Bleen afslører, om baby vil udvikle astma

Det er ikke lige det, man tænker på, når man skifter ble på den lille ny, men det viser sig, at indholdet kan spå om risikoen for astma. Et canadisk forskerhold viser nu, at tilstedeværelsen af blot fire bakterier i babyers afføring kan forudsige, hvem der vil udvikle astma, og hvem der ikke vil.

»Opdagelsen giver os nye potentielle måder at forebygge sygdommen, der for mange børn er livstruende,« siger børnelægen Stuart Turvey ved University of British Columbia, som har ledet studiet sammen med Dr. Brett Finlay samme sted.

De peger på, at der ser ud til at være et kort vindue i de første 100 dage af babyens udvikling, hvor bakterierne kan beskytte mod astma.

Opdagelsen kan på kort sigt give en nem og ufarlig måde at identificere børn i risikogruppen og på længere sigt vise vejen for en behandling med bakterier på recept.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Dansk forsker: Ikke overraskende

Selvom det umiddelbart virker overraskende at tarmen skulle have noget at gøre med en lungesygdom, falder studiet ind i den seneste forskningstrend. Et boom af studier de seneste år har vist, at kroppens bakterier spiller en overordentlig vigtig rolle for vores sundhed, inklusiv sygdomme som astma.

Også den danske børnelæge Hans Bisgaard nikker genkendende til forskernes konklusion.

»Deres fund overrasker mig ikke, det ligger lige i halen på hvad vi har set før, men det er et elegant studie, hvor de som nogle af de første bruger de nye teknologier - sekventering - hvor man får en langt større dybde af bakterierigdommen beskrevet,« fortæller Hans Bisgaard, der er leder af Dansk BørneAstma Center i Gentofte og professor ved Københavns Universitet.

DNA-teknologien giver et meget bredere indkig i bakteriesamfundene end de klassiske metoder, der til sammenligning kan se cirka 100 bakterier, hvor DNA kan se op mod 1000, fortæller den danske professor.

Hygiejnehypotesen: Vi lever for rent

Fra det øjeblik vi fødes, er vi som små magneter, der suger bakterier til os fra moderens skede, hud, bryster, luften, omgivelserne og den mad, vi indtager. Bakterierne koloniserer lynhurtigt vores krop, og modsat billedet af bakterier som klamme og farlige viser det sig, at mange af dem faktisk hjælper os med at nedbryde og optage maden, opbygge forskellige kemiske stoffer som vitaminer og ikke mindst træne vores immunforsvar.

En række studier peger på, at bakterier også spiller en afgørende rolle for udviklingen af astma, der i den vestlige verden er eksploderet og op mod firedoblet de seneste årtier.

Hygiejnehypotesen er den førende forklaringsmodel og siger kort fortalt, at vores børn i dag vokser op alt for rent og sterilt, blandt andet fordi overdreven brug af sæbe og antibiotika udsletter mange af de gavnlige bakterier.

For astma er der studier, som peger på, at fødselsmetode ved kejsersnit øger risikoen i forhold til fødselskanalen, at flaskebørn har øget risiko i forhold til ammende børn, og at antibiotika i barnets første år øger risikoen. Omvendt kan risikoen sænkes af kæledyr eller af at vokse op nær en gård.

LÆS OGSÅ: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn

Astmabørn manglede bakterier

»Så vi havde alle de her indicier i retning af, at mikroberne spiller en rolle, men der var ingen eksperimenter, som beviste det‚« siger Brett Finlay.

Men Stuart Turvey fik en idé. Han er med i en langvarigt canadisk undersøgelse kaldet CHILD (Canadian Healthy Infant Longitudinal Development Study), der fra 2010 har rekrutteret 3.000 gravide mødre og fulgt familierne tæt siden. Afgørende er der løbende taget afførings- og urinprøver fra børnene efter 3 måneder og ét, tre og fem år, samt detaljerede lægeundersøgelser.

Så Turvey tænkte, at man kunne finde børn med tidlige tegn på astma og se, om der var en sammenhæng med tarmfloraen.

De udsøgte astmategn blandt børnene i tre års-undersøgelsen og fandt:

• 136 med hvæsende vejrtrækning,
• 87 med allergi efter en priktest,
• 22 børn med både hvæsende vejrtrækning og allergi - den sidste gruppe er en meget stærk indikation for astma senere i livet, og otte ud af de 22 har udviklet astma på nuværende tidspunkt, hvor børnene er omkring fem år.
• Dertil brugte forkserne 74 kontrolbørn uden tegn på astma eller allergi.

Fra afføringsprøverne kortlagde de et bestemt stykke bakterie-DNA, som alle bakterier deler, men som samtidig varierer nok til, at man kan skelne de forskellige slægter. DNA'et kan afsløre både, hvilke bakterier der er til stede, og hvor mange der er af hver.

De kunne ikke se forskel på rigdommen af forskellige bakterier hos de fire grupper af børn, men i tre-måneders-afføringen fandt de en meget tydelig sammenhæng til astma. Fire bakterieslægter - Lachnospira, Veillonella, Faecalibacterium og Rothia - som stort set var fraværende i alle de 22 børn, der senere udviklede både hvæsende vejrtrækning og hudallergi, og samtidig var de fire bakterier til stede i høje niveauer hos alle 74 børn i kontrolgruppen.

Forskellene forsvinder igen ved ét-års-prøven, hvilket kan tyde på at bakterierne spiller en afgørende rolle i et kort tidsvindue.

Bakterier dæmpede inflammation i mus

For at bevise, at årsagen til astma faktisk er bakterierne og ikke en anden ukendt faktor, undersøgte forskerne effekten hos forsøgsmus, der er vokset op helt sterilt. De overførte tarmfloraen fra de 22 børn til musene og viste først, at musene udvikler kraftige inflammationer i lungerne, som er en indikation på astma.

Men når forskerne forinden har tilsat de fire bakterieslægter til tarmfloraen, dæmpes inflammationerne meget, hvilket fortolkes som en lav risiko for astma.

Præcis hvad bakterierne laver, og hvordan de påvirker udviklingen af astma, ved forskerne ikke. Men da de undersøgte indholdet af urinprøverne, fandt de højere og lavere niveauer af bestemte stofskiftemolekyler hos de 22 potentielle astmabørn sammenlignet med kontrolgruppen.

Molekylerne bliver produceret af tarmfloraen og fordeles rundt i kroppen. Forskerne tror, at de kan være et bindeled til immunforsvaret, sådan at de forskellige niveauer påvirker immunsystemets udvikling og giver en skæv balance, der i sidste ende resulterer i astma.

Musestudier imponerer ikke dansk professor

Hans Bisgaard bliver dog ikke overbevist af årsagsstudierne i mus.

»Det er ikke særlig relevant, fordi mus aldrig får astma, det gør de bare ikke. De har en anden naturhistorie og en anden patologi, derfor er jeg ikke vild med studier af mus og rotter,« siger han.

Han mener, man skal være forsigtig med at sige, at man nu har fundet årsagen til astma.

»Det er lidt at gå forkert i byen at sige, at det er de her fire bakteriers skyld. Jeg tror, det handler om en overordnet ubalance og er mere komplekst. Man skal altid være varsom med associationsstudier,« siger Hans Bisgaard.

Vi mister afgørende bakterier

I en sideløbende kommentar-artikel skriver Maria Gloria Dominguez-Bello og Martin J. Blaser ved New York University, USA, at resultaterne understøtter hygiejnehypotesen. Og de peger på, at problemerne med sygdomme som astma kan skyldes, at vores moderne vestlige kultur kan være i gang med at bryde et oldgammel evolutionært samspil mellem os og bakterier.

De beskriver, hvordan babyens hoved og mund podes med noget af tarmfloraen, der befinder sig omkring skeden, når vi kommer ud af fødselskanalen. Bakterierne føres herefter med babyen op på brystet, hvor de særlige hudforhold på grund af mælken giver vækstforhold, der fremmer en bestemt del af bakterierne fra tarmfloraen.

Babyen sår så at sige frøene til de "gode" bakterier og gennem amning høster babyen igen og igen denne del af bakteriefloraen, som så koloniserer babyens fordøjelsessystem.

På den måde kan der over millioner af års evolution være etableret et fint samspil mellem pattedyr og bakterier, hvor mødre og døtre sikrer, at bestemte bakterier gives videre ned gennem generationerne.

»Det er ved at blive klart, at den første tid er afgørende for en sund udvikling, og at de bakterier, der overføres lodret i generationerne, forsvinder, og at de er kritiske for at optimere sundheden senere i livet,« skriver Blaser og Dominguez-Bello.

»Hvis mødre ikke længere har en bestemt mikrobe, vil babyen have en meget lille chance for at få fat i den.«

Med fundet af de fire bakterier kan det nye studie derfor på sigt pege på en måde at genoprette en måske mistet forbindelse til mikroberne og derigennem sikre en god udvikling af immunforsvaret.

Fremtiden kan byde på bakteriepille

Det er klart, at der stadig er mange spørgsmål, inden man når så langt, men allerede nu kan fundet ifølge Stuart Turvey hjælpe.

»Uden risiko for børnene kan man ved hjælp af deres afføring identificere, hvem der er i høj risiko og følge dem tæt, og hvis de udvikler astma sætte ind med behandling hurtigere,« siger Turvey.

På lang sigt kan man forestille sig at udvikle en cocktail af de fire bakterier (som forskerne med slet skjult hensigt giver akronymet FLVR udtales "flavor" (smag, red.), der kan gives i pilleform og pode tarmen med bakterier, der i sidste ende beskytter mod astma.

»Jeg vil understrege, at vi ikke er klar til det endnu. Vi ved meget lidt om de her bakterier, men arbejder hårdt på at forstå dem og finde en sikker mulighed, som kan forebygge denne sygdom,« siger Stuart Turvey.

Forskernes næste skridt er at undersøge, hvor universel effekten af de fire bakterier er, og de er ved gentage undersøgelsen på 500 nye canadiske børn og børn fra Ecuador.