Hvilket byggemateriale er mest klimavenligt: Træ, beton, letbeton eller stål?
Svaret er langt fra altid træ. De mange krav, moderne bygninger er underlagt, er en udfordring, når der skal bygges klimavenligt.
byggematerialer-co2

Forbedret produktion af materialer, ny byggeteknologi og genbrug af byggematerialer er alle vigtige i kampen for at gøre byggebranchen mere klimavenlig, skriver Philip Halding. (Foto: Philip Halding)

Forbedret produktion af materialer, ny byggeteknologi og genbrug af byggematerialer er alle vigtige i kampen for at gøre byggebranchen mere klimavenlig, skriver Philip Halding. (Foto: Philip Halding)

Fru Olsen rejser sig i vrede og banker på loftet med sit kosteskaft, mens lysekronen svajer faretruende over spisebordet. Det er familien Krumborg, eller ’Krummerne’, som bor i lejligheden ovenfor, der larmer igen.

Scenen fra Krummerne viser, at der ikke altid har været skrappe krav til at lydisolere imellem lejligheder. I dag ville Krummerne kunne leve livet uden at forstyrre fru Olsen.

Vores forskning viser, at det er muligt at bygge etageboliger, som både lever op til nutidens mere strikse krav om lydisolering og er mere klimavenlige end de konventionelle løsninger.

Det vil sikkert overraske, at løsninger i beton i mange tilfælde kan være mere klimavenlige end trækonstruktioner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Krav til lydisolering påvirker materialevalget

Hele 39 procent af al CO2-udledning kommer fra byggebranchen. Noget skal altså ske.

Alle er også enige om, at de øgede krav til lydisolering i etageboliger er en god ting. Det gør dog, at ingeniører, som gerne vil bygge klimavenligt, også skal tage højde for lydkravet.

For at isolere for lyd er det nødvendigt at have en bestemt vægt af etagen – ellers er der ikke nok ’masse’ til at stoppe lyden.

Hvis vi kigger på adskillelsen imellem fru Olsens lejlighed og Krummernes, vil det, hvis det var en ny bygning, være nødvendigt med en samlet vægt på 440 kilo per kvadratmeter gulv.

Det er ret meget og gør det mere vanskeligt at bygge med lette materialer som træ. Hvis der vælges træ, er det i de fleste tilfælde nødvendigt at lægge ekstra vægt på, for at nå de 440 kilo per kvadratmeter gulv.

Den ekstra vægt kan eksempelvis komme fra et lag beton.

Så meget CO2 udleder forskellige etageadskillelser

Et byggeri udleder cirka 0,35 til 0,51 kg CO2 per kilo træ set over hele levetiden. Tilsvarende udleder en bygning cirka 0,09 til 0,14 kg CO2 per kilo beton – altså cirka fire gange så lidt som træ per kilo.

Hvis du undrer dig over, at træ ikke er tættere på nul i udledning, handler det blandt andet om skovhugst, transport, bearbejdning og vedligehold (se mere her).

Da det er vægten, som afgør, om kravet til lydisolering er opfyldt, har beton en fordel, da det udleder mindre CO2 per kilo.

Hvad den fordel i praksis betyder, kan vi se i følgende eksempel:

En typisk moderne etageadskillelse i fem lags CLT-træ med et 11 centimeter ekstra lag af beton vil udlede 66,6 kilo CO2 per kvadratmeter gulv.

Anvender vi i stedet ren beton, vil udledningen kun være 58,1 kilo CO2 per kvadratmeter gulv. Ren beton sparer altså 13 procent på CO2-udledningen (se tabel nedenfor).

Den løsning indebærer et såkaldt ’huldæk’ i beton med et ekstra lag beton på 5,5 centimeter.

co2

Som det fremgår af figuren, er der en mere klimavenlig løsning end både CLT-træ og ren beton, den vender jeg tilbage til.

Nej, træ er ikke altid mest klimavenligt

»Det er klart, vi skal bygge mere i træ

Så tydelig var meldingen fra boligminister Kaare Dybvaad i et interview med Altinget i januar 2020.

Klart, fordi træ er mere klimavenligt, og vi bør derfor bygge mere i træ, hvis vi skal nå vores klimamål, ifølge ministeren.

Klaus Mygind, gruppeformand for SF i København, krævede tilsvarende, at et nyt byggeri på Amager skulle være i træ. Den type meldinger står ministeren & Mygind langt fra alene med (se eksempelvis her).

Eneste problem? Træ er ikke altid det rette klimavalg. Træ kan være et fantastisk og også klimavenligt materiale i mange sammenhænge, men ikke i alle tilfælde.

I kontorbyggeri er der for eksempel andre krav til lydisolering, og her kan der i nogle tilfælde være en klimafordel ved at vælge en opbygning i træ.

Derfor bør det blive obligatorisk, at der foretages en individuel undersøgelse for hvert byggeri, som tager hensyn til kravene til bygningen (herunder lydkravet).

byggeri_klima_isolering

Opbygning af hel etage med gulv og personlast testes for lydisolering med trinlydsmaskine. (Foto: Kristian Hertz)

Baseret på det, kan den mest klimavenlige kombination af byggematerialer bestemmes ud fra de aktuelle tal for CO2-udledning.

Det vil så i det konkrete tilfælde vise sig, om træ, beton eller måske stål er det bedste valg. Eller en kombination af flere forskellige materialer.

Lad producenterne konkurrere om klimavenlighed

En misforstået politisk prioritering af bestemte byggematerialer (træ) vil ikke lede til den bedste og hurtigste reduktion af CO2-udledning fra byggesektoren.

Tværtimod risikerer vi at vanskeliggøre forskning og udvikling inden for nogle bestemte materialer.

I dag kan vi – dels baseret på empiri, dels baseret på antagelser om udledning ved vedligehold og nedrivning – beregne, hvor meget CO2 en bygning vil udlede i sin levetid.

Men om 10 år kan det være, at en tilsvarende bygning kun vil udlede en brøkdel af den CO2 i sin levetid, da udviklingen inden for materialer hele tiden gør dem mere klimavenlige.

Faktum er, at vi ikke ved, hvad der er det mest klimavenlige materiale at bygge i om bare 10 år.

Et godt eksempel på dette er den stålproducent, som laver stål til Volvo-biler. Stål er udskældt, fordi fremstillingen traditionelt set har vist sig at have et meget stort CO2-aftryk.

Men Volvos stålproducent har nu udviklet en ny metode til at producere nyt stål med kun en minimal udledning af CO2.

Hvis det også kan anvendes i byggebranchen, er stål måske snart det mest klimavenlige byggemateriale.

Ny byggeteknologi kan også bane vejen

På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby arbejder vi forskere på at finde smarte løsninger, som vil give os den samme komfort – herunder lydisolation – i vores boliger, men med en mindre udledning af CO2.

En af løsningerne anvendes allerede i bygninger i hele landet: Det ’superlette dæk’. Det kan eksempelvis bruges imellem etager i lejlighedsbyggeri.

Det er produceret ved at kombinere letbeton og normal beton, hvorved vi kan bruge færre kilo for at overholde lydkravet.

Konkret kan vi nøjes med en vægt på 350 kilo per kvadratmeter gulv, mens andre løsninger kræver de ovennævnte 440 kilo.

En etageadskillelse med et super-let dæk udleder 53,3 kilo CO2 per kvadratmeter. Det er en reduktion på 20 procent i forhold til eksemplet med en opbygning med træ.

Teknologien med super-lette dæk kræver således mindre materiale og derfor en mindre udledning af CO2, set over en bygnings levetid.

Forbedret produktion af materialer, ny byggeteknologi og genbrug af byggematerialer er alle vigtige i kampen for at gøre byggebranchen mere klimavenlig.

Philip S. Haldings arbejde med klimaberegningerne er hverken sponsoreret af træ-, beton- eller stålindustrien.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk