overbevisning.
Hvis dybt religiøse for eksempel læser udsagnet ‘Medlidenhedsdrab er helt acceptabelt…’, så går deres hjerne amok ved ordet acceptabelt og inficerer resten af sætningen med deres religiøse moralsystem. Dermed har de allerede taget stilling til sætningen, inden den er tilendebragt.
DF-vælgere enige i SF-holdninger
Den danske hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy mener, det hollandske resultat er af stor betydning.
»Det viser, at vores beslutningsproces i langt højere grad, end vi troede, foregår automatiseret og ubevidst ud fra vores holdninger og sociale forhold,« siger han.
»Det er interessant, fordi man tidligere har betragtet for eksempel politisk stillingstagen som noget meget rationelt og bevidst. I virkeligheden er det en proces, der i høj grad bliver styret helt ubevidst,« siger Thomas Z. Ramsøy, der er leder af Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School.
»Der kommer en meget tidlig ubevidst markør, der påvirker resten af beslutningsprocessen og meningsdannelsen,« forklarer Ramsøy.
Han har netop afsluttet en række endnu ikke offentliggjorte forsøg, der viser, at danske vælgere erklærer sig enige i politiske holdninger, som deres hjerneaktivitet viser, de ikke er enige i.
Det gør de, fordi de tror, at holdninger kommer fra det parti, de stemmer på.
Det viser, at vores beslutningsproces i langt højere grad, end vi troede, foregår automatiseret og ubevidst ud fra vores holdninger og sociale forhold…
Thomas Z. Ramsøy
»Min egen forskning viser det samme som den hollandske forskning,« siger Ramsøy.
»Vi har bedt tilhængere af Dansk Folkeparti og SF om at tage stilling til udsagn, hvor de på forhånd fik at vide, om udsagnet kom fra Dansk Folkeparti eller SF. Vi har så byttet om på udsagnene, og det et meget tydeligt, at der opstår et meget hurtigt mismatch i deres hjerner mellem afsender og udsagn, men at de alligevel vælger at erklære sig enig i udsagnet, hvis de tror, det kommer fra det parti, de støtter,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.
»De føler selv, at de tager aktivt stilling til udsagnet, men i virkeligheden går de på kompromis med deres holdning for at få det til at passe med afsenderen,« siger Thomas Z. Ramsøy.
Sæd-donation, hash og homo-vielse
Det hollandske forskerhold undersøgte en gruppe kristne og ikke-kristnes reaktioner på en række sætninger fra politiske programmer.
Forsøgspersonerne skulle tage stilling til udsagn om emner som medlidenhedsdrab, abort, sæd-donation, kvinders ligeberettigelse, ægteskab mellem homoseksuelle og lovliggørelse af hash.
Så snart forsøgspersonerne mente at have forstået sætningen, tog de intuitivt stilling til udsagnet ud fra deres værdisystem.
Med andre ord reagerede kristne stærkt negativt på udsagnene allerede inden, de havde hørt udsagnet til ende.
Der var også en tidlig reaktion, når udsagnet syntes at stemme overens med personens overbevisning, men her var udslaget mindre kraftigt. Forskerne mener, at det kan have at gøre med, at hjernen afsætter større ressourcer til at forholde sig til ‘truende’ informationer for at rydde problemet af vejen, inden det bliver farligt.
Thomas Z. Ramsøy hælder dog mere til den forklaring, at hjernen konstant skanner omgivelserne for relevans og reagerer på relevant information.
I dette tilfælde information, der er relevant i forhold til ens holdninger, fordi der er et mismatch mellem holdning og udsagn.
Det helt store spørgsmål er dog, om det er hjernens reaktion på vores holdninger og normer, der kommer først, eller om vi er viljeløse zombier, der danner vores holdninger ud fra de impulser, vores hjerne er disponerede for.
»Vi kan endnu ikke sige, om hjernen reagerer, som den gør, fordi vi har de holdninger, vi har, eller om vi har de holdninger, vi har, fordi hjernen reagerer, som den gør,« siger Thomas Z. Ramsøy.
