Det er stressende at være barnløs, og vælger man at få hjælp, er tiden, mens behandlingen står på, fyldt med undersøgelser, indgreb, ventetid på at se resultat af behandlingerne og stor uvished, som også stresser. Tidligere har der ikke været nogen konkrete tilbud om hjælp med stress til par, der gennemgår behandling for barnløshed.
Et nyt dansk studie viser dog, at der formentlig ikke skal særlig meget til for at gøre den svære tid lidt nemmere.
Simple skriveøvelser, som parrene kan udføre på egen hånd, og som minder meget om at føre dagbog, hjalp i et nyt dansk pilotstudie mange af de deltagende par med at sænke deres stressniveau.
”Det er en god intervention, fordi det her er helt almindelige mennesker, der har brug for noget, der kan hjælpe dem i den livskrise, de står i lige nu og her. De har jo ikke brug for mange års psykoterapi,” siger leder af pilotstudiet, ph.d. Signe Matthiesen fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet.
Bruger spørgeskema til at kortlægge stress
Pilotstudiet bestod af 45 kvinder og 37 mænd, fortrinsvis par, der alle deltog i deres første fertilitetsbehandling. De blev sat til at lave forskellige skriveøvelser om deres tilværelse som barnløse, og tre gange undervejs i processen blev deltagerne så sat til at udfylde spørgeskemaer.
”Vi har blandt andet spurgt ind til, hvordan de har det med sig selv, deres forhold til deres partner og andre vigtige personer, deres strategier til at håndtere stress. Vi spørger ind til de forskellige stressfaktorer i spørgeskeamet, som de udfyldte tre gange,” forklarer Signe Matthiesen.
”Første gang var før skriveøvelserne, anden gang tre uger efter skrivningen og tredje gang seks uger efter øvelserne. Vi kunne i besvarelserne se en sammenhæng mellem et fald i deltagernes stressniveau og de skriveøvelser, de udførte,” konkluderer forskeren.
Troværdige resultater
Pilotstudiet er baseret på selvrapporterede data, som forskeren får fra spørgeskemaerne. Det kan være forbundet med usikkerhed, men Signe Matthiesen forklarer, at selvrapporterede data er de bedste i forbindelse med et studie som dette.
”Det er jo kun personerne selv, der ved, hvordan de har det. Man kan frygte, at de svarer, hvad de gerne vil have folk til at tro frem for sandheden, men de var anonyme i undersøgelsen. Vi havde slet ikke personlig kontakt, så det reducerer nok risikoen for, at de føler behov for at tage sig bedre ud,” fortæller hun.
Der var heller ingen, der faldt fra forsøget, og det tyder på, at det er en acceptabel intervention for alle, både mænd og kvinder.
Med 20 minutters skrivning om dagen i tre dage er der da heller ikke meget besvær forbundet med øvelsen, men resultaterne viser altså, at den lille indsats kan give en stor effekt.
Større studie i støbeskeen
Signe Matthiesen samarbejder med sin kollega Yoon Frederiksen om udførelsen af et randomiseret, kontrolleret studie, der skal teste resultaterne fra pilotstudiet i meget større skala.
”Hvis vi får de samme resultater i den store undersøgelse, altså finder at dagbogsskrivning er en god mulighed for at sænke stress i behandlingsforløbet, så tænker jeg, at man kan foreslå det på fertilitetsklinikkernes info-møder som et lille stykke hjemmearbejde, for det kan gøres uden supervision,” siger Signe Matthiesen.
Der er i øjeblikket ingen tilbud, der kan hjælpe barnløse par med deres stress, fortæller forskeren.
”Men parrene er i forvejen stressede over at være barnløse, og behandlingen er yderligere belastende med hormonpåvirkning, indgreb, håb, sorg over fejlslagne forsøg og angst for at det ikke vil lykkes. De har hele tiden en ’nul-barns’-risiko hængende over hovedet. Og så synes jeg, det er fint med et tilbud, der kan give mulighed for at udtrykke sig omkring det, man går igennem,” slutter Signe Matthiesen.
