Fedme og type 2-diabetes hænger sammen: Hvis du har levet lidt for godt og er blevet overvægtig i løbet af livet, er du i farezonen for at udvikle type 2-diabetes.
Hidtil har mange troet, at diabetikere har svært ved at tabe sig, og forskning har ovenikøbet vist, at mange fortsætter med at tage på, efter de får diagnosen.
Men nu viser en dansk undersøgelse, at nutidens diabetikere faktisk taber nogle af de overflødige kilo i årerne efter, de får stillet diagnosen, uanset hvad de vejede, før de blev syge, og hvor gamle de er. Det ser altså ud til, at en diabetesdiagnose på en eller anden måde virker vægtreducerende.
»Fedme er den største risikofaktor for type 2-diabetes, og de fleste patienter har taget på i vægt i årene op til, at de får stillet diagnosen.«
»Vores undersøgelse viser, at uanset, hvor meget de har taget på i løbet af ti år før diagnosen, så taber de sig i gennemsnit, efter de har fået diagnosen,« siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen fra Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.
Diabetikere taber sig
I undersøgelsen, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PlosOne, har Rasmus Køster-Rasmussen og kollegaer observeret vægtudviklingen hos 885 type 2-diabetetikere, der alle har fået diagnosen, efter de er fyldt 40 år.
- Patienterne blev vejet lige efter, at de fik diabetesdiagnosen og igen seks år efter, de startede i behandling.
- De blev også spurgt, hvor meget de vejede henholdsvis 1, 10 og 20 år før, de fik stillet diagnosen.
- Seks år efter patienterne fik stillet diagnosen, havde de i gennemsnit tabt sig 2,5 kilo.
En diagnose fremmer måske motivation
Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen er resultatet overraskende, for et tidligere studie har vist, at diabetespatienter fortsætter med at tage på i vægt, efter de har fået stillet diagnosen.
\ Fakta
Fakta om undersøgelsen: 885 type 2-diabetikere over 40 år deltog. Deres medianvægt udviklede sig således: 10 år før diagnosen: 80 kilo 1 år før diagnosen: 85,4 kilo På diagnosetidspunktet: 82,4 kilo 6 år efter diagnosen: 80 kilo
»Derfor har mange læger en idé om, at det er vanskeligt at få patienterne til at tabe sig, men det her studie viser, at det er muligt,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.
Den nye undersøgelse giver hverken svar på, hvordan eller hvorfor diabetikerne taber sig.
Ny individuel behandling virker
En af Danmarks førende diabeteslæger Henning Beck-Nielsen, der er professor i Medicinsk Endokrinologi på Syddansk Universitet, har et bud på, hvorfor de diabetespatienter, der har deltaget i den nye undersøgelse, har tabt sig.
Han er ret sikker på, at deres vægttab er en konsekvens af, at lægerne er blevet bedre til at behandle type 2-diabetes end tidligere, hvor patienterne ofte blev overbehandlet med så meget insulin, at de tog på i vægt.
»Tidligere satte man et fællesmål for alle diabetespatienter om, at deres blodsukker helst skulle ned på under 6,5 procent. Hvis patientens blodsukker ikke faldt nok, gav lægen mere insulin, selvom det ofte betød, at patienterne tog på,« siger Henning Beck-Nielsen.
»I dag tager man individuelle hensyn til den enkelte patient, og man har fundet ud af, at det ikke gavner alle patienter at komme ned på et normalt blodsukkerniveau,« fortsætter han.
Lægerne giver mindre insulin
Type 2-diabetikere får højt blodsukker, fordi de er insulinresistente og ikke producerer nok insulin. For at få blodsukkeret ned giver lægen nogle gange et insulinpræparat.
\ Fakta
Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulinhormonet søger for, at kroppen kan lagre sukker i vævene, så det bliver omdannet til energi. Nogle mennesker har insulinresistens. Det betyder, at deres væv ikke reagerer naturligt på insulin. Insulinresistens giver ikke i sig selv symptomer, men er nøje forbundet med forhøjet blodsukker og type 2-diabetes.
Desværre har patienter, der behandles med insulin, en tendens til at tage på, sandsynligvis fordi insulin øger appetitten.
»Jo mere insulin lægen giver, desto mere tager patienten på. Så hvis man sætter et meget lavt mål for, hvor langt diabetikeres blodsukker skal ned, for eksempel under 6,5 %, som man gjorde tidligere, så skal der ofte bruges meget insulin. Før i tiden, da lægerne arbejdede ud fra sådan et fællesmål og gav mere insulin, så man i undersøgelser, at patienterne tog på i årerne efter, at de havde fået en diabetesdiagnose,« forklarer Henning Beck-Nielsen.
»Sådan er det ikke længere. Idag ser man, eksempelvis i den nye undersøgelse, at diabetikerne bevarer deres vægt eller opnår et vægttab, fordi lægerne ikke længere overbehandler med insulin, men i stedet sætter individuelle mål for, hvor langt patienternes blodsukker skal ned,« fortsætter han.
Vægtstigning øger risiko for følgesygdomme
Hvis man har type 2-diabetes og for mange kilo på sidebenene, skal man være særlig påpasselig med sin vægt, for hvis man bliver for stor, risikerer man at få en række følgesygdomme, forklarer Henning Beck-Nielsen:
»Mange type 2-diabetikere er overvægtige, og det er vigtigt, at de ikke tager mere på, når de begynder i behandling, for en vægtstigning øger risikoen for, at de får andre helbredsproblemer som blodpropper og hjertekarsygdomme,« siger han og fortsætter.
»I dag tilpasser man derfor insulindoserne til de enkelte patienter, så de ikke får så meget, at de tager på. Nogle patienter har svært ved at få blodsukkeret ned på et normalt niveau, men man har fundet ud af, at det kan være mere hensigtsmæssigt at have et lidt forhøjet blodsukker end at få så meget insulin, at man tager på. Lægerne er ikke længere så fokuserede på at få det ned på 6,5 procent hos alle patienter,« fortsætter han.
Så i modsætning til tidligere, hvor man satte fællemål for alle diabetespatienter og behandlede dem stort set ens, laver lægerne i dag individuelle mål for hver enkelt patient.
Lægerne tager for eksempel hensyn til, hvor gammel patienten er, hvor meget vedkommende kan klare, hvor meget han/hun vejer og så videre. Patienterne får også individuelle kost- og motionsplaner.
