22 par tvillinger fik enten vegansk eller animalsk kost: Sådan påvirkede det helbredet

Efter blot otte uger med vegansk kost, kan sunde, raske mennesker blive mere modstandsdygtige over for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Sådan lyder dommen fra et studie fra Stanford Universitet, lavet på 22 par enæggede tvillinger.

Her skulle den ene tvilling holde en sund, vegansk kost, mens den anden havde en blandet, sund kost.

Studiet fra Stanford bringer dermed godt nyt for dem, som overvejer at skære ned på animalsk kost i sundhedens navn.

Studiet er udgivet i tidskriftet JAMA Network Open.

Professor Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet har læst studiet for Videnskab.dk og roser det. Han bider især mærke i, hvor hurtigt den veganske kost påvirker testpersonernes kroppe.

»At de finder en forandring efter så kort tid, er overraskende,« siger professoren, som mener, at det er et godt budskab, der giver solid rygdækning til andre studier med lignende fund.

I toppen af evidensbarometret

I studiet, som var et interventionsstudie, hvor forskere udvælger en gruppe forsøgspersoner og tester dem over tid, var den ene tvilling en testperson, som levede på en vegansk kost i otte uger.

Studiet undersøgte 22 tvillingepar, altså 44 personer - heraf 10 mænd og 34 kvinder - og den gennemsnitlige alder var 40 år.

Det blev tilfældigt fordelt, hvilken tvilling som skulle indtage den veganske kost, og hvilken som skulle leve på blandet kost i forsøgets otte uger. Den vegansk-spisende person blev målt mod sin enæggede tvilling, som indtog en blandet, sund kost og dermed fungerede som kontrolgruppe.

Fordi testpersonernes kroppe samlet set viste markante ændringer i forhold til deres kontrol-tvilling, kunne forskerne se, at den veganske kost havde en forbedrende effekt på den kardiometaboliske sundhed hos de vegansk-spisende tvillinger.

Kardiometabolisk sundhed er et ord, der samler en række 'risikomarkører' for diabetes og hjerte-kar-sygdomme under én paraply. Når der sker forbedringer på ens kardiometaboliske sundhed, kan det betyde mindre risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Eksempelvis kunne forskerne efter blot fire uger måle et fald hos de vegansk spisende deltageres LDL-kolesterolniveau (low-density lipoprotein) sammenlignet med dem på en blandet kost. Niveauet af LDL-kolesterol i blodet er en af de førnævnte ’risikomarkører’, og det vil man gerne holde nede.

Ved studiets slutning målte forskerne et fald LDL-kolesterol på 13,9 milligram per deciliter blod for de veganske deltagere sammenlignet med dem på blandet kost.

Derudover viste målinger fra vegansk spisende deltagere også forbedringer, hvad angår fasteblodsukker og vægttab.

Enæggede tvillinger er guld for sundhedsforskerne

Det, der er tricky ved at undersøge effekten af kostændringer i mennesker, er det, som Lars Ove Dragsted kalder 'støj fra genetik og livsstil’. Nemlig at menneskers biologi og måde at leve på skifter fra person til person og kan gøre det usikkert, om resultatet skyldes kostændring eller noget helt andet.

I den forstand vil det mest pålidelige resultat komme fra et studie, hvor man i perioder afprøver forskellige kostvaner på de samme personer. Sådan en forsøgsopstilling ville dog tage lang tid, og derfor er enæggede tvillinger et ganske godt alternativ, forklarer Lars Ove Dragsted.

»Det interessante ved at undersøge enæggede tvillinger er, at vi har en testperson og en kontrolperson, som er så ens, som de kan blive. Der kan ikke være alle mulige biologiske bortforklaringer på forsøgets resultater. Det giver rigtig meget styrke.«

Tre små men'er

Professoren fra Institut for Idræt og Ernæring har dog tre ting, som kan optimeres, for at studiet sprænger barometret.

For det første: Havde studiet varet længere end kun otte uger, ville vi bedre kende den langvarige effekt af kostomlægningen, og hvorvidt den kun medfører positive virkninger.

»Vi forventer, at kosten også vil have en positiv effekt på lang sigt, men vi ved det reelt set ikke. Der kunne opstå mangel på for eksempel vitamin B12 (som findes i animalske produkter, red,).«

Ifølge studiets forfattere viser testpersonerne på kort tid, at det er relativt nemt at omlægge sin kost til vegansk. Den hopper Lars Ove Dragsted dog ikke på.

»Det er måske nemt at ændre sin kost, hvis man ved, at det slutter igen snart. Men det er svært at skifte vaner fuldstændig.«

For det andet undersøger forskerne 22 tvillingepar - samlet set 44 personer, og her foreslår professoren en størrelse på 100 testpersoner eller derover.

»Det vil give større mulighed for at undersøge specifikke faktorer såsom blodtryk og overvægt.«

Den type variation savner Lars Ove Dragsted nemlig også i det nuværende studie.

For det tredje gad han også godt vide, hvordan resultatet havde set ud hos personer, som rent faktisk er i risikogruppen for diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Det er selvfølgelig positivt, at studiet kan fremvise en forbedring hos de sunde kroppe, men det er ikke ensbetydende med, at man vil se det samme hos dem i risikogruppen.

»Det kan være, at deres kroppe slet ikke er lige så modtagelige over for kostændringerne, som en sund, rask krop er. Det bør undersøges nærmere.«

Det store ’hvorfor’ mangler stadig

Summa summarum er trods alt, at vi nu har mere solid videnskab, som peger i retning af, at vegansk - eller mindre animalsk - kost kan forbedre nogle væsentlige sundhedsfaktorer.

Perfekt. Færdig. Eller hvad?

»Et problem er, at vi endnu ikke forstår, hvorfor det virker. Er det den komplette omlægning af kosten eller blot et par bestemte ting ved animalsk kost, som vi skal fjerne? Det ved vi ikke,« siger Lars Ove Dragsted.

For at vide, hvordan man kan nedbringe risikofaktorerne, er det en fordel, hvis man også kender årsagen bag dem, er hans argument. Især for fødevareproducenter og den enkelte forbruger kan det være vigtig information i sammensætningen af kosten.

Måske bliver det næste vigtige skridt i indsamlingen af viden om, hvordan kroppen bedre kan modstå diabetes og hjerte-kar-sygdomme.