Hvordan adskiller humaniora sig fra andre videnskaber?
Humaniora er studiet af, hvad det betyder at være menneske, skriver professor i idéhistorie.
Platon-Sokrates-antikken-renæssancen

Ligesom Platon og Sokrates – her afbilledet af renæssancemaleren Rafael – interesser humaniora sig for den menneskelige bevidsthed. (Foto: Shutterstock)

Ligesom Platon og Sokrates – her afbilledet af renæssancemaleren Rafael – interesser humaniora sig for den menneskelige bevidsthed. (Foto: Shutterstock)

I Oxford English Dictionary defineres humaniora som ’den del af videnskaberne, der er optaget af menneskelig kultur’. 

Ordbogen fortsætter med at udspecificere det som 'de akademiske fagområder, der kollektivt udgør denne del af videnskaberne såsom historie, litteratur, klassiske og moderne sprog, jura, filosofi, kunst og musik.'

Den opmærksomme læser vil måske studse over, at jura her er del af human- og ikke samfundsvidenskaberne. 

Et hurtigt blik på nylige danske universitetsforhold viser også, at teologi både kan være på humaniora eller være sit eget fakultet, og at antropologi og psykologi både kan ligge på humanvidenskaberne og på samfundsvidenskaberne. 

I andre lande kan matematik, der herhjemme ligger på naturvidenskab, være en del af de filosofiske afdelinger. 

Humaniora er altså tydeligvis ikke en videnskabsgren, der blot kan defineres gennem en række fag- og forskningsfelter på universiteterne.

I artiklen her vil jeg komme ind på, hvad det i stedet er, der gør humaniora særegen. 

Mini-serie: Hvad er humaniora?


Humanister studerer det, vi alle kender og har andel i: Menneskelivets praksisser, tanker og kultur.

Men de måder, vi gør det på, er anderledes end det umiddelbare liv, vi som mennesker ellers lever. 

Denne artikelserie, der kommer tre weekender i streg, handler om humaniora som den ene af de fem store videnskabsgrene – ved siden af natur-, teknik-, sundheds- og samfundsvidenskab.

Spørgsmålet, der driver artikelserien, er på en og samme tid simpelt og komplekst: Hvordan er humaniora både en del af de øvrige videnskaber og samtidig også noget særegent?

Det spørgsmål forfølger jeg i tre skridt: 

  • Først definerer jeg, hvad der er særligt for humaniora.
  • Derefter etablerer jeg den fælles videnskabelighed, som alle videnskabsgrenene deler. 
  • I sidste artikel vil jeg – med udgangspunkt i de to første artikler – svare på spørgsmålet: Hvad er humaniora egentlig?

Den menneskelige bevidsthed

Faktisk er der ingen simpel, klar eller varig fagopdeling mellem videnskaberne helt generelt. 

Definitioner og afgrænsninger er historiske, lokalt variable og i bevægelse. Indtil for ganske nylig - historisk set - gik det, vi i dag ville karakterisere som humaniora, under betegnelser som ’artes liberales’, ’the liberal arts’, ’studia humanitatis’, ’moral sciences’, ’letters’, ’arts’ et cetera med inklusioner og eksklusioner af fag, der ikke flugter med vores i dag. 

Det taler for, at der ingen nødvendig eller afgrundsdyb forskel er mellem videnskaberne; ingen sand kerne eller essens at finde. 

Alligevel giver det mening at sige, som den hollandske historiker Rens Bod gør i sin humaniora-historie, at ’siden det 19. århundrede er humaniora generelt blevet defineret som de discipliner, der undersøger den menneskelige bevidstheds udtryk.’ 

Humaniora er studiet af, hvad det betyder at være menneske

Humaniora er dermed studiet af, hvad det for mennesket selv betyder og har betydet at være menneske. I forlængelse heraf har den britiske idéhistoriker Stefan Collini defineret humaniora som den del af videnskaberne, der 'undersøger, hvad det betyder at være menneske.' 

Collini fortsætter:

»De ord, idéer, fortællinger samt kunst og artefakter, der hjælper os til at give mening til vores liv og den verden, vi lever i; hvordan vi har skabt menneskelivet og er blevet skabt af det.

De former for undersøgelser grupperet under denne overskrift er måder at forholde sig til den menneskelige aktivitets arkiv i dets rigeste og mest mangfoldige udtryk.«

 

 

I den danske bog ’Verden ifølge humaniora’ fra 2019 demonstreres det, hvorledes humaniora er storproducent af de begreber, vi alle bruger til at forstå og beskrive verden. Bogens redaktører skriver, at humaniora er:

»Studiet af de historiske værker og genstande, som mennesket som handlende, tænkende og skabende væsen producerer. Det er analysen af sproglige strukturer og nutidige begivenheder.

Det handler om menneskers tilskrivning af betydning til verden og om menneskers handlemåder i bredeste forstand. Det er genfortolkning af gamle sandheder, tekster og kildemateriale. Det er kritik af samfundsstrømninger, og det er udredningen af moralske dilemmaer.«

Og det er meget mere end det, samtidig med at ingen af disse ting er eksklusivt humanioras. Det er vel netop pointen med humaniora: Vi beskæftiger os med det, udover og andet end vores biologi, som vi har tilfælles som mennesker.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mennesket som kulturvæsen

Det er klart, at humaniora deler interessen for det menneskelige – og menneskets omgang med sig selv – med samfunds- og sundhedsvidenskaberne såvel som med biologer, evolutionsforskere et cetera.

Humaniora har ingen eksklusivt krav på mennesket. 

Men det er nok sandt at sige, at humaniora – trods en voksende interesse for evolution og andre biologiske forklaringsmodeller – har en præference for undersøgelsen af ’mennesket som et kulturvæsen, det vil sige som kulturskabende og kulturskabt’. 

Vi kan måske endda sige, at humaniora er særligt optaget af, hvordan mennesket har adskilt sig fra naturen, har gjort sig selv og opfattet sig selv som andet end natur. 

Vi er som humanister også optaget af, hvornår og hvordan mennesket har opfattet sig som ikke andet end natur, fordi det udsagn eller standpunkt også angår mennesket som et meningsskabende og meningstilskrivende væsen. 

Dermed er intet sagt om, hvor meget natur mennesket er som væsen, kun at humaniora dækker menneskets omgang med og afgrænsning fra sig selv som naturvæsen, herunder eksempelvis religiøse, politiske, videnskabelige forestillinger om mennesket som dyr. 

Anden del af serien kommer næste weekend. Vil du ikke gå glip af den? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens nyhedsbrev her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk