Børn i dårlig form risikerer hjerteproblemer
Børn og unge med dårlig fysisk form har en større sandsynlighed for at have en ophobning af risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme, viser ny norsk undersøgelse.

»Udfordringen ligger i at opretholde aktivitetsniveauet fra barnealderen over i ungdommen,« mener Jostein Steene-Johannessen.

»Udfordringen ligger i at opretholde aktivitetsniveauet fra barnealderen over i ungdommen,« mener Jostein Steene-Johannessen.

Undersøgelsen 'Fysisk aktivitet blandt norske børn' er afsluttet og giver en beskrivelse af en række risikofaktorer for hjerte- og karsygdom i et landsrepræsentativt materiale af børn og unge.

Undersøgelsen giver mulighed for at undersøge sammenhængen mellem fysisk form og risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme.

»Vi fandt at både muskelstyrke og kondition er associeret med en ophobning af risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme,« fortæller forsker Jostein Steene-Johannessen, som har skrevet doktorgrad om børn og fysisk aktivitet.

»Børn og unge med dårligst fysisk form, målt i muskelstyrke og kondition har en større sandsynlighed for at have en ophobning af risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme, sammenlignet med dem som er i bedst fysisk form,« siger Steene-Johannessen.

Fysisk aktivitet blandt norske børn

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at drenge er mere aktive end piger både ved 9 og 15 år.

De 9-årige havde et aktivitetsniveau, som var 46 procent højere end de 15-årige. Undersøgelsen viser endvidere, at fire ud af fem 9-årige, men kun hver anden af de 15-årige opfylder anbefalingerne for fysisk aktivitet.

Fysisk form

Blandt de 9-årige havde drenge noget bedre kondition end pigerne. Dette var også tilfældet hos de 15-årige, men her var forskellen øget betydeligt.

I begge aldersgrupper klarede drengene sig bedre end pigerne i alle styrketestene, med undtagelse af statisk styrke i ryggens muskulatur, hvor de 15 år gamle piger klarede sig bedre end de 15 år gamle drenge.

Forebyggelse fra barnsben

»Der er ikke den store grund til at være alvorlig bekymret for norske børns fysiske form,« hævder Jostein Steene-Johannessen.

Jostein Steene-Johannessen.

»Udfordringen ligger i at opretholde aktivitetsniveauet fra barnealderen over i ungdomsalderen. Når vi nu ved, at der er en sammenhæng mellem fysisk form og risiko for hjerte-karsygdomme også hos børn, bør denne faktor kortlægges mere systematisk og over tid.«

»Forebyggelse skal starte i barne-alderen og ikke når symptomerne melder sig i voksen-alderen,« understreger Steene-Johannessen.

2.000 børn og unge

Formålet med projektet 'Fysisk aktivitet blandt norske børn' var at gennemføre en kortlægning, som skulle give viden om det totale aktivitetsniveau, fysisk form og risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme i et landsrepræsentativt udvalg af 9- og 15-årige. Projektet blev sat i værk og finansieret af 'Helsedirektoratet' under det norske sundhedsministerium.

Et nationalt repræsentativt udvalg blev udtrukket af 'Statistisk Sentralbyrå'. I alt har 2.299 børn og unge deltaget i undersøgelsen. Deltagelsesprocenten var særdeles god; 89 procent blandt de 9-årige og 74 procent blandt de 15-årige.

Fysisk aktivitet blev målt objektivt ved at deltagerne bar et accelererometer i et bælte omkring livet fire dage i træk. Fysisk form blev målt med en cykeltest med progressivt stigende belastning til udmattelse, og der blev benyttet en række af forskellige tests for at kortlægge muskelstyrke.

Risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme blev målt med en fastende blodprøve. Desuden blev der registreret forskellige mål for kropssammensætning, deriblandt Body-Mass-Indeks (BMI) og livvidde.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk