Din risikoopfattelse er påvirket af tilknytning til steder
Flere bliver ramt af naturkatastrofer, og vi ser ind i en klimakrise. Det kræver en bedre forståelse af, hvordan vores steds-tilknytning hænger sammen med vores opfattelse af katastrofe-risici.
naturkatastrofe

En undersøgelse har vist, at folk opfatter og vurderer naturtrusler, der er langt væk fra dem selv, som værende mere alvorlige. (Foto: Shutterstock)

En undersøgelse har vist, at folk opfatter og vurderer naturtrusler, der er langt væk fra dem selv, som værende mere alvorlige. (Foto: Shutterstock)

Hvad sker der, når de steder, du er knyttet til, står overfor potentielt truende begivenheder? Det kunne være alt fra en naturkatastrofe til terrorisme eller borgerkrig.

Tjener din tilknytning til det sted, hvor du for eksempel bor eller er opvokset så som en barriere eller som en motivation for at reagere på risici, der findes på de steder?

Stedstilknytning er et begreb, der refererer til de effektive bånd, der holder folk til et geografisk sted. Denne tilknytning omfatter ofte en del af deres individuelle og kollektive identitet.

For eksempel har det vist sig, at når tvangsflytning har adskilt folk fra deres sædvanlige opholdssted, så oplevede de sorg svarende til en situation, hvor de mistede et vigtigt personligt forhold til et andet mennesker, så som ved død og skilsmisse.

Sammenhængen mellem folks stedstilknytning og risikoopfattelse kan være afgørende for, hvordan beslutningstagere griber kriser an. Derfor er forskning i dette vigtig, da det er viden, der kan klæde os på til at håndtere fremtidens mulige naturkatastrofer på den bedst mulige måde.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvad betyder stedstilknytning for forskere?

I forhold til stedstilknytning bliver der i forskningslitteraturen brugt flere begreber, herunder stedidentitet, stedafhængighed, følelse af sted og rodfæstelse. På trods af forskellige begreber og forståelser er de fleste forskere enige om, at stedstilknytning involverer fysiske, sociokulturelle, symbolske og psykologiske aspekter.

For eksempel har jeg som opvokset i Esbjerg en stedstilknytning, der er forbundet med havet og stormene (det fysiske), fiskere (det sociokulturelle), fyrtårne (det symbolske) og skibsforlis, hvor venner mister deres fædre (det psykologisk).

Det er noget, vi har med i bagagen, om vi vil det eller ej. Vi kan flytte væk, men det forsvinder ikke. Men vi former en ny stedstilknytning til det sted, vi flytter hen, som bliver stærkere med tiden, imens vores 'gamle' stedstilknytning falmer.

Begrebet stedstilknytning har ikke kun været anvendt i forbindelse med risikoopfattelse. Det har for eksempel også været brugt i forbindelse med mobilitet i samfundet, opfattelse af boligkvalitet eller boligtilfredshed, miljømæssig adfærd og stigmatisering.

Forskel på vurdering og opfattelse af risiko

For at forstå hele sammenhængen i det følgende, skal vi dog også lige ind på risikobegrebet. Risiko er sandsynligheden for, at en bestemt uønsket hændelse finder sted i en bestemt periode, samt hændelsens potentielle konsekvenser.

Det er vigtigt at skelne mellem risikovurdering og risikoopfattelse. Risikovurdering henviser til formelle vurderinger foretaget af eksperter, mens risikoopfattelse er forbundet med individuelle holdninger om risici og farer, som lægfolk bruger.

Risikovurdering og -opfattelse er ikke nødvendigvis ens – ja typisk er de faktisk forskellige, da eksperter og lægfolk bruger forskellige metoder til at komme frem til, om hvor stor risiko, der er ved en given fare.

Disse faremomenter (hazards) er et udtryk for alt, der potentielt kan skade mennesker.

Et sidste vigtigt begreb er risikostyring. Det henviser til, hvad mennesker konkret gør, når de står over for en risikabel situation. Der er mange faktorer, der påvirker vores risikostyring, så som tilgængelig information og de muligheder vi har, og så er der den optimistiske fordom.

Optimisme-fordom har betydning i kriser

Denne optimisme-fordom, som vil sige, at man har en tendens til at tro, at negative begivenheder er mindre tilbøjelige til at ske for dem selv.

Optimismefordommen er relateret til følelse af kontrol. Omvendt bliver vi mere pessimistiske i forhold til egne evner til at klare risikoen i farlige situationer, hvis vi oplever manglende kontrol.

Blandt forskellige typer af fordomme har optimismefordommen antaget en relevant rolle for krisepsykologer, der studerer menneskets reaktion i forbindelse med risikable situationer. Risikoopfattelse er inden erkendelse knyttet til to hovedfaktorer: optimistisk fordom og psykologisk afstand.

Folk tror ofte, at risici ikke vil ske for dem og kan derfor have en mindre eksakt opfattelse af, hvordan risici vil påvirke dem og det omkringliggende samfund.

I vores nærmiljø opfatter vi os som usårlige

Forskning tyder på, at folk har en tendens til at bedømme de kendte naturlige hazards, som mere alvorlige på globalt plan end på lokalt niveau.

Vi mennesker har så at sige en ’synsfejl’ i den forstand, at vi kan se de problemer, der er langt væk, men har svært ved at fokusere på problemer, der er tættere på.

En undersøgelse viste, at folk var i stand til at forstå hazards (for eksempel vandforurening, global opvarmning, støjforurening og skovrydning), men at de samtidigt opfattede og vurderede dem som værende mere alvorlige jo længere væk, de var fra dem.

Det har det uheldige resultat, at folk kan have tendens til at være for optimistiske om lokale forhold i forbindelse med for eksempel klimaændringer, hvilket kan føre til passivitet hos borgerne og beslutningstagerne.

Hvis vi igen ser på mig selv, der som sagt er opvokset i Esbjerg, så vil denne blive mindre påvirket af de konsekvenser klimakrisen har på Esbjerg, da jeg ser det som noget, der bare er der og noget der kan kontrolleres.

Derimod ses problemerne klimakrisen medfører længere væk, så som skovbrande i Australien og Californien, som meget tydelige og alvorlige, og som noget der er ukontrollerbart.

Naturlige faremomenter har en rumlig dimension

Vi har hver især vores egen optimistiske fordom og psykologiske afstand, som er med til beskytte os og reducerer negative følelser, såsom angst og frygt. På den måde fungerer de som barrierer, og som afbødning af de risici, der er forbundet med en hazard.

Men dertil har naturlige hazards en rumlig dimension, der kan knyttes til stedstilknytning og lokal identitet. Det vil sige, at der er et omvendt stedtilknytnings-risiko i vores opfattelsesforhold, hvilket kan være grundlaget for den optimistiske fordom i vores risikoopfattelse, og muligvis i den håndtering, og beslutningstagning vi så har som mennesker.

For eksempel gør stedtilknytningen til Esbjerg for mig, at jeg ser mere optimistisk på håndteringen af de hazards, der rammer området, da disse ofte er velkendte udfordringer for en lokal.

Så når vi ser tilbage på håndteringen af katastrofer for at forstå folks opfattelse og tilpasningsevne, er det sandsynligt, at vores opfattelse af ​​risiko er tæt bundet op på den tilknytning og derved den forståelse vi har til et sted.

Manglende viden i katastrofeforskningen

På trods af den tilsyneladende vigtighed af lokalitet og tilknytning til placering i risikoopfattelse og -håndtering har stedstilknytning fået begrænset opmærksomhed inden for forskningen i risici.

I erkendelse af dette og en så stigende interesse for dette fagområde inden for katastrofeforskningen i løbet af de sidste par årtier har arbejdet i blandt andet de danskledede CliCNord forskningsprojekt til formål at undersøge stedstilknytningsteorien i en nordisk kontekst.

Dette gøres ved at se på otte forskellige cases i fem lande i Norden (Danmark, Færøerne, Island, Norge, Sverige).

I hver case er der en hazard, der kan relateres til klimaændringer (for eksempel oversvømmelse fra havet, skybrud, laviner, styrtflod, skovbrande og storme).

Vi regner med at kunne fremtrække ligheder og forskelle på tværs af forskellige kulturelle sammenhænge og samtidig fokusere på, hvordan det er forbundet til de forskellige hazards medtaget i projektet.

For selvom der er stor viden i forhold til stedstilknytning og risikoopfattelse, er der en del paradokser i den nuværende viden, og der er underbelyste områder.

Undersøgelser har for eksempel vist, at de handlinger vi fortager os i situationer med risici, er stærkt forbundet til vores tidligere oplevelser (positive og negative) i lignede situationer. Men hvordan er sammenhængen mellem dette og stedstilknytningen?

Tidligere evalueringer og interventioner har normalt fokuseret på de synlige og økonomiske aspekter af hazards og katastrofer, men hvor den historiske ramme 'glemmes'.

At designe relevante strategier, evakueringsplaner og flytningsprogrammer, der indtænker stedstilknytningsteorien og dermed den historiske ramme, kan være med til at nedbringe konsekvenserne for sundhed og velvære for individet og samfundet, når vi arbejder med risici og katastrofer.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.