Hvad ved vi om effekten af akupunktur?
Akupunktur bliver brugt på hospitaler, i private lægepraksisser og blandt patienter. Men videnskabeligt set er der ikke beviser for behandlingens effekt.

Akupunktur er efter massage den mest brugte alternative behandlingsform blandt danskerne. Effekten er ikke bevist videnskabeligt, modsat hvad mange tror. (Foto: Colourbox)

Meget tyder på, at vi danskere ikke lider af nåleskræk – i hvert fald har hver fjerde af os prøvet akupunktur, og tallet stiger, viser en undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

Den udbredte brug af behandlingen kan hænge sammen med, at man i dag kan få akupunktur hos cirka et par tusinde praktiserende læger.

Man kan også få akupunktur som supplerende behandling på hvert tredje danske sygehus, f.eks. i forbindelse med graviditet, fødsler og lettere smerter.

Videnskaben siger ikke god for akupunktur

En undersøgelse har vist, at mange læger begrunder deres brug af akupunktur med, at effekten er blevet blåstemplet af videnskaben. Men det er forkert, fortæller Kirsten Hansen, der er mag. art. i filosofi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Hun har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad videnskaben har vist om effekten af alternativ behandling, og hun fortæller, at der ikke findes nogen overbevisende studier af akupunktur.

»Selv om der er lavet rigtig mange forsøg, der viser, at akupunktur har haft en positiv virkning, viser et nærmere eftersyn, at forsøgene har været for usikre til, at resultatet kan bruges,« siger Kirsten Hansen.

Fakta

Sådan begrunder sygehusene deres brug af akupunktur:

  • Videnskabelig dokumentation (32 procent)
  • Behandling uden bivirkning (21 procent)
  • Interesse fra medarbejderne (21 procent)
  • Andre grunde (18 procent)
  • Interesse fra patienterne (8 procent)

Kilde

Mange af studierne er f.eks. enkeltstående og ikke bekræftet af andre forskere. Det er farligt, når man vurderer forsøg inden for sundhedsområdet, forklarer Kirsten Hansen.

»For at kunne uddrage noget troværdigt, skal der flere forsøg til, der kan bakke resultatet op,« siger Kirsten Hansen.

Grundig gennemgang af resultater viser ingen effekt

Når forskerne skal vurdere, om der er grund til at sige, at en behandlingsform virker, laver de et såkaldt review. Det er en grundig gennemgang af al den forskning, der er lavet på området.

På den måde kan de bedømme forsøgene ud fra en bredere kam og vurdere, hvilke forsøg der reelt kan bruges.

Sådan en gennemgang - ikke af de enkelte forsøg, men af Cochrane reviews af forsøgene - har overlæge og professor dr.med. Peter Gøtzsche, der er leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, lavet.

Konklusionen er ifølge Peter Gøtzsche, at akupunktur ikke er en dokumenteret behandling, selv om der muligvis kan være en mindre effekt på visse smerter.

Fakta

Akupunktur er behandling med tynde nåle, som stikkes ind i huden på særlige punkter på kroppen. Teorien er, at der i kroppen strømmer en energi, som kaldes ’qi’ (udtales ’tji’) Qi strømmer i en række baner kaldet ’meridianer’.

Meridianerne når ud til huden ved en række punkter på kroppen. Disse punkter er akupunkturpunkterne. Sygdom kan opstå, hvis energistrømmen blokeres, og energien ikke kan flyde frit. Akupunktører mener, at kan fjerne blokeringerne ved hjælp af nålene.

Kilde:Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

»Der er gennemført over 1.000 randomiserede forsøg med akupunktur, men langt de fleste er af meget ringe kvalitet,« siger han.

»Generelt gælder det, at de forsøg, der er stillet op efter forskrifterne, stærkt tyder på, at teorien om, at der findes nogle særlige akupunkturpunkter, er forkert,« siger Peter Gøtzsche.

LÆS OGSÅ: Eksperter gennemhuller nyt dansk akupunktur-studie

»Behandling bør ikke bruges på sygehuse«

Når forskningen nu ikke har fundet beviser for effekten, undrer det Kirsten Hansen, at akupunktur er så udbredt i det offentlige sundhedsvæsen.

»Jeg mener, at det offentlige sundhedssystem kun bør være baseret på neutrale behandlingsmetoder, som man kan acceptere på et rationelt grundlag. Dermed ikke sagt, at de patienter, der bruger alternativ behandling, ikke er rationelle. Men hvis man bruger en behandling, hvor der ikke er videnskabeligt grundlag for at tro på effekten, må det være, fordi man accepterer værdier på linje med religiøs tro. Den type værdier mener jeg ikke, at det offentlige sundhedssystem skal være baseret på,« siger Kirsten Hansen.

Sundhedsstyrelsen er ikke bekymret

I Sundhedsstyrelsen mener man dog ikke, der er nogle problemer i, at der bliver brugt alternativ behandling på de danske sygehuse, selv om effekten er udokumenteret. Det oplyser overlæge Anne Mette Dons, der er chef for Tilsyn og Patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

Tema om alternativ behandling

Alternativ behandling deler patienterne og forskerne. Nogle kalder det fup og fidus - andre mener, det er vejen frem. Men hvad viser forskningen egentlig om effekten?

Videnskab.dk bringer den næste tid en række artikler om alternativ behandling, hvor vi sorterer i myter og fakta. Dette er anden artikel i serien.

»Det vigtige er, at patienterne er informerede om den behandling, de får,« siger Anne Mette Dons.

Sundhedsstyrelsen er heller ikke bekymret over, at så stor en andel af lægerne mener, at akupunktur er videnskabeligt dokumenteret, selv om forskningen viser det modsatte.

»Lægerne bør selvfølgelig kende dokumentationen for den behandling de tilbyder. Men oftest er akupunktur ikke den eneste behandling, patienten modtager, og akupunktur er stort set ufarlig, så patienterne bliver kun udsat kun for en risiko, hvis de fravælger en anden dokumenteret behandling til fordel for alternativ behandling,« siger Anne Mette Dons.

Det er Kirsten Hansen ikke enig i. For hende handler det også om signalværdi.

»Jeg mener, Sundhedsstyrelsens udmelding er problematisk, fordi de som organ er med til at blåstemple den alternative behandling. Det betyder, at mange patienter vil tænke, at det sikkert virker, for ’ellers ville det vel ikke blive udbudt i det offentlige sundhedsvæsen’,« siger Kirsten Hansen.

Placebo-effekten spiller en rolle

Når så mange patienter sværger til akupunktur og andre alternative behandlingsformer, selv om effekten ikke er bevist, kan det skyldes, at de faktisk oplever en effekt – den såkaldte placebo-effekt, som kan opstå, bare fordi vi tror på behandlingen.

Det kan du snart læse mere om i vores tema om alternativ behandling på Videnskab.dk, hvor vi i næste uge ser nærmere på, hvad vi egentlig ved om effekten af zoneterapi.

Historien bag akupunktur

Akupunktur går mange tusinde år tilbage i tiden.

Arkæologiske udgravninger har vist, at mennesket i stenalderen praktiserede en form for akupunktur. I hvert fald har arkæologerne fundet nåle til akupunktur af ben og sten, som kan dateres til 6.000 år f. Kr.

Selve behandlingsformen, akupunktur, stammer fra de overvejelser over sundhed og sygdom, som oldtidens kinesere gjorde sig.

Overvejelserne blev samlet og systematiseret i ’Den gule kejsers lærebog’ fra cirka 200 f. Kr. Lærebogen er den ældste kinesiske tekst om medicin, som vi kender i dag.

Akupunktur kommer til Europa

I løbet af 1800-tallet begynder europæerne første gang at høre om akupunktur, fordi franske missionærer i Kina sender begejstrede rapporter om behandlingen tilbage til Frankrig.

Det er dog først i løbet af 1970’erne, at interessen for akupunktur i den vestlige verden for alvor stiger. Det skyldes, at læger på det tidspunkt begynder at rejse til Kina for at se nærmere på traditionel kinesisk medicin.

Især gør operationer lavet udelukkende med akupunktur som bedøvelse indtryk på lægerne.

I Danmark bliver Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur stiftet i 1974 som en faglig forening for læger med interesse i akupunktur.

Kilde: VIFAB

Randomiserede kliniske forsøg (RCT – randomised clinical trials) er selveste guldstandarden inden for videnskabelige måder at undersøge effekten af en behandling.

At forsøget er ’randomiseret’, betyder, at patienterne inddeles tilfældigt i mindst to grupper, hvor nogle modtager en ny behandling, mens andre modtager den kendte behandling eller en kontrolbehandling, hvor de får snydemedicin - placebo.

Gruppen på snydemedicin bruges til at sikre, at opbygningen af forsøget er så lige som mulige. Forskning har nemlig vist, at bare det at gøre noget, lader til at hjælpe.

Kilde: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud