Adopterede børn fra udlandet ender oftere i lægens venteværelse, på hospitalet eller hos psykiateren end danske børn med biologiske forældre.
Det er konklusionen på et nyt studie fra Københavns Universitet.
Forskerne ved endnu ikke, om det er fordi, de adopterede bliver mere syge end børn med biologiske forældre, men studiets resultater viser, at adoptivbørn oftere modtager behandling af den praktiserende læge og af specialister mod psykiske lidelser, medfødte misdannelser, skade og forgiftning som følge af ydre påvirkning og forbrændinger og ætsninger.
Særligt i psykiatrien ses et markant resultat. Her har undersøgelsen vist, at adoptivbørn har en øget kontakt på 165,2 procent sammenlignet med danske børn med biologiske forældre. Derudover har de en øget kontakt til øjenlæge på knapt 80 procent og en øget kontakt til ørelæge på knapt 35 procent. Det er en forskel, som er vigtig at være opmærksom på.
»Det er vigtigt at forstå, at det her er en sårbar gruppe,« siger studiets ledende forfatter, Heidi Graff, som er forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
»Vores undersøgelse viser, at der muligvis er en øget sygelighed blandt internationale adoptivbørn, og det betyder, at vi som samfund skal være klar til at yde den hjælp, som den her gruppe af sårbare børn har brug for.«
Adoptivbørns problemer er langvarige
\ Fakta
Studiet er et registerstudie, som sammenligner antallet af adoptivbørns og etnisk danske børns lægebesøg. Studiet inkluderer 6.820 adoptivbørn adopteret mellem år 1994 og 2005 og 492.374 etnisk danske børn. De fleste af adoptivbørnene (40,9 procent) kom fra fjernøsten - Kina, Vietnam og Korea. 24 procent kom fra Sydamerika. 18,7 procent kom fra Nærøsten og det Indiske subkontinent herunder Irak og Indien.
For at nå frem til deres konklusion har forskerne sammenlignet antallet af lægebesøg fordelt mellem børn adopteret fra udlandet og danske børn med biologiske forældre.
Forskerne vidste fra tidligere undersøgelser, at adoptivbørn bruger sundhedsydelser hyppigt i de første to år efter adoptionstidspunktet, da sundhedsmyndighederne anbefaler forældre at få undersøgt barnets helbred.
Men det nye studie viser, at adoptivbørnene også oftere kommer til lægen, hospitalet eller psykiateren i det tredje, fjerde og femte år efter adoptionen. Heidi Graff påpeger dog, at man i forhold til psykiatrien skal være opmærksom på, at resultatet kun inddrager de sværeste tilfælde.
»Man ved fra litteraturen, at internationalt adopterede har nogle problemstillinger umiddelbart efter adoptionstidspunktet, men man ved også, at de har det på længere sigt. Med denne undersøgelse har vi set på både primær og sekundær sektor og somatikken [det kropslige, red.] og psykiatrien i samme undersøgelse, og den bekræfter, at børnene har problemer på længere sigt, selv når vi har kontrolleret for den øgede sygelighed, som er forventelig umiddelbart efter adoptionstidspunktet,« siger Heidi Graff om det nye studie, som er publiceret i Danish Medical Journal.
Mange mulige årsager til adoptivbørns lægeforbrug
Forskerne kan dog ikke sige noget om årsagen til, at de adopterede børn fra udlandet er overrepræsenterede i lægernes venteværelser. Heidi Graff peger på, at der er flere mulige grunde.
»Måske tager forældre til adoptivbørn oftere deres barn til læge, end forældre til biologiske børn gør. I nogle tilfælde kunne man også tro, at de praktiserende læger oftere sender adoptivbørnene videre i systemet på grund af deres baggrund. Men der kunne også være den grund, at der faktisk er en øget sygelighed blandt den her gruppe,« siger hun.
\ Fakta
Undersøgelsens resultater viser, at adoptivbørn har en øget kontakt til: Kontakt til primærsektor: Praktiserende læge: 3,6 procent. Øjenlæge: 79,6 procent. Ørelæge: 34,7 procent. Speciallæge: 37,5 procent. Andre speciallægekontakter (som for eksempel kirurgi, børne psykiatri, anæstesi, røntgen) 77,1 procent. Kontakt til sekundær sektor: Der ses en øget kontakt til sekundær sektor generelt med 28 procent. Derudover til diagnoser relateret til: Psykiatrien 165,2 procent. Medfødte misdannelser og deformiteter 70,4 procent. Forbrændinger og ætsninger 37,5 procent. Skade som følge af ydre påvirkning 13,9 procent. Kilde: Heidi Graff
Formand for foreningen Adoption og Samfund Jens Damkjær er ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner. Han peger på, at adoptivbørn har været udsat for omsorgssvigt i den forstand, at de har mistet deres forældre, og at det kan påvirke dem på længere sigt.
»På den måde har adoptivbørn i en kort eller længere periode måtte erfare, at den primære omsorgsperson ikke var der. Det ved vi, har omkostninger - også på helbredssiden,« siger han.
Behov for mere forskning i adoptivbørns problemer
Undersøgelsen har dog sine begrænsninger. Forskerne ved ikke, hvilken helbredstilstand adoptivbørnene var i, før de kom til Danmark, og de kan heller ikke med sikkerhed sige, om adoptivbørnenes forbrug af sundhedsydelser skyldes en øget opmærksomhed på børnenes helbred fra forældrenes side eller en øget sygelighed blandt adoptivbørn generelt.
Derfor er der behov for mere forskning, siger Jens Damkjær.
»Undersøgelsen giver os nogle danske tal på, at der er behov for at være opmærksomme på adoptivbørns sundhed. Det giver os som samfund et styrket grundlag for at sige, at vi er nødt til at sørge for, at der er et tilbud til de her børn, og at der skal forskes videre inden for det her område,« siger han.
Heidi Graff er enig. Ifølge hende er det oplagt at forske videre for at finde ud af, om der er en øget sygelighed blandt adoptivbørnene.
»Vi kan ikke sige andet ud fra den her undersøgelse, end at vi ser nogle tendenser til, at der er en øget sygelighed på nogle udvalgte områder. Undersøgelser som denne her lægger selvfølgelig op til, at vi går videre og dybere og ser, hvorvidt og hvorfor adoptivbørn har en øget sygelighed. Det ved vi jo ikke, om de har,« slutter Heidi Graff.

































