Langt de fleste har prøvet det. Efter en våd bytur er der store huller i hukommelsen. Men hvad er det, der sker i hjernen? (Foto: Colourbox)

Du vågner op efter en festlig bytur, med tømmermænd, men muligvis også med huller i hukommelsen.

Det har langt de fleste nok på et eller andet tidspunkt oplevet.

Men hvorfor det sker - og hvorfor det sker for nogen mere end andre, er der nok ikke mange, der har svaret på.

En af videnskab.dk’s læsere har skrevet følgende spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Jeg har diskuteret det med flere af mine venner, og selvfølgelig skal man have en noget våd aften, før man vågner op med huller i hukommelsen. Men flere oplever det nærmest hver gang, de er fulde, mens andre stort set aldrig oplever det. Derfor blev jeg interesseret i at høre, om det er et fænomen I, ville kunne forklare til bunds?«

Den ”simple” forklaring

For at finde svar på læserens spørgsmål har videnskab.dk taget kontakt til den danske hjerneforsker David Woldbye, som er lektor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet.

»Der findes flere forklaringer, men den meste simple er, at alkohol går ind hæmmer hippocampus i hjernen, som er det sted, hvor vores hukommelse lagrer information,« siger David Woldbye.

Delvis hukommelsestab eller blackout

Der findes to former for huller i hukommelsen. Den først er et delvis hukommelsestab.

»Det er den meste typiske form for hukommelsestab, vi mennesker oplever, når musikken spiller. Der, hvor vi dagen derpå har små huller i hukommelsen, men overordnet godt kan huske aftenens strabadser,« fortæller Woldbye.

Den anden type af hukommelsestab i forbindelse med alkohol er total blackout.

»Blackout er en meget lumsk tilstand. Fordi man under et blackout kan virke tilsyneladende normal og lysvågen. Ofte vil man i den tilstand komme til at gøre dumme ting, som at komme i slagsmål eller have ubeskyttet sex,« siger hjerneforskeren.

Grunden til, at vi godt kan kommunikere nogenlunde normalt under et blackout, er, at det særligt er vores langtidshukommelse, som er svækket.  Mens vores kortidshukommelse synes at være intakt.

»Under et blackout kan vi godt få noget fortalt eller føre en forholdsvis normal samtale. Men cirka to minutter efter samtalen stopper, glemmer vi den igen, fordi hjernen ikke kan gemme den nye informationen.«

Tom mave - Flødetricket

Alle kan opleve at få huller i hukommelse, hvis bare de drikker store mængder af alkohol hurtigt nok.

At vi primært oplever alkoholrelaterede hukommelsestab, når indtagelsen af alkoholen sker forholdsvis hurtigt, forklarer David Woldbye med, at huller i hukommelsen hænger sammen med, hvor hurtigt alkoholen optages i blodet.

Er der nogen forholdsregler, som vi kan tage for at forhindre, at vi får huller i hukommelsen?

Det mest enkelte svar vil være at lade være med at drikke alt for meget alkohol. Men hvis man skal i byen, er der råd at hente.

»At drikke alkohol på tom mave vil klart øge risikoen for at opleve hukommelsestab, og er generelt en dum cocktail, fordi alkoholen derfor vil gå hurtigere i blodet,« siger David Woldbye.

Dertil nævner Woldbye også de undersøgelser, som viser, at drikke med brus kan være med til at få alkoholen hurtigere optaget i blodet.

Kan man få alkoholen til at blive langsommere optaget i blodet og derved undgå hukommelsestab?

»Ja, der er det klassiske "flødetrick", hvor man drikker en halv liter fløde, inden man indtager større mængder alkohol. Fløde vil danne en hinde, så alkoholen langsommere bliver optaget i blodet,« forklarer hjerneforskeren.

Ældre rammes hårdere

Rammes nogle mennesker hårdere end andre?

Da vores hjerner svækkes med alderen, vil ældre personer have større risiko for at opleve et blackout, hvis de indtager større mængder af alkohol.

»En ung 18-årige vil nok kunne drikke mere, før han oplever huller i hukommelsen end en på 65 år. Men nu er det jo generelt mest hos unge blackouts sker, fordi de simpelthen indtager langt større mængder alkohol, på kortere tid, end den ældre del af befolkningen,« fortæller David Woldbye.

Han forklarer videre, at nogle studier peger på, at nogle mennesker simpelthen bare er mere disponeret for at få et blackout.

»Vi ved, at hvis man én gang har haft et blackout, så er der også større risiko for, at man får et igen. Men om det skyldes, at man er typen, der fester meget og drikker hurtigt - eller om det er fordi, at man på en eller anden måde er genetisk disponeret, er ikke nemt at afgøre. Men noget kunne tyde på, at begge dele spiller ind,« afslutter David Woldbye.