Citizen science guider forskerne til vigtige marsvin-områder
Data fra en ny app tipper forskere om, hvor og hvornår de skal tage ud for at observere marsvinenes liv i dansk farvand.
Marsvin-hilser-på-hinanden

Mor og en stor kalv, der 'groomer': De gnubber siderne mod hinanden, måske for at 'hilse' på hinanden eller for at vise, at de hører sammen. Denne adfærd er meget sjældent set hos vilde dyr, før vi fik adgang til droner. (Billede: Sara Torres Otiz)

Mor og en stor kalv, der 'groomer': De gnubber siderne mod hinanden, måske for at 'hilse' på hinanden eller for at vise, at de hører sammen. Denne adfærd er meget sjældent set hos vilde dyr, før vi fik adgang til droner. (Billede: Sara Torres Otiz)

Der findes 50-100.000 marsvin i de danske farvande, hvilket gør marsvinet til den mest talrige hval i Danmark.

Men selvom der har været forholdsvis meget forskning om marsvin, er der stadig store huller i vores viden om kritiske perioder i deres livscyklus.

Manglen på viden skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at indsamle data om havets dyr med traditionelle metoder. Men det er en app og danskernes hjælpsomhed ved at råde bod på.

Siden foråret 2019 har danskerne indrapporteret tusindvis af observationer af marsvin fra vandene omkring Fyn.

De observationer vil give os ny viden om, hvor den lille hval føder sine unger, og hvad der afgør, hvor mor og kalv tilbringer den første del af kalvens liv

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvad fandt vi ud af i 2019

Det er ikke let at spotte marsvin på det åbne hav. Vi har derfor spurgt danskerne om at være 'citizen scientists' og hjælpe til ved at registrere deres marsvine-observationer i appen Marine Tracker.

I 2019 var der 2.500 brugere, men antallet stiger støt, og alle interesserede kan se observationerne på projektets hjemmeside.

Observationerne fra 2019 tyder for det første på, at de fleste kalve blev født i medio juni, da der på dette tidspunkt ses en kraftig stigning i 'mor og kalv'-observationer.

Dette tyder på at marsvin føder deres kalve tidlig sommer og derved har varmere vand og gunstige forhold for, at kalven kan vokse hen over sommeren.

For det andet viser observationerne, at der rundt om Fyn er flere marsvine-hot-spots.

Det er særligt overraskende, at der i perioder blev observeret mange marsvin i det sydfynske øhav, hvor der ikke tidligere er identificeret hot-spots.

Denne viden kan vi inddrage i planlægningen af fremtidige undersøgelser, for eksempel levestedsbestemmelser, heraf Natura2000-områder (beskyttede naturområder i EU, læs mere her).

Når vi kender deres levesteder og ynglesteder, kan vi bedre beskytte arten.

Marsvin-marsvineobservationer

Du kan selv undersøge, hvor mange marsvineobservationer, der er kommet ind på appen Marine Tracker fra din favorit-kyststrækning via appen. (Illustration: Signe Sveegaard)

Lever marsvin i flok?

Data fra appen bliver allerede i dag set igennem af adfærdsbiologer, der undersøger sociale strukturer hos marsvin – eksempelvis de nævnte mor- og kalv-interaktioner. Det sker ved hjælp af dronevideoer.

Danmarks mest almindelige hval
  • Marsvinet er udbredt i de tempererede og subarktiske havområder.
  • De kan blive op til 25 år gamle, måske endda ældre.
  • Marsvin bliver kønsmodne efter 3-5 år og får gerne én kalv hvert eller hvert andet år.
  • Det er et meget unikt dyr, da de er forsigtige rovdyr, der jagtes af blandt andet sæler og delfiner. Delfiner har slået marsvin ihjel for sjov.
  • Marsvin er en tandhval, og de benytter sig af ekkolokalisering til at finde føde, navigere og kommunikere.

For at vide hvor der er bedst sandsynlighed for at filme marsvin, kigger vi på appen om morgenen og vurderer, om det er bedst at tage til Nordfyn, Lillebælt eller et helt tredje sted.

Arbejdet med droner har således afsløret, at marsvin ses i grupper meget oftere, end man før har antaget. Grupper på helt op til 30 individer er observeret, men den mest almindelige gruppestørrelse er 4-5 individer.

Disse gruppeformeringer giver grundlag til spekulationer om marsvinets sociale strukturer og levevis. Denne form for flok formationer kender vi fra forskellige andre tandhvaler, for eksempel øresvin og spækhuggere.

Disse arter kendes for deres meget stærke familiære bånd. Der er nu mere grundlag for forskning af gruppeformeringer, familiestrukturer og flokmentalitet hos marsvinet.

Kan vi stole på de indsamlede citizen science data?

Datagrundlaget er indsamlet af privatpersoner, der færdes langs med eller på havet i Danmark. Selv om meget tyder på, at de fleste deltagere er meget grundige i deres observationer, er der en risiko for, at alle data ikke har samme kvalitet.

Vi har derfor kvalitetssikret data blandt andet ved at se på, hvor og hvornår observationerne er placerede. Eksempelvis er alle observationer rapporteret på land sorteret fra, undtaget observationer lige fra strandkanten, da det ellers er for svært at spotte et marsvin.

Derudover er der flest observationer i sommerferieugerne og de områder ved Kerteminde og omkring Lillebælt, hvor der er mange mennesker. Vi arbejder på at kompensere vores udbredelseskort for disse effekter.

Vi har sammenholdt observationerne med satellitdata og erfaringer for, hvad vi allerede ved om, hvor og hvornår marsvinene opholder sig i de fynske farvande.

De sammenligninger tyder på, at vi i rimelig grad kan stole på brugernes observationer.

marsvin_fyn finder marsvin_app_observationer

Tidspunktet for alle indrapporterede observationer af marsvin i 2019. De sorte linjer indikerer solens op- og nedgang. (Figur: Forfatterne)

Udvidelse af projektet til Vadehavet og Bornholm

I 2019 kiggede vi kun på de fynske farvande. I 2020 er projektet blevet udvidet til yderligere to interessante områder for marsvin, Vadehavet tæt ved Esbjerg og Bornholm. 

Her har vi dog foreløbig kun en enkelt observation i Vadehavet og nul fra Bornholm. 

I den tyske del af Vadehavet er der et stort antal marsvin, og i dette område udføres forskning omkring antal og udbredelse året rundt. Vi ved at der regelmæssigt er marsvin i Vadehavet, men der er begrænset viden om hvor hyppigt og hvornår på året, de er der.

Vores data indtil nu viser dog ikke at marsvin færdes særlig ofte i Vadehavet.

Forhåbningen er dog, at vores app Fangstjournalen, en app for lystfiskere og andre hjælpsomme danskere, kan give os (mindst) ligeså gode danske data, som vores tyske kollegaer. Appen hjælper os med at indsamle marsvineobservationer fra hele landet til vores projekt. 

Med mere viden om marsvinenes tilstedeværelse på disse to steder, kunne vi blive klogere på udbredelsen af marsvin i Danmark og deres præferencer af levesteder.

Forhåbningen er, at projektet med marsvin-appen fremadrettet udvides til hele Danmark, og måske endda kan inddrage flere arter.

Danmark gæstes eksempelvis hvert år af både delfiner og bardehvaler, og appen kunne blive til et brugbart værktøj til at undersøge, i hvilke områder disse større arter opholder sig. Men foreløbig kommer appen dog først og fremmest til at give os nye indsigter i marsvinenes spændende liv.

Udover ovenstående forfattere (Freja Jakobsen, Signe Sveegaard og Magnus Wahlberg) har følgende også bidraget til denne artikel:

Danielle Louise Nørager Johansen (SDU), Thomas Kaarsted (SDU), Peter Saabye Simonsen (Nationalpark Vadehavet), Martin Slusarczyk Hube (SDU), Sara Torres Otiz (SDU), Mette Thybo (Fjord&Bælt)

Sådan bruger og downloader du Marine Tracker

På Marine Tracker kan du både rapportere dine observationer og se kortet med observationer. Appen er udviklet i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Fjord & Bælt, DR P4 Fyn og Nationalpark Vadehavet.

For at formidle projektet i de to nye fokusområder formidles appen i samarbejde med Nationalpark Vadehavet og turistcentre ved Nexø, Allinge og Rønne på Bornholm.

I 2020 er der også indgået et samarbejde med DTU-AQUA. Det gør det muligt for lystfiskere at rapportere marsvineobservationer gennem appen Fangstjournalen.

Download Marine Tracker, der hvor du henter apps, eller benyt QR-koderne.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.