Kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, alligevel er det oftest mænd, der bliver brugt som standard i medicinsk forskning.
Medicin og behandlinger er typisk testet på mandekroppen, og så givet videre til kvinder, som om deres krop fungerer på samme måde.
Men det gør den ikke, for kvinders kroppe, hormoner og stofskifte fungerer anderledes end mænds.
Det viser 18-årige Amanda Refslund Ravn i sit forskningsprojekt, der har bragt hende til EM i Science for unge forskere: Hvilken betydning kvinders hormonelle cyklus for aktiviteten af enzymet CYP1A2.
Amanda Refslund Ravn har været nysgerrig på talentkonkurrencen Unge Forskere siden 8. klasse, men i flere år turde hun ikke tilmelde sig. Hun troede simpelthen ikke, hun var dygtig nok:
\ Hvad er Unge Forskere?
Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence inden for naturvidenskab og teknologi.
Konkurrencen henvender sig til engagerede og nysgerrige elever fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Den er opdelt i tre kategorier:
- Unge Forskere Junior (grundskole)
- Unge Forskere Senior (ungdomsuddannelser)
- Min Vildeste Idé (illustrationskonkurrence for grundskolen)
I både Junior- og Senior-konkurrencen arbejder deltagerne med et selvvalgt emne inden for en af tre hovedkategorier: Life Science, Physical Science eller Technology – områder, der tilsammen dækker hele det naturvidenskabelige felt.
Deltagerne har mulighed for at vinde pengepræmier på over 250.000 kroner, modtage særlige sponsorpriser og kvalificere sig til internationale konkurrencer som europamesterskabet i Europa verdensmesterskabet i USA.
Kilde: Unge Forskere
»Jeg har tænkt, at dem, der stiller op, er nogle vildt seje og superdygtige unge mennesker, som laver de vildeste ting. Det tænkte jeg ikke, at jeg selv kunne leve op til.«
I 2.G tog hun mod til sig og kastede sig ud i det, og det viste sig at være det helt rigtige valg.
Hendes projekt ’CYP1A2-aktivitet gennem menstruationscyklus’ har vundet Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere 2025, i seniorkategorien, og nu repræsenterer hun Danmark ved EM i Science.
Hormonforskelle kan påvirke nedbrydning af medicin
Kroppen bruger enzymer til at nedbryde medicin, og et af dem er CYP1A2. Det er et vigtigt enzym, som nedbryder over 100 kendte stoffer.
Men enzymet arbejder forskelligt i mænd og kvinder. Det er mere aktivt hos mænd, og de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, kan hæmme enzymet.
Amanda Refslund Ravn undersøger, om enzymets aktivitet ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen, hvor hormonniveauerne svinger.
På sine forsøgspersoner målte hun enzymets aktivitet på to forskellige tidspunkter og fandt ud af, at det ændrede sig undervejs. Det var mest aktivt omkring ægløsning, og det kan have indflydelse på, hvor godt medicin bliver nedbrudt i kroppen.
»Når enzymets aktivitet ændrer sig i løbet af kvindens cyklus, kan det betyde, at medicindosering bør justeres efter menstruationsfasen,« forklarer Amanda Refslund Ravn.
\ Hvordan gjorde hun?
Formålet med Amanda Refslund Ravns projekt var at undersøge, om enzymet CYP1A2 opfører sig forskelligt på to tidspunkter i kvinders menstruationscyklus.
Enzymet hjælper kroppen med at nedbryde omkring 100 stoffer, herunder koffein og mange former for medicin.
Seks unge piger og kvinder i alderen 16-19 år deltog i studiet.
Sådan foregik forsøget:
- Forsøgspersonerne fik 200 mg koffein i tabletform
- 12 timer senere blev der taget en urinprøve
- CYP1A2-aktiviteten blev målt via forholdet mellem koffein og nedbrydningsproduktet paraxanthin
Testen blev udført to gange for hver deltager:
- Første gang i den tidlige follikulære fase (på dag 4-5)
- Anden gang i den sene follikulære fase/omkring ægløsning (på dag 13-14)
Kilde: ‘CYP1A2 activity during the menstrual cycle’, EUCYS 2025
Selvom hendes resultater ikke er statistisk sikre, blandt andet fordi hun kun havde få forsøgspersoner, peger projektet i retning af, at det er vigtigt at tage højde for forskellene mellem mænd og kvinder, når man udvikler og doserer medicin.
På den måde kan man lave mere præcis og effektiv medicin med færre bivirkninger for kvinder.
Forskning, der udfylder huller
Generelt er kvindekroppen ikke blevet forsket lige så meget i som mandekroppen. Især, når det handler om udvikling og afprøvning af medicin og behandlinger, fortæller Amani Meaidi, der er læge og postdoc i Safe Choice, hvor hun forsker i bivirkninger ved hormonel prævention.
»Når vi medicinerer en patient, bliver der typisk ordineret én standarddosis. Den samme til både mænd og kvinder,« siger hun.
Men det kan have konsekvenser. Et amerikansk studie har vist, at kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd for at få bivirkninger af medicin.
Netop denne ubalance var en af grundene til, at Amanda Refslund Ravn valgte at fokusere på kvindekroppen i sit projekt.
»Jeg ville prøve at lave noget forskning, der kunne være med til at udfylde nogle af de huller, der mangler,« forklarer hun.
Læge og postdoc Amani Meaidi siger, at Amanda Refslund Ravn tager fat i en velkendt og vigtig problemstilling, som stadig er underbelyst.
»Der sker heldigvis mere og mere i retning af at forstå kvindekroppen bedre i medicinsk forskning, og Amandas projekt rammer lige ned i den dagsorden.«
Fandt et fællesskab inden for naturvidenskab
I 2.G tilmeldte Amanda Refslund Ravn sig Unge Forskere, og det bekræftede hende i, at hun godt kunne finde ud af det med forskning.
Samtidig mødte hun andre unge, som delte hendes interesse for naturvidenskab.
\ EM i Science - EUCYS
EUCYS (European Union Contest for Young Scientists) er Europas største science-konkurrence for unge mellem 14 og 20 år. Her mødes omkring 150 deltagere fra næsten 40 lande for at præsentere deres egne forskningsprojekter inden for naturvidenskab, teknologi, matematik og ingeniørvidenskab.
Danmark repræsenteres i år af:
- Amanda Refslund Ravn med projektet ’CYP1A2-aktivitet gennem menstruationscyklus’
- Sille Porsborg Christensen med projektet ’Sæbefilm som minimalflader
- Tobias Bendix Nielsen med projektet ’Fra tanke til bevægelse’
Konkurrencen er for unge, der har vundet førstepladsen i deres nationale science-konkurrence. Projekterne kan være teoretiske eller eksperimentelle og laves enten alene eller i grupper på op til tre personer.
Til EUCYS viser deltagerne deres projekter frem for både et internationalt dommerpanel og et bredere publikum. Det er en mulighed for at dele sin viden, få inspiration og møde andre unge forskere fra hele Europa.
En international jury bestående af forskere og eksperter vurderer projekterne ud fra:
- idéens kvalitet
- originalitet
- hvor klart projektet bliver præsenteret
- hvor engagerede deltagerne er
I 2025 afholdes EUCYS for 36. gang – denne gang i Riga, Letland, fra den 15. til 20. september.
Kilde: EUCYS 2025
»Da jeg gik rundt på Unge forskere-messen, føltes det som om, at de andre deltagere havde kureret kræft og sendt os til Månen. Og jeg tænkte, at jeg jo bare havde fået seks af mine veninder til at tisse i en kop,« griner hun.
Hun nedtoner projektet, men dommerne blev imponerede, og Amanda Refslund Ravn endte med at vinde førstepladsen i seniorkategorien.
Ikke kun dommerne er imponerede, også læge og postdoc Amani Meaidi er begejstret:
»Jeg synes, det er enormt inspirerende, at unge som Amanda tør stille spørgsmål og komme med nye idéer. Det er sådan nogen, vi har brug for.«
Med sejren i Unge Forskere-konkurrencen følger en plads ved EM i Science i Letland, hvor Amanda Refslund Ravn nu repræsenterer Danmark.
Videnskab.dk følger med de unge, danske forskere til EM i Science i Riga og dækker konkurrencen, der afgøres den 19. september.
