I mit sidste blogindlæg omtalte jeg ‘sygdommen’ osteoporose som en risikotilstand. Altså en symptomfri tilstand, hvor personen har øget risiko for en given sygdom eller hændelse (f.eks knoglebrud) sammenholdt med andre personer uden risikotilstanden.
Modsat sygdomme som kan defineres udfra at de giver symptomer. Denne tendens til at fokusere på risiko for sygdom fremfor selve sygdomme blev beskrevet i 1995 af den norske forsker Skolbekken. Han fandt at brugen af begrebet risiko var eksploderet over de sidste 25 år i den medicinske forskningslitteratur.
Det virker jo også umiddelbart logisk, hvis vi kan identificere risikofaktorer og dermed eliminere eller minimere dem, så kan vi måske undgå at udvikle sygdom. Det er derfor ikke unormalt at have fået målt sit blodsukker, kolesterol, blodtryk, D-vitamin niveau eller sin knogletæthed.
Man kan endda sende sit spyt til Island og for 1.100 $ få testet sine gener for ens risiko for at udvikle 47 tilstande og sygdomme (lige fra skaldethed til brystkræft).
Sammenlignet med hvad?
Men hvor gode er risikofaktorer egentlig til at forudsige sygdom? Det kommer an på hvilken risikofaktor der er tale om og hvad ens øvrige risiko er, også kaldet baggrundsrisikoen. Ser vi eksempelvis på patienter med risiko for at dø af hjertekarsygdom (f.eks. en dødelig blodprop i hjertet eller hjernen) så spiller flere risikofaktorer ind.
Nogle væsentlige er forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning, høj alder og mandligt køn (de sidste to kan vi i princippet ikke rigtigt ændre på). Den europæiske hjertelægeforening har baseret på diverse forskningsresultater lavet en risikoberegningsmodel, den såkaldte SCORE model.
Forestiller vi os en 40 årig ikke-rygende kvinde med normalt kolesterol og normalt blodtryk vil hendes 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom være under 1%. Har hun i stedet moderat forhøjet blodtryk vil risikoen stort set været uændret, nemlig stadigvæk under 1%.
For en 65 årig rygende mand med normalt kolesterol vil forskellen mellem normalt blodtryk og moderat forhøjet blodtryk derimod betyde en ændring i risiko fra 17% til 34%. Altså en øgning på 17% point (34%-17%). Eller sagt på en anden måde vil yderligere 170 ud af 1.000 af sådanne mænd dø over en 10 års periode, hvis de også har moderat forhøjet blodtryk.
For nemhedens skyld sættes ting i kasser
Tilstanden ‘moderat forhøjet blodtryk’ er altså relativ god til at forudsige risiko hos personer med høj baggrundsrisiko, men mildest talt elendig hvis folk har lille risiko. En anden vigtig pointe er at havde den ældre herre med moderat forhøjet blodtryk været ikke ryger vil hans risiko kun være på 16%.
Det virker derfor ikke umiddelbart logisk at tale om risikotilstande som isolerede fænomener, men for nemhedens skyld vælger man dog oftest at sætte ting i kasser og adskille det ‘abnorme’ fra det ‘normale’.
De enkelte risikotilstande har således fået særlige navne, f.eks benævnes for blodtryk risikotilstanden hypertension, for blodsukker type 2 diabetes, for kolesterol dyslipidæmi og for knogletæthed osteoporose.
Men i virkeligheden er der tale om variationer i et kontinuært spektrum, hvor risikoen stiger jo mere man afviger fra normalen og hvor lette tilstande stort set svarer til normalen og svære tilstande kan være særdeles risikofyldte.
Nu med risiko for risiko
Det er værd at bemærke, at grænserne for hvad der er normalt og hvad der er abnormt har flyttet sig med tiden, selvom de aktuelle risici snarere har rykket sig den anden vej.
Den amerikanske forsker Gilbert Welch har i sin bog ‘Overdiagnosed‘ vurderet, at da amerikanerne sænkede kolesterolgrænserne steg andelen af ‘syge’ amerikanere med 86% sv.t. over 40 millioner.
Ifølge danske patientforeninger vurderes det, at knap 1 million danskere har hypertension, over 2,5 millioner har højt kolesterol, knap 500.000 danskere har type 2 diabetes og over 500.000 har osteoporose.
Men ikke nok med det, så render der også tusindvis af personer rundt med forstadier til risikotilstandene. Altså personer i risiko for at udvikle en risikotilstand! Kendt under navne som præhypertension, metabolisk syndrom og osteopeni.
En rask person er bare en syg person, der ikke er undersøgt godt nok
Med de tal lyder det jo som om at størstedelen af danskerne render rundt med diverse risiko tilstande, men måske slet ikke er klar over det. For da tilstanden ikke giver symptomer kræver det jo at man lader sig undersøge. Hjerteforeningen skriver på sin hjemmeside:
»Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.«
Tilsvarende kan man på hjemmesiden www.osteoporosedoktor.dk teste om man har risiko for osteoporose. Jeg prøvede testen, som består af diverse spørgsmål, og fik svaret: »Du har nu gennemført testen, som tyder på, at du har risiko for knogleskørhed. I forhold til dit resultat af testen, bør du tale med din læge om at få en henvisning til en DXA skanning.«
Altså en knogleskanning for at se om jeg skulle have osteoporose eller måske bare osteopeni. Som en ‘normal’ mand på 35 år synes jeg det virker som noget skudt over målet og tænker på om lignende test inden for andre risikokategorier ikke også vil henvise mig til måling af blodtryk, kolesterol m.m.
Medicinalindustrien har en interesse i at flere folk diagnosticeres med en risikotilstand, da det skaffer flere kunder i butikken. Et nærmere eftersyn af www.osteoporosedoktor.dk viser da også at hjemmesiden er sponsoreret af diverse medicinalfirmaer, der producerer osteoporosemedicin.
Medicinalindustriens indflydelse på vejledninger og retningslinjer er ikke unik for osteoporose. Da amerikanerne i sin tid sænkede grænsen for kolesterol efter råd fra et ekspertpanel, var 7 ud af 9 eksperter på firmaernes lønningsliste og tilsvarende 11 ud af 12 eksperter for retningslinjerne for hypertension.
Lægemidlers effekt afhænger af risiko
Brug af lægemidler kan mindske symptomer som åndenød ved astma og helbrede sygdomme som kræft. Men for symptomfri borgere med forhøjede riskofaktorer er det en anden sag, selv om nogle allerede vil kalde dem ‘patienter’. Her handler der om hvorvidt ens langsigtede investering (penge, bivirkninger og besvær) bærer frugt (forhindrer sygdom).
Ser vi f.eks. på en 55 årig ikke-rygende mand med normalt blodtryk og et let forhøjet total kolesterol på 6 mmol/L er hans 10 års risiko død af hjertekarsygdom 3%. Hvis han dagligt indtager den kolesterolsænkende type medicin kaldet statinervil hans risiko reduceres med 30%, altså fra 3% til 2,1%.
Eller sagt på en anden måde, hvis 1000 mænd indtager statiner i 10 år vil det for 930 ikke have gavnet deres overlevelse, 21 vil dø på trods af forebyggende behandling og 9 af dem vil undgå at dø. Alle 1000 vil dog skulle bruge penge på behandlingen, tage medicinen dagligt og evt. udsættes for bivirkninger såsom muskelsmerter, hovedpine, udslæt eller fordøjelsesproblemer.
Så selvom medicinen kan være effektiv relativt set, så har den ringe praktisk effekt hos folk med lav risiko. Modsat kræftbehandling, hvor de færreste nok vil undlade at modtage operation, stråle- og kemoterapi, så er der her tale om en tilstand hvor nogle vil lade sig behandle og andre undlade.
Ikke alle undersøgelser er nødvendige
Man skal derfor gøre op med sig selv hvilke konsekvenser det vil få hvis man lader sig undersøge og der findes en øget risiko.
Hvis ens baggrundsrisiko i forvejen er lav vil det for de flestes vedkommende næppe have betydning, hvad ens kolesteroltal eller blodtryk er.
Da der er mange andre fordele forbundet med en sund og aktiv livsstil, skulle man hellere fokusere på det fremfor den sygeliggørelse, der ofte følger med ved at finde eventuelt forhøjede risikofaktorer.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
