Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Mars-rejse vil forvandle astronauter til oldinge
24. august 2010 kl. 14:02 10 kommentarer
Drømmen om at rejse til Mars har lidt et alvorligt knæk. Den lange rumrejse vil gøre toptrænede astronauter så svage som oldinge.
Emner: Rumfart
At være vægtløs betyder, at der ikke er nogen muskelbelastning - derfor skrumper astronauters muskler. (Foto: Colourbox)
At mennesket en dag skal sætte fod på Mars er mange rumforskeres vådeste drøm, men den er truet af noget så grundlæggende som astronauternes fysik. Deres muskler lider nemlig mere under den vægtløse tilværelse end hidtil antaget.
En rejse til Mars vil tage omkring to år, kun i transporttid. Dertil kommer ét år på planeten. På den tid risikerer de veltrænede astronauter at gå fra topform til svagelige gamlinge, der ikke kan klare de fysiske krav, der bliver stillet i rummet. Det viser ny, amerikansk forskning.
En forskergruppe med Robert Fitts fra Marquette University i Wisconsin i spidsen har taget muskelbiopsier fra 9 astronauters lægmuskler umiddelbart før og efter deres ophold på den internationale rumstation, ISS.
Resultaterne viste, at astronauternes muskelmasse var svundet betragteligt ind på det halve år, de var af sted. Så meget, at deres fysiske kapacitet blev forringet med hele 40 %.
Det svarer til, at 30-50 årige astronauters muskulatur blev svækket i en grad, der svarede til, at de pludselig var blevet 80 år gamle.
»Astronauternes muskelmasse svinder ind, fordi deres kroppe ikke bliver udsat for noget mekanisk tryk. De er vægtløse, og derfor skal de ikke bruge deres muskler,« forklarer Peter Norsk, der er professor i rumfysiologi ved Københavns Universitet.
Fakta
»Når vi er her på jorden, bruger vi hele tiden muskler for at holde os stående, gående eller siddende. Selv en sengeliggende patient mister færre muskler end en astronaut,« fortsætter han.
Mere effektiv træning er nødvendig
At rejse frem og tilbage til Mars vil med den nuværende teknologi tage knap to år, eksklusiv ophold på planeten, vurderer NASA. Derfor er det altafgørende for drømmen om at erobre Mars, at der bliver opfundet bedre metoder til at holde astronauterne i form undervejs. Det siger Robert Fitts fra Marquette University i Milwaukee, der stod i spisen for undersøgelsen.
Astronauterne gør ellers meget for at holde sig i form, når de er på rumstationen. Det er nødvendigt, fordi de skal kunne evakuere hurtigt og klare en tur hjem i en rumkapsel, hvis der sker noget med rumstationen.
»Astronauterne skal træne to timer om dagen. Det foregår på kondicykler, på løbebånd, hvor de bliver holdt fast med elastikker, og med fjedre, der virker som styrketræning. På den måde træner de både musklerne og kredsløbet,« siger Peter Norsk.
Mars er på standby
Ifølge den nye undersøgelse er den nuværende træning altså ikke effektiv nok.
Det tyder på, at drømmen om Mars må sættes på standby. I hvert fald ind til der er udviklet bedre træningsmuligheder.
Astronauter skal træne hver dag, men det er ikke nok. (Foto: Colourbox)
»De nye træningsprogrammer skal gøre brug af høj modstand og inkludere en bred vifte af bevægelser, der kan imitere de bevægelser, man laver på jorden,« siger Robert Fitts om den træning, han mener astronauterne skal have, for at klare en tur til Mars.
Ingen vidunderløsning
Kondicyklerne, som astronauterne bruger, er faktisk danske. De bliver produceret hos Damec Research i Odense. Direktør Ole Gløe Jakobsen har hørt lidt om de amerikanske resultater, og han undrer sig over, at der er så udtalt en svækkelse af astronauternes muskler.
»Vores kondicykel og det system, der er til styrketræning, giver samme træningsmuligheder som her på jorden, og de kan ikke laves meget anderledes belastningsmæssigt,« fortæller han.
»Det er kun løbebåndstræningen, der ikke fungerer optimalt. Men det bliver der arbejdet på at forbedre,« siger Ole Gløe Jakobsen.
Hos Damec arbejder man på at udvikle et løbebånd, hvor man forbinder et vægtgenereringssystem til elastikkerne, der holder astronauterne på båndet. Men det betyder mere for knoglerne end musklerne, forklarer han.
»Jeg tror ikke, der er ikke noget vidunder-trænings middel på vej, der kan løse problemet,« slutter Ole Gløe Jakobsen.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
SV:Af jord, er du kommet,...
...og til jord skal du blive; men af jord, skal du igen opstå!
Lad det blive ved det.
Hvem vil stræbe efter, at svæve rundt ude i intetheden til evig tid :-)
Måske ikke dig, men fremtidens mennesker stræber gladeligt. Men ikke som nu i meget små rumskibe. Var jeg yngere og fik chancen til en Mars rejse hoppede jeg nok på.
Problemet er heller ikke hvad folk vil med deres liv i rummet. Problemet er vi i nær fremtid løber tør for maget grundstoffer og lign... Derfor ligger meget af fremtiden i rummet.
I sidste ende gav månerejserne en masse fra sig vi nyder godt af i dag. Det samme vil en Marsrejse gøre.
Af jord, er du kommet,...
...og til jord skal du blive; men af jord, skal du igen opstå!
Lad det blive ved det.
Hvem vil stræbe efter, at svæve rundt ude i intetheden til evig tid :-)
SV:Vor plads i Universet?
Den er skam på kloden Jorden, og ingen andre steder!
Lad Hollywood om at rejse til Mars.
Hvem vil være en affældig, skrøbelig olding på 45 år - men berømt?
Måske, men det kunne jo være der kom lidt udvikling på området, bla. med rejsetid og træning de næste 50-100 år... Udviklingen stopper jo ikke med din exit.
Vores fremtid er i rummet.
"Hvem vil være en affældig, skrøbelig olding på 45 år - men berømt?"
Mange, men ikke mig.
"Vores plads" hedder Mælkevejen.
Bjerge bestiger vi for at få noget på den dumme ~ Seinfeld.- og det er personlige projekter - ikke €1000 mia. pseudoreligiøse udviklingskurser.
"Viden om os selv, vores plads i universet" - Den slags "viden" finder du i litteraturen.
En bemandet Mars-ekspedition er totalt overflødig - altså bemandingen. I stedet for at skaffe os en masse nyttig viden, bruger vi alle pengene på at fragte vand og styrthjelme (frem og tilbage!).
Macho posering (med flag!) uden reel videnskabelig værdi man ikke akkurat lige så godt kunne få i kredsløb om Jorden. Og derfor bliver det heller ikke til noget før kineserne eller inderne for alvor skal sættes på plads. Og i mellemtiden, hvor "alle gode kræfter" kæmper (forgæves) med at forklare skatteyderne at vi har behov for at "finde vores plads i universet" sat på spidsen i den stadigt mere absurde søgen efter Liv, sker der ikke en skid.
Rumforskning burde handle om 3 ting over alt andet:
- Konstruktion af en rumelevator (Tether) - en sikker måde at komme i kredsløb på, som ikke kræver at der bliver brændt 100 tons højeksplosiver af i atmosfæren hver gang!
- Nye måder at skaffe os den (sol-)energi vi skal bruge, når vi løber tør for døde fisk under havet.
- Udvikling af DNA-baserede livsformer som kan overleve udenfor Jordens atmosfære - hele økologier. Først i satelitter, senere på Månen og om 50 år: Mars.
Vor plads i Universet?
Den er skam på kloden Jorden, og ingen andre steder!
Lad Hollywood om at rejse til Mars.
Hvem vil være en affældig, skrøbelig olding på 45 år - men berømt?
SV:Klart et job for maskiner
Mennesker er alt for dyre og skrøbelige til den slags.
Man ku' sende 1000 robotmissioner derud (uden at bekymre sig om at få dem hjem igen) for den samme pris som en enkelt bemandet mission ville koste. (+/-5%)
Men hvad skal vi overhovedet dér - søge efter liv (igen, igen).- Hallo! Der ER ikke noget - hvis der var, havde vi opdaget det forlængst.
Hvis det så handlede om at PLANTE liv på Mars, SÅ var der perspektiver i det.- Er det ikke vores pligt at forsøge, når nu Jorden er det eneste sted i universet hvor liv (=DNA) bevisligt er opstået - hvorfor alt kendt liv i hele universet svæver i yderste livsfare indtil VI formår at sprede risikoen.= Den Vigtigeste Opgave overhovedet !
Hvorfor bestiger vi bjerge? Fordi de ER der! Hvorfor bevæge os ud i rummet? Fordi det er en kæmpe udfordring. I processen vil vi opnå enorm viden om os selv, vores plads i universet og vel om stort set hvilket som helst forsknigsområde man kan komme på.
Dét er forskning!
Klart et job for maskiner
Mennesker er alt for dyre og skrøbelige til den slags.
Man ku' sende 1000 robotmissioner derud (uden at bekymre sig om at få dem hjem igen) for den samme pris som en enkelt bemandet mission ville koste. (+/-5%)
Men hvad skal vi overhovedet dér - søge efter liv (igen, igen).- Hallo! Der ER ikke noget - hvis der var, havde vi opdaget det forlængst.
Hvis det så handlede om at PLANTE liv på Mars, SÅ var der perspektiver i det.- Er det ikke vores pligt at forsøge, når nu Jorden er det eneste sted i universet hvor liv (=DNA) bevisligt er opstået - hvorfor alt kendt liv i hele universet svæver i yderste livsfare indtil VI formår at sprede risikoen.= Den Vigtigeste Opgave overhovedet !
Rejse i tid
Jeg mener, at vi skal bruge maskiner til at rejse i tid og ikke mennesker.
Er maskinerne rigtigt programmerede, så skal de nok klare samme ting som et menneske kan!
SV:Kunstig tyngdekraft
Nemlig. Det er den eneste rigtige måde at gøre det på.
Selvfølgelig er det både lettere og billigere at sende en passiv kapsel afsted, men skal vi endelig derud er det jo optimalt (nogle vil sige "det eneste rigtige") at påbegynde udvikling af rotationsgenereret "tyngdekraft" ved samme lejlighed.
Det er et spørgsmål om ambitioner.
Kunstig tyngdekraft
»Jeg tror ikke, der er ikke noget vidunder-trænings middel på vej, der kan løse problemet,« slutter Ole Gløe Jakobsen.
Men det er der: Kunstig tyngdekraft. Bind et kabel mellem rumskibet og det udbrændte rakettrin, og sæt det hele i rotation. Problem solved!
Jeg tror ikke der er nogen, der seriøst har tænkt sig at sende astronauter til Mars uden kunstig tyngdekraft.