Klimaforandringerne vil give flere landskred i Danmark
Ny forskning har kortlagt mere end 3.000 danske landskred. Men er de noget, vi behøver frygte?
Skredterasser-gjerrild-klint-djursland-landskred-2020-geus

Landskred fra februar 2020 ved Gjerrild Klint på Djursland. Den grønne hvedemark ligger i 'skredterrasser' neden for den 30 meter høje klintetop. Februar 2020 var den vådeste nogensinde målt og de store nedbørsmængder kan have været den udløsende faktor. (Foto: Kristian Svennevig, GEUS)

Landskred fra februar 2020 ved Gjerrild Klint på Djursland. Den grønne hvedemark ligger i 'skredterrasser' neden for den 30 meter høje klintetop. Februar 2020 var den vådeste nogensinde målt og de store nedbørsmængder kan have været den udløsende faktor. (Foto: Kristian Svennevig, GEUS)

Efter en kraftig efterårsstorm i 1905 styrtede et parkområde svarende til 13 fodboldbaner i havet ved slottet Liselund tæt på Møns Klint i løbet af få øjeblikke.

Ny landsdækkende kortlægning viser, at landskred som dette ikke er en enestående hændelse i Danmark, og at vi skal til at gentænke landskreds betydning i Danmark.

Men som med så meget andet forskning rejser kortlægningsresultaterne flere spørgsmål, end de giver svar.

For hvor stort et problem er landskred i Danmark? Hvad gør man, hvor hele boligområder er i risiko – navnlig i et land som Danmark, der ikke har stor erfaring med eller rammer for at arbejde med geofarer (jordskælv, tsunamier, landskred m.v.)?

Og ikke mindst: Hvordan påvirkes landskred af det skiftende klima?

Liselund-slot-møn-møns-lokalarkiv

Udsigt hen over arret efter landskreddet ved Liselund Slot på Møn i 1905. Der er mere end 200 meter til træerne i baggrunden. Bevægelsen i landskreddet har været fra højre mod venstre, og under bevægelsen er træerne i forgrunden roteret. (Foto: Møns Lokalarkiv)

Hvad er et landskred?

Den engelske definition af 'landslide' refererer til flere former for massebevægelse på skrånende terræn.

I Danmark drejer det sig blandt andet om stenfald, jordskred og mudderstrømme og i for eksempel Grønland og Norge også fjeldskred.

På dansk mangler vi faktisk et dækkende ord for denne type processer, og vi introducerer derfor landskred, der er en direkte og intuitiv oversættelse af den engelske fag- og lægmandsterm 'landslide'.

Lokale medier rapporterer jævnligt om små landskred i Danmark. Men det er kun sjældent – som for eksempel ved større landskred ved Møns Klint – at historierne når de landsdækkende medier.

Samtidig har geologer indtil nu kun behandlet de enkelte landskred i Danmark ad hoc med feltarbejde, når større landskred er observeret.

Vi har derfor nu taget det første skridt imod at få et systematisk overblik over, hvor landskreddene er sket og sker, og hvad konsekvensen af dem er, både for samfundet generelt og for de enkelte berørte grundejere.

I det seneste årti er store mængder geodata blevet indsamlet og gjort offentligt tilgængelige af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Navnlig Danmarks Højdemodel, hvor terrænets højde er opmålt for hver 40 centimeter, er spændende for landskredsforskere, fordi man i dette datasæt tydeligt kan se de helt nye landskred såvel som ældre.

Vi kan derfor nu begynde at forstå udbredelsen af landskred i Danmark.

Ny kortlægning afslører mere end 3.000 landskred i Danmark

En lille gruppe forskere, heriblandt overtegnede, fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har ved hjælp af disse data foreløbig kortlagt mere end 3.000 landskred i Danmark.

Der er både tale om mange tusind år gamle skred, nyere inaktive skred, der har stabiliseret sig, men også skred der er i aktiv bevægelse.

Landskreddene er fordelt over hele landet bortset fra det sydvestlige Jylland. Grunden til dette er sandsynligvis, at landskabet i denne del af Jylland er flere hundrede tusinde år ældre end i resten af landet.

Dermed har det haft tid til at udligne sig og er derfor mere stabilt nu.

GEUS-KU-landskred-danmark-istid-hovedstilstandslinjen

Forskere fra GEUS og KU har kortlagt mere end 3.000 aktive og tidligere aktive landskred i Danmark, her vist som røde prikker. Den blå stiplede linje er grænsen for isens maksimale udbredelse under sidste istid for 24.000 år siden (hovedstilstandslinjen). (Billede fra GEUS, Svennevig m.fl. 2020)

Resten af landet blev nemlig påvirket af isens bevægelser under sidste istid, indtil den for ca. 17.000 år siden begyndte at trække sig tilbage og er således meget yngre og flere steder stadig ustabil.

Langt de fleste kortlagte skred er små kystlandskred.

Men vi har også fundet overraskende store, op til 900 meter brede, aktive landskred ved nogle kyster samt flere landskred i bakker og dalsider inde i landet.

Nogle af de aktive skred ligger under eller i umiddelbar nærhed af huse og veje og kan således udgøre en risiko for disse.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Landskreddene kan inddeles i forskellige typer baseret på det geologiske materiale, som de består af, samt måden hvorpå de skrider.

Mest imponerende er de kæmpestore rotationsskred, der kan blive flere hundrede meter brede. Liselund-landskreddet få kilometer nord for Møns Klint startede formentlig som denne type, inden det kollapsede i løbet af få øjeblikke en efterårsdag i 1905.

Hvilke typer skred der udvikles, hvor de indtræffer, og hvad der får nogle skred til at ende i et egentligt kollaps og potentiel katastrofe, er også noget, der skal undersøges nærmere.

Hvad er det for eksempel i undergrunden og i terrænets udformning, der gør, at de sker, hvor de gør, og hvordan spiller klimaforandringer ind?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Forvent flere landskred i Danmark

Kortlægningen har afsløret landskred af meget forskellig alder, og der er formentlig altid sket landskred i Danmark.

Vi har ikke undersøgt i detaljen, hvad der udløser skred i Danmark, men vi ved fra enkelte eksempler samt arbejde i udlandet, at store nedbørsmængder og stigende grundvand spiller en vigtig rolle.

Desuden kan bølgeerosion spille en mindre rolle, og ofte vil disse to faktorer virke i kombination. Menneskelig byggeaktivitet og råstofudgravning kan også have en destabiliserende effekt.

Vi forventer en større aktivitet af landskred i Danmark, både ved kyster såvel som inde i landet. Det bygger vi på to ting:

  1. Grundvandsstanden vil stige og vise større udsving som følge af hyppigere og kraftigere regnfald og skybrud.
  2. Bølgeerosionen ventes også at tage til i fremtiden som resultat af et stigende havniveau og en større hyppighed af orkaner og kraftige storme.

Både 1) og 2) er et resultat af klimaforandringer, og sammenhængen mellem klimaforandringer og landskred er veldokumenteret i international forskning (se f.eks. IPPC og her).

Alt i alt kan vi altså se frem til flere aktive landskred i Danmark.

Dette kan vise sig som acceleration af allerede aktive skred, genaktivering af gamle skred eller at helt nye skred udvikler sig.

I Danmark er spørgsmålet dog, hvor store konsekvenserne vil være, og hvor vi vil opleve dem. Dette er områder, der kræver mere forskning.

Er landskred en geofare i Danmark?

I værste fald kan et landskredsområde ende i et kollaps med potentielt tab af bygninger eller menneskeliv, som det for eksempel skete i 1905 ved Liselund, hvor store dele af parken med kulturværdier forsvandt, samt i 1994 ved Møns Klint, hvor en person døde.

Når geologien – for eksempel i form af landskred, jordskælv, oversvømmelser og vulkanudbrud – truer mennesker, bygninger og økonomi, kalder vi det geofare (se mere i faktaboksen).

møns-lokalarkiv-liselund-slot

Før- og efter-billede af landskreddet ved Liselund Slot i 1905. Hele skoven i baggrunden samt store dele af haven forsvandt. Selve skreddet ses desværre ikke i dette billede, men bevægelsen har været væk fra beskueren. (Postkort: Møns Lokalarkiv)

Der venter nu et større arbejde med at analysere alle de landskredsområder, vi har kortlagt, i detaljen med moderne moniteringsmetoder og geologisk feltarbejde.

Ny satellitteknologi, såkaldt InSAR, kan for eksempel kortlægge terrænbevægelser helt ned i millimeterskala ved hjælp af radarmålinger og avancerede algoritmer (læs mere herom i boksen under artiklen).

På den måde kan vi forhåbentlig finde ud af, hvor stor en geofare der er tale om.

Hvad er geofare?

Geofare er et ord, vi mangler i det danske sprog for at kunne tale om konsekvenserne af landskred. Det er et ligefremt og letforståeligt norsk låneord, der direkte kan oversættes til det engelske 'geohazard'.

En geofare er en geologisk tilstand eller proces, der kan lede til skade, økonomisk tab og risiko for mennesker og/eller infrastruktur. Typiske eksempler, ud over landskred, er jordskælv, tsunamier, oversvømmelser og vulkanudbrud.

Vi har i Danmark været forholdsvis forskånet for disse naturfænomener, og det er nok noget af grunden til, at vi ikke har haft et ord for det før nu.

Hvem har ansvaret for geofarer?

Flere spørgsmål melder sig: Hvad gør vi med disse områder i et land uden tradition for at arbejde med geofarer og risiko for landskred?

Hvem har ansvaret, og hvem skal betale for undersøgelserne og eventuelle afværgetiltag?

Da klimaforandringerne ser ud til at accelerere skredhyppigheden, kan det overvejes, om en vurdering af risikoen for landskred skal indgå i Danmarks klimatilpasningsplaner.

Et andet aspekt er, at udvalgte landskredsområder bør beskyttes og gøres tilgængelige med stier og guides, så man også i Danmark kan fascineres af denne store aktive landform og selv opleve dette dramatiske og synlige tegn på klimaforandringerne.

Læs vores videnskabelige artikel om den foreløbige kortlægning af landskred. Læs mere om landskreddet ved Gjerrild Klint i februar 2020 (begge er på engelsk).

Radarteknologi viser terrænets mindste bevægelser

InSAR, også kaldet radarinterferometri, er en teknologi, som bruger to eller flere radarbilleder af jordoverfladen til at måle bevægelser i terrænet ned til millimeterskala.

Radarbilleder optages fra satellit over Danmark flere gange om ugen og stilles frit til rådighed af EU’s Copernicus rumprogram. SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) udstiller en portal, hvor bearbejdede data om landbevægelser i Danmark kan ses.

Læs mere om InSAR fra SDFE på dette link.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.