KORT NYT FRA UDLANDET:
Aristoteles var den første, som beskrev det besynderlige fænomen: Varmt vand fryser hurtigere end koldt vand, og siden har det lettere paradoksale fænomen plaget kemikere. Indtil nu, hvor en gruppe forskere fra Singapore mener at have fundet svaret, skriver The Physics arXiv Blog.
Fænomenet, at varmt vand fryser hurtigere end koldt vand, kaldes Mpemba effekten, og effekten har været beskrevet af mange omgange, og mange forklaringer er blevet fremsat - blandt andet at en varm beholder giver bedre termisk kontakt med et kølelegeme og derfor kan overføre varmen hurtigere - men ingen af dem har været tilstrækkelig overbevisende.
Forskerne fra Singapore mener, at forkalringen skal findes i måden, som vandmolekylerne er bundet sammen på. Et vandmolekyle består af to hydrogen-atomer bundet til et oxygen-atom ved to kovalente bånd, eller elektronpar-bindinger, og forskerne mener, at når vandet varmes op, så 'svækkes' det kovalente bånd i vandmolekylerne - det afgiver energi, hvilket i atomernes verden er det samme som en afkøling.
Ved at efterprøve teorien eksperimentelt kunne forskerne påvise, at den beregnede køleffekt af de svækkede kovalente bånd svarede præcis til de målte forskelle i aflølingshastigheden mellem varmt og koldt vand.
Læs også:
Fryser varmt vand hurtigere end koldt?
Må man koge te af varmt vand fra hanen?
Torsken klarer sig overraskende godt i varmt vand
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks
































