Kvinder, som mangler mandligt kønshormon, kan få nedsat sexlyst
Kilde: 
03 februar 2015

KORT NYT FRA DANSKE MEDIER:

En ny dansk undersøgelse tyder på, at kvinder, der har lave niveauer af kønshormonet testosteron, har mindre lyst til sex.

Det skriver Politiken.

I den nye danske undersøgelse har forskere analyseret blodprøver og fortolket udfyldte spørgeskemaer omkring sexlyst hos 560 danske kvinder.

»Vi viser en statistisk sammenhæng mellem niveauet af testosteron i blodet og sexlyst, hvilket kan være en indikator på, at nogle kvinders manglende lyst skyldes lave niveauer af testosteron«, siger ph.d.-studerende Sarah Wåhlin-Jacobsen til Politiken.

Hun står bag den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Sexual Medicine.

Sarah Wåhlin-Jacobsen siger til Politiken, at det nye studie kan tyde på, at nogle kvinder kan have gav af testosteron.

Der er ikke sikre tal på, hvor mange kvinder der får testosteron mod manglende sexlyst i Danmark, men det vurderes ifølge Politiken, at det er relativt få.

Langtidseffekterne ved at give kvinder testosteron kan blandt andet være en dybere stemme, skægvækst og akne, skriver Politiken.

Læs også:

Testosteron booster kvinders onani

Testosteron gør kvinder mere retfærdige

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.