Hvad kan vi lære af naturkatastrofer?

Banda Aceh, Fukushima, New Orleans, Haiti, Sichuan. Listen med stednavne, der er uløseligt forbundet med naturkatastrofer og titusinder af dødsfald, bliver længere og længere.

Historisk er menneskeheden blevet ramt af naturkatastrofe efter naturkatastrofe, og de har allesammen haft en eller anden indflydelse på, hvordan vores samfund ser ud i dag. Det gælder både alle de lokale naturkatastrofer, der er sket de senere år, og det gælder de verdensomspændende naturkatastrofer, der rystede Jorden for titusinder af år siden.

Men kan vi lære noget af naturkatastroferne og den måde, som vores forfædre klarede sig igennem de svære tider på?

Det skal klodens skarpeste forskere inden for katastrofe-risikovurdering, etnologi, historie og arkæologi blandt andet diskutere på sommerens videnskabskonference ESOF2014 i København.

Lektor i forhistorisk arkæologi Felix Riede fra Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund er ‘Session Organiser’ på debatten ‘Natural Disasters: Can we learn from the past?’, der foregår på Carlsbergmuseet den 24. juni fra 9:00 til 10:15. Han fortæller:

»Vi kan jo desværre ikke forhindre eller med 100 procents sikkerhed forudsige naturkatastrofer. Men vi kan finde ud af, hvordan vi gør vores samfund mere modstandsdygtige over for naturkatastrofer, så folk kan klare sig igennem dem og komme ud på den anden side igen. Det kan vi blandt andet gøre ved at kigge på, hvordan vores samfund har håndteret katastrofer i fortiden. Ideen er, at vi bruger vores fælles europæiske og globale kulturarv som et historisk laboratorium og en aktiv ressource til at designe modstandsdygtige samfund,« siger Felix Riede.

Katastrofe var tæt på at udrydde os

Når vi kigger på naturkatastrofers påvirkning af menneskeheden, trækker de sig spor langt tilbage i vores forhistorie. Her er nogle eksempler:

• Et vulkanudbrud på Toba for 74.000 år siden efterlod Jorden i en 6-10 år lang vulkansk vinter. Det skabte muligvis en genetisk flaskehals med kun mellem 1.000 og 10.000 mennesker på Jorden. Begivenheden har om noget gjort os til dem, vi er i dag.
  
• For 38.000 år siden sprang en kæmpe vulkan i Vesuv-området i luften og tvang de første europæiske Homo sapiens og neandertalerne til at klare sig i et barskt post-vulkansk landskab i mange år derefter.
  
• I Vesttyskland sprang en helt tredje vulkan i luften for 13.000 år siden og dækkede hele Europa i aske.
  
• For 8.200 år siden blev hele den jyske vestkysts kystlinje ændret af en gigantisk tsunami, der oversvømmede store dele af Skotland, England, og Danmark. Doggerland, der på daværende tidspunkt var beboet, blev forladt for senere at forsvinde under havets overflade.
  
• I 1883 sprang Krakatoa i luften med en kraft tilsvarende 13.000 Hiroshima-bomber. Chokbølgerne fra eksplosionen bevægede sig rundt om Jorden syv gange, og klodens klima blev koldere og vendte ikke tilbage til normalen før fem år senere.

Alle disse begivenheder havde samfundsmæssige konsekvenser, der kan spores i arkæologiske eller historiske kilder.

»Det er den slags begivenheder i fortiden – både de meget gamle og de nylige – der kan bruges til at lave modelforudsigelser for, hvordan fremtidens naturkatastrofer kommer til at påvirke os. Vi kan se, at en helt almindelig reaktion er at flygte fra de post-katastrofiske områder. Det lader sig måske gøre, hvis det drejer sig om hundrede eller tusinder af mennesker, der flygter længere nord- eller sydpå i Europa for tusinder af år siden. Men hvad gør vi, når det pludselig drejer sig om millioner af mennesker, der vil væk fra et område? Og hvad gør vi politisk med katastrofeflygtningene?« siger Felix Riede om den type spørgsmål, der skal forsøges besvaret på ESOF2014.

Sådan reagerer folk på naturkatastrofer

Et af de store spørgsmål, som forskerne vil debattere, er: Hvad kan vi gøre, når naturkatastroferne rammer os i fremtiden?

Ifølge Felix Riede kan man besvare det spørgsmål ved blandt andet at se på folks historiske adfærdsmønstre, når naturkatastrofen rammer.

Historisk søger folk sammen i små familiegrupper og benytter sociale netværk til at sikre sig ressourcer. En anden typisk reaktion er at immigrere.

Et par hundrede mennesker, der flygter fra oversvømmede landbrugsområder skaber nok ikke de største problemer, men flugt fra katastroferamte millionbyer kan have helt uoverskuelige proportioner, og derfor mener Felix Riede, at det vil være fornuftigt at undersøge, om infrastrukturerne overhovedet er i stand til at håndtere folks naturlige trang til at søge væk.

»Vi har alle set billeder af de kilometerlange køer, der bliver skabt på blandt andet motorveje, når alle mennesker vil i én retning. Ved hjælp af modeller kan vi udforske infrastrukturers kapacitet og identificere flaskehalse, der vil blive et problem i en katastrofesituation. Derved kan man gøre noget ved problemerne, inden de opstår. Det er et eksempel på, hvordan vi kan bruge historien til at gøre os bedre forberedte i fremtiden,« siger Felix Riede.

Humaniora gør naturkatastrofer mere nærværende

Forskere på ESOF2014 skal også debattere, hvordan viden om de samfundsmæssige konsekvenser af naturkatastrofer kan inddrages i prognosemodeller, der i dag udelukkende er baseret på naturvidenskabelige data.

Både klimarapporter og katastroferapporter beskriver i detaljer, hvordan forskelige faktorer griber ind i hinanden naturvidenskabeligt.

De beskriver dog ikke på et evidensbaseret grundlag, hvad det hele kommer til at få af betydning for de berørte samfund.

I øjeblikket er der en generel bekymring blandt forskere for, at selvom det naturvidenskabelige data i klima- og katastroferapporter er robuste, medfører rapporten ikke den ønskede globale og regionale adfærdsændring.

»For mange mennesker bliver det globale perspektiv for abstrakt. Her kan det humanvidenskabelige perspektiv gøre det mere nærværende for folk, når vi kan vise, hvilken effekt en naturkatastrofe havde i netop deres område i fortiden. Det kan forhåbentlig lede til øget bevidsthed og mere handling, når vi kan vise, at det naturvidenskabelige og det menneskelige går hånd i hånd,« forklarer Felix Riede.

I videoen herunder kan du blive klogere på jorden under os, som ESOF-temaet ‘Global Ressource Management’ tager hånd om på et hav af forskellige leder og kanter. Du kan også grave dybt i artikler om emnet i Videnskab.dk’s eget arkiv.

Video: Forvalting af globale ressourcer from Alphafilm on Vimeo