Den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard overhalede amerikanske kirurger indenom, da han den 3. december 1967 som den første udførte en hjertetransplantation. Han flyttede hjertet fra et offer for et trafikuheld over i 59-årige Louis Washkansky. Desværre døde Washkansky efter kun 18 dage på grund af en infektion. Stofferne, der skulle sørge for, at hans krop ikke udstødte det nye hjerte, havde svækket hans immunforsvar for meget, og han døde af lungebetændelse.
Samme skæbne overgik de fleste hjertetransplanterede i årene efter, og i en periode stoppede man helt med at lave hjertetransplantationer, fordi risikoen var for stor.
Hjertetransplantationerne var ikke et livsværk
Først i 1974 blev stoffet cyclosporin, der både hjalp kroppen til at acceptere et nyt hjerte og støttede den i kampen mod infektioner, opdaget. Først fra da af blev hjertetransplantationer mere sikre og mere udbredte.
Barnard betragtede ikke hjertetransplantationerne som hans livsværk. Da han lå for døden med en hjertesygdom i 2001, 79 år gammel, fremhævede han de operationer, han havde udført på børn med hjertedysfunktioner som det, han var mest stolt af.
