Derfor skal du ikke gå vred i seng

Hvis du har en dårlig oplevelse, eksempelvis hvis du ser et trafikuheld, hjælper det ikke at sove på det. Mindet om den dårlige oplevelse forsvinder ikke af den grund.

Faktisk gør det blot, at den dårlige oplevelse lagrer sig endnu mere solidt i hjernen, og det bliver sværere for dig at undgå at tænke på den senere hen.

Hjernen er nemlig indrettet sådan, at du meget lettere kan ignorere en ubehagelig oplevelse lige her og nu, end du kan, når du først har sovet, og mindet har sat sig fast.

Det viser ny forskning af et forskerhold fra USA og Kina.

»Dårlige oplevelser bliver organiseret forskelligt i hjernen på den korte og den lange bane. Derfor kan de dårlige minder være meget sværere at undertrykke efter en nats søvn. Det er simpelthen på grund af den måde, som hjernen lagrer mindet på,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, lektor i kognitiv neurovidenskab Peter Bayley fra War Related Illness and Injury Study Center og Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Stanford University School of Medicine.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Opdagelsen kan måske bruges til at behandle traumer

Postdoc ved Con Amore på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet Søren Risløv Staugaard har læst det nye studie, og han synes, at det er et meget spændende resultat.

Han fortæller, at studiet ligger meget tæt op hans egen forskning, og at resultaterne passer godt på hans egne omkring emotionel hukommelse.

»Det tyder på, at der sker noget under søvnen, som gør det svært at undertrykke de her dårlige minder. Det siger noget om de processer, som finder sted under søvnen, hvor dagens oplevelser bliver struktureret og lagret. Det er meget interessant,« siger Søren Risløv Staugaard.

Forskeren mener også, at opdagelsen kan have helt lavpraktiske betydninger, som man måske kan bruge til at forebygge, at dårlige minder kommer til at lagre sig permanent i hjernen.

»Hvis man sover dårligt, peger forskerne på, at den her proces kan blive forstyrret, så de negative følelser omkring det dårlige minde ikke i samme grad bliver så stærke. Det bliver helt science fiction-agtigt, men man kan forestille sig, at der er et vindue for behandling, som lukker i det øjeblik, man sover,« siger Søren Risløv Staugaard.

»Er man eksempelvis ude for en traumatisk oplevelse, kan man måske gøre noget, inden man sover, som gør, at konsolideringen i hjernen ikke finder sted. Det vil muligvis kunne reducere risikoen for at udvikle eksempelvis posttraumatisk stresssyndrom.«

Dog pointerer Søren Risløv Staugaard, at det bestemt ikke kan anbefales, at folk prøver at behandle egne traumer ved ikke at sove.

»Forskningen viser utvetydigt, at søvnforstyrrelser er skadelige i posttraumatisk stress og andre lidelser. Det må man ikke misforstå,« siger han.

Dårlige minder kan undertrykkes

I det nye studie har forskerne fra USA og Kina bedt en gruppe forsøgsdeltager om at kigge på billeder af ansigter, hvor hvert billede blev parret med et ubehageligt billede, eksempelvis af et trafikuheld.

Bagefter blev forsøgsdeltagerne bedt om enten at huske på det ubehagelige billede eller prøve at glemme det.

Efter henholdsvis 30 minutter og 24 timer blev deltagerne hjerneskannet, mens de fik vist billederne af ansigterne. På den måde kunne forskerne undersøge aktiviteten i hjernen og finde ud af, om personerne blev mindet om det ubehagelige billede, som var blev parret med ansigtet, eller ej.

Hjerneskanningen efter 30 minutter viste, at hjernens hippocampus var meget aktiv, når testpersonerne, som var blevet bedt om at huske på det ubehagelige billede, blev mindet om det.

Signalet var ikke lige så stærkt blandt de personer, som var blevet bedt om at glemme det ubehagelige billede.

»Resultatet viser, at man på den korte bane aktivt kan undertrykke de her dårlige minder, så de ikke vækker den samme følelsesmæssige respons i hjernen,« forklarer Peter Bayley om analysen af de billede, som hjerneskanneren frembragte.

Minder sætter sig fast efter en nats søvn

Efter 24 timer ændrede aktiviteten i hjernen sig dog, hvilket forskerne også kunne se på deres hjerneskanninger.

Fra at hippocampus var aktiv efter 30 minutter, når forsøgsdeltagerne blev mindet om det ubehagelige billede, blev signalet fordelt mere jævnt i hjernen efter en nats søvn, hvor mindet blev lagret mere permanent.

»Det viser, at dårlige minder bliver organiseret anderledes i hjernen på den korte bane, end de gør på den lange bane. Effekten af det er, at minderne bliver sværere at undertrykke, når de bliver lagret mere fordelt i hjernen, end de er inden en nats søvn, hvor de befinder sig i hippocampus. Det er første gang, at denne tidsfaktor kommer ind i billedet omkring lagring af dårlige minder,« forklarer Peter Bayley.

Med andre ord gør søvnen, at dårlige minder bliver lagret mere solidt.

Måske forskel på bevidst og ubevidst undertrykkelse af dårlige minder

Peter Bayley fortæller, at der skal mere forskning til, før han vil komme med anbefalinger omkring, hvordan man eventuelt kan prøve at forhindre dårlige minder i at lagre sig og posttraumatisk stress i at opstå.

Blandt andet vil han gerne se, om han kan gentage sine resultater i en undersøgelse, hvor minderne ikke er plantet af forskere, men er oplevet af rigtige menneske under rigtige betingelser.

Han mener også, at det kunne være interessant at se på ændringer i hjerneaktiviteten i hjernen på personer med posttraumatisk stress før og efter terapi og se, om hjerneaktiviteten ændrer sig og på hvilken måde.

»Desuden er vi også nødt til at kigge på, om der er forskel på, om personerne aktivt prøver at undertrykke et minde, eller om det sker ubevidst. Der er stadig meget omkring lagring af minder, som vi ikke forstår, og effekterne af terapien forstår vi endnu dårligere,« siger Peter Bayley.