Ny juleserie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt
Jeanette Varberg og Poul Duedahl sætter fokus på 10 af de opfindelser, idéer og dingenoter, der siden er blevet forkastet eller glemt.
ideer_opfindelser_syfilis_krystalkugle_evighedsmaskine_kyskhedsbaelte_2

Hver dag året ud præsenteres én opfindelse, der ikke levede op til de håb, der oprindeligt var knyttet til den. Eller en idé, der gik tabt, selvom den senere ofte viste sig at have blivende relevans. (Fotos: Jim Lyngvild, Niels Christiansen(Danmarks Tekniske Museum), Det Kongelige Bibliotek, Panuminstituttet, Ringkøbing-Skjern Museum og Horsens Museum)

Hver dag året ud præsenteres én opfindelse, der ikke levede op til de håb, der oprindeligt var knyttet til den. Eller en idé, der gik tabt, selvom den senere ofte viste sig at have blivende relevans. (Fotos: Jim Lyngvild, Niels Christiansen(Danmarks Tekniske Museum), Det Kongelige Bibliotek, Panuminstituttet, Ringkøbing-Skjern Museum og Horsens Museum)

Det er som bekendt vinderne, der skriver historien. Ikke overraskende indeholder den derfor navnene på succesfulde opfindere, som forsynede verden med vellykkede indretninger som vacciner, jernbaner og rumraketter.

Resten er røget i glemmebogen sammen med en lang række opfindelser, idéer og tankegange, som mislykkedes, eller som blev afløst af noget nyere og bedre.

Hvor mange halsbrækkende forsøg med forunderlige, bevingede indretninger krævede det for eksempel ikke at skabe en flyvemaskine, der rent faktisk var i stand til at lette? Men det er kun resultatet, vi hører om.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Derfor hiver vi fortidens fejlskud frem

I en resultatorienteret tid med nulfejlskultur kan der være en idé i at sætte fokus på, hvordan innovationsevne og skaberkraft fungerer.

Ved at gå på opdagelse i de menneskelige vildfarelsers historie lærer man, at der ofte skal en mængde forsøg – og fejl – til at nå frem til noget anvendeligt. Hvis de overhovedet fører til noget brugbart.

Fortiden er nemlig er sprængfyldt med fejlskud, svinkeærinder, fraklip, andenpladser, blindgyder, skrinlagte betragtningsmåder og elendige beslutninger.

Tanker, som aldrig blev realiseret, eksperimenter, som gik galt, kampe der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på. Begivenheder, der bidrog ukonstruktivt, hæmmende og bagudrettet, eller som ingen rigtig lagde mærke til.

Kort sagt: Opfindelser, der fejlede og idéer, der gik tabt. Skabt af navne nedsunket i kollektiv forglemmelse, fordi de ikke passer ind i den overordnede samfundsfortælling.

Næsten. For vi har fundet 10 af dem frem igen for en kort bemærkning for at give dem lidt tiltrængt spalteplads og – i nogle tilfælde – hædrende omtale.

Følg med hver dag året ud

Vi håber, du har lyst til at læse med her på siden, hvor vi hver dag året ud præsenterer én opfindelse, der ikke levede op til de håb, der oprindeligt var knyttet til den. Eller en idé, der gik tabt, selvom den senere ofte viste sig at have blivende relevans.

Vi kommer blandt andet omkring ligestilling i oldkirken, verdens ældste computer og en voldsomt populær kviksølvskur.

Men først gælder det evighedsmaskinen, som vi fortæller om i seriens første afsnit - det får du her: Opfindelser, der fejlede: Evighedsmaskinen blev ved med at gå… i stå

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk