Host, host.
Går du også rundt med efterårets bacille i halsen? Så skal du måske tænke dig en ekstra gang om, inden du går til lægen og forlanger en antibiotika-kur. Dét er ikke et nyt budskab, men danskernes hukommelse er tilsyneladende kort:
Efter et midlertidigt fald på 2 procent i antibiotikaforbruget fra 2011 til 2012, ser forskerne nu igen en stigning. Helt nøjagtigt steg forbruget med 1,2 procent fra 2012 til 2013, og selvom det ikke er en stor stigning, er det med til at sætte et kedeligt punktum for de seneste 10 år, hvor danskernes antibiotikaforbrug samlet er steget med 20 procent.
»CPE er nok kommet for at blive,« siger Henrik Hasman, der er seniorforsker på Fødevareinstituttet på Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi.
Resultaterne er netop præsenteret i den årlige forskningsrapport fra Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme (DANMAP), der kortlægger brugen af antibiotika i Danmark.
Forbrug øger risikoen for resistens
Det øgede forbrug af antibiotika betyder blandt andet en øget risiko for fremkomsten af multiresistente CPE-bakterier, der regnes for én af de største infektionstrusler mod mennesker.
Alene I 2013 blev der fundet 18 nye tilfælde af CPE-bakterier (se faktaboks) i Danmark, hvilket skal sammenlignes med 19 tilfælde af CPE-bakterier for hele den fireårige periode 2008-2012. Det er en voldsom udvikling, der tyder på, at vi slet ikke har set toppen af de multiresistente CPE-bakterier.
»Det kan ikke overraske, at når man anvender et stof, så får man også resistens,« siger Henrik Hasman.
Sammenligner med krigsførsel
\ Fakta
Forkortelsen CPE står for Carbapenemase-Producerende Enterobakterier Enterobakterier er betegnelsen for en meget stor gruppe tarmbakterier, som for eksempel e-coli CPE-bakterier har resistens over for gruppen af antibiotika, der kaldes Carbapenemer Carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bliver anvendt til at behandle alvorlige infektioner med multiresistente bakterier. Resistensen bliver skabt ved, at bakterien producerer enzymer, der hedder carbapenemase Kilde: Statens Serum Institut
Fra 2015 påbegynder EU en koordineret overvågning af CPE-bakterier. Og netop overvågning er vejen frem, hvis man spørger Frank Møller Aarestrup, der er forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet på Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi.
For at kunne bekæmpe multiresistente bakterier i Danmark og i udlandet, er det nemlig nødvendigt at vide helt præcist, hvor bakerierne er, og hvordan de smitter, mener han.
Frank Møller Aarestup drager en sammenligning til krigsførsel.
»Man skal vide, hvor fjenden er, og så skal man kunne kommunikere sammen. Det er fuldstændigt det samme, der gælder i kampen mod mikroorganismerne. Verdens behov er overvågning,« siger han.
Samtidigt understreger han vigtigheden af, at overvågningen bliver international.
»Det er egentligt ikke så interessant at vide, hvad der sker i Danmark. Det er mere interessant at vide, hvad der sker i verden,« siger Frank Møller Aarestrup.
'Svine-MRSA' i kraftig vækst
Også antibiotikaforbruget til husdyr er stigende. Det totale forbrug af aktivt stof til svin steg med 6 procent i 2013.
Det giver en stigning på fem procent, når mængden udregnes i daglige doser per 1000 dyr og justeres for eksport.
\ Fakta
Forkortelsen MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det methicilinresistente stafylokokker MRSA CC 398 er en særlig type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Den rammer primært mennesker, der arbejder med levende svin Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013 Stafylokokinfektioner - herunder infektioner med MRSA - forårsager hvert år ca. 350 dødsfald i Danmark Kilde: Sundhedsstyrelsen
Stigningen sker på et tidspunkt, hvor antallet af MRSA-tilfælde (se faktaboks) er i kraftig vækst. Fra 2012 til 2013 blev der konstateret 26 procent flere tilfælde af MRSA på og i mennesker.
»Antallet af bakterier i en stald er så højt, at når man går ind i en stald, er der en betydelig risiko for at blive forurenet,« siger Robert Leo Skov, der er overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne på Statens Serum Institut, og som er medforfatter til rapporten.
Typen MRSA CC398, der er kendt som 'svine-MRSA', udgjorde 31 procent af alle nye MRSA-tilfælde i 2013, og er netop kendt for at sætte sig på mennesker, der har været i kontakt med svinestalde.
Hænderne er vigtigste smittevej
Robert Leo Skov understreger dog, at der er stor forskel på, om man blot har MRSA-bakterier siddende på sig, eller om de rent faktisk har inficeret kroppen.
Han påpeger, at selvom 10-20 procent af alt svinekød fra Danmark er inficeret med MRSA-bakterier, så er der nærmest ingen tilfælde af infektioner på Sjælland, hvor der spises mest kød. Det må betyde, at køkkenhygiejne er tilstrækkeligt til at fjerne problemet.
»Det er vores hænder, der er den vigtigste smittevej, og hygiejne er måden at komme smitten til livs. Den er enkel, den er effektiv, og den er billig,« konkluderer Robert Leo Skov.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en række andre danske myndigheder lanceret kampagnen "Skal mit barn ha' antibiotika?", for at få forældre til at begrænse brugen af antibiotika, når deres børn er syge. På hjemmesiden antibiotikaellerej.dk kan du læse mere om, hvornår det er en god ide at tage antibiotika.
