Ivermectin: Overvejer du at bruge det kontroversielle middel mod corona? Så læs lige, hvad der kan ske
Virkningen er udokumenteret, og sundhedsmyndigheder advarer direkte imod det.
ivermectin corona medicin covid

Flere steder i verden er folk begyndt at bruge stoffet ivermectin til at behandle coronavirus, men sundhedsmyndigheder advarer mod det, da det kan give både milde og alvorlige bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Flere steder i verden er folk begyndt at bruge stoffet ivermectin til at behandle coronavirus, men sundhedsmyndigheder advarer mod det, da det kan give både milde og alvorlige bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Westmead Hospital i den vestlige del af Sydney har for nylig indrapporteret, at de har behandlet en patient, der havde fået en overdosis efter at have taget stoffet ivermectin - en potentielt farlig medicin til at behandle coronavirus.

Patienten tog på hospitalet for at få behandlet diarré og opkast efter at have taget medicinen, der typisk bliver brugt som behandling mod parasitter. Personen havde bestilt det samt andre udokumenterede corona-behandlinger via internettet.

Selvom patienten ikke døde, er sundhedsmyndighederne stadig bekymrede over antallet af folk, der tager ivermectin, og de advarer alle andre, der måske har symptomer på COVID-19, eller som har fået stillet en diagnose, mod at tage det.

Andre velkendte bivirkninger i forbindelse med ivermectin kan både være milde og livstruende og kan blandt andet indebære slagtilfælde og koma.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvorfor tager nogle ivermectin?

Lige siden forskere viste, at ivermectin kunne dræbe SARS-CoV-2 (virussen, der er skyld i coronavirus) i laboratoriet, har der været interesse i, om stoffet også kunne bruges til at slå virussen ihjel i menneskekroppen.

Indtil videre har der ikke været noget klinisk bevis på, at det virker til at kurere eller forhindre coronavirus, og der er udbredt konsensus om, at man ikke bør tage ivermectin for at kurere coronavirus.

Organisationer der er imod praksissen inkluderer: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Australiens National Covid-19 Clinical Evidence Taskforce og NPS Medicinewise, USA’s Food and Drug Administration og Cochrane.

Hvordan får de fat på ivermectin?

På trods af det har apotekere indrapporteret en stigende efterspørgsel efter ivermectin, samt at folk forsøger at skaffe det til behandling af corona.

I Australien er ivermectin godkendt til at behandle parasitter i mennesker og dyr.

Men da det er et receptpligtigt middel i Australien, kan man kun få det med lægens godkendelse (det samme gælder i Danmark. Læs mere i faktaboksen, red.).

Ivermectin er receptpligtigt i Danmark

Ivermectin-tabletter er godkendt i EU til behandling af fnat, mens ivermectin-hudpræparater er godkendt til behandling af hudlidelser som rosacea. Det udskrives på recept herhjemme. Lægemidlet er også godkendt til veterinær brug mod parasitter hos flere dyrearter.

Ivermectin er ikke godkendt til forebyggelse eller behandling af COVID-19 i EU, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har ikke modtaget ansøgninger om brug af ivermectin mod COVID-19. 

Ifølge EMA er der ikke dokumentation for, at ivermectin virker mod COVID-19, og lægemiddelagenturet fraråder, at man forsøger at forebygge eller behandle COVID-19 med ivermectin uden for kliniske forsøg.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Ivermectin er ligesom alt andet medicin ikke 100 procent sikkert at bruge. Det har potentielt skadelige bivirkninger, så en læges vurdering er nødvendig til at bestemme, om ivermectin er sikkert, og om det er det rette til hver enkelt patient.

Ivermectin er derfor kun anbefalet til at behandle coronavirus, når det er en del af kliniske forsøg, hvor patienterne er udvalgt til formålet, og hvor de bliver nøje overvåget.

Udover at flere patienter fremviser recepter på stoffet i apotekerne advarer den australske lægemiddelstyrelse om faren ved at importere ivermectin-produkter af ukendt kvalitet, som bliver købt over internettet.

Det er risikofyldt, fordi produktet måske er falskt, måske indeholder det andre farlige stoffer, eller måske er dosisen ikke korrekt angivet på pakken, hvilket kan resultere i en overdosis.

Den største bekymring kommer fra rapporter, der viser, at folk fra Australien og USA køber og tager ivermectin-produkter, der er tilegnet dyr. Folk er måske begyndt at ty til de her produkter, fordi de ikke har kunnet få fat på medicinen til mennesker.

Hvad gør ivermectin ved din krop?

Vi ved meget lidt om, hvad stoffet gør ved mennesker, og den smule, vi ved, kommer primært fra dens brug på dyr.

Når man tager stoffet i den anbefalede dosis, tolererer kroppen det generelt rigtig fint. Men ivermectin er kendt for at forårsage milde bivirkninger såsom diarré, kvalme, svimmelhed og søvnighed. Mindre kendte - men mere seriøse bivirkninger - er voldsom eksem samt påvirkning af nervesystemet, som kan være skyld i rysten, forvirring og døsighed.

Ved højere dosis og overdosis kan bivirkningerne blive mere alvorlige. Det inkluderer blandt andet lavt blodtryk, problemer med balancen, anfald, leverskade, og det kan endda være skyld i koma.

Værd at huske

Offentligheden er forståeligt nok interesserede i medicin, der kan kurere og forhindre coronavirus. Men misinformation om ivermectin og andre midler bliver ved med at cirkulere i samfundet.

Vaccination er stadig den bedste måde at reducere risikoen for alvorlig sygdom og død fra coronavirus.

Australiens National COVID-19 Clinical Evidence Taskforce giver den bedste, aktuelle information om behandling af corona og er en troværdig kilde til information, når ny viden opstår.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jonas Sindberg Østergaard.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk