Hvorfor kysser vi?

Vi kysser over alt i verden og med mange forskellige formål. Dronningens hånd kysses let for at udvise underkastelse og respekt, mens tungekysset er et udtryk for hed, romantisk kærlighed.

Vi er da heller ikke de eneste pattedyr, som er vilde med at gnide vores læber mod hinanden. Vores nærtbeslægtede abe-ven, chimpansen, laver trutmund, når den vil i kærlig kontakt med andre.

En af vores læsere, Julie, har undret sig over denne mærkelige adfærd.

»Det er dejligt at kysse, men hvorfor gør vi det egentlig?« spørger hun i en mail.

På trods af vores lange kysse-historie er det stadig et relativt uudforsket fænomen, som har undret forskere i mange år. Derfor måtte Spørg Videnskaben søge hjælp i udlandet for at finde et svar på, hvorfor vi egentlig kan lide at kysse.

Rafael Wlodarski er kysseforsker og postdoc på Oxford University. Han har lavet flere forsøg, hvor han undersøger kyssets betydning, blandt andet for vores valg af partner.

»Kysseriet spiller en vigtig rolle i både den første vurdering af en partner og i at vedligeholde forholdet,« fortæller han.

Vi kommunikerer ubevidst med feromoner

»Det at kysse er en undskyldning for at komme tæt på hinanden, så vi kan snuse til vores partner. På den måde kan vi teste vores potentielle partners feromoner,« fortæller Rafael Wlodarski og forklarer, at vi tester feromonerne for at finde ud af om personen er sund og rask, samt om det er et godt genetisk match. Dette er ikke en bevidst process, men noget der foregår i det ubevidste.

Feromoner er en fælles-betegnelse for duftsignaler, som mange dyrearter bruger til at kommunikere med individer af samme art.

Eksistensen af menneskelige feromoner er et meget omdiskuteret emne blandt forskere. Rafael Wlodarski hører til den gruppe af forskere, som mener, at mennesker kommunikerer på et ubevidst plan gennem disse usynlige duftsignaler.

Der er må være en mening med kysse-galskaben

Men kys er ikke kun lækre. Det er nemlig ikke helt risikofrit at komme så tæt på et andet menneske, som vi gør, når vi kysser, påpeger Rafael Wlodarski.

Ikke nok med, at vi er fysisk sårbare i kyssesituationen, der er også fare for at blive smittet med en sygdom – og derfor er kysset rigtig interessant i et evolutionært perspektiv.

Der må nemlig være en rigtig god grund til at udsætte sig selv for den potentielle fare, et kys udgør, og ifølge Rafael Wlodarski ligger den formentlig i den evolutionære fordel i, at vi kan bruge kys til at vurdere, om en potentiel partner er et godt genetisk match til os.

Det første kys skal føles godt

Derfor er det ikke ligegyldigt, om de første kys føles godt. Hvor meget vi nyder det, kan nemlig være et hint om, hvorvidt din kysse-partners gener passer godt sammen med dine.

Det handler ikke om tunge- eller læbeteknik, men hvad kysset kommunikerer til den ubevidste del af hjernen.

Rafael Wlodarski og hans forskerninghold opstillede tre hypotetiske forklaringer på, hvorfor vi kysser, hvorefter de testede disse forklaringer på forsøgspersoner:

• For at opnå seksuel ophidselse
• For at vurdere hinanden
• For at knytte bånd med vores partner

For at undersøge de tre forklaringer spurgte forskerne 724 forsøgspersoner, hvornår i en relation det romantiske kys var mest vigtigt.

På baggrund af deres analyse af det store datasæt mener forskerne at kunne konkludere, at kysset primært er et screeningsværktøj i søgningen efter passende gener til et levedygtigt afkom. I et forhold har kysseet til gengæld primært det formål at vedligeholde kærligheden mellem de to parter i forholdet.

Rafel Wlodarski forklarer, at selvom alle tre udsagn kan være sande på samme tid, så vil der typisk være en eller to dominerende årsager i et evolutionært perspektiv.

Dårligt kys? Så er der ikke mere at komme efter

Forskernes forsøg viste også, at den seksuelle ophidselse tilsyneladende er en sekundær grund til at kysse for begge køn. Dog vurderer kvinder kysset som mere vigtigt end mænd. Denne forskel mellem mænd og kvinder gælder særligt i det første læbe-møde.

Derudover viste studiet, at mennesker, som er på udkig efter et langtidsforhold, ændrer deres opfattelse af en potentiel partner efter det første kys.

Hvis kysseriet ikke føles godt – så er der nok ikke mere at komme efter.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Evolutionary Psychology.

Kys dig frem til kærligheden

Ifølge Rafael Wlodarski er der forskel på, hvad kvinder og mænd ubevidst tiltrækkes af ved det andet køn. Kvinder skal trække det tunge læs, når det kommer til reproduktion, og derfor er de generelt mere kræsne og tænder mest på mænd, som signalerer gode gener og gode forældre-evner, forklarer han.

»De fysiske omkostninger ved sex er større for kvinder,« siger Rafael Wlodarski.

»Kvinder er med god grund mere selektive fra biologiens side, når de skal vælge en mand at parre sig med. Kvinden er mere interesseret i gode gener, som er forenelige med deres egne, mens en mand kan minimere sin investering ved at smutte efter et engangsknald. Det er ikke muligt for kvinder, da de både skal bære barnet, amme osv.,« uddyber han.

For eksempel er en balanceret ansigtetssymmetri et tegn på gode gener. Mænd er mere åbne over for et breddere spektrum af kvinder, men dog foretrækker de kvinder, som signalerer frugtbarhed, for eksempel i form af brede hofter og en small talje.

LÆS OGSÅ: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

På samme måde taler kysset til den ubevidste del af hjernen. Vi nyder simpelthen mere at kysse med en potentiel partner, hvis vi genetisk set passer godt sammen, fortæller Rafael Wlodarski.

God kemi?

Der er flere biologiske faktorer, som har indflydelse på det romantiske kys. Når en kvinde har ægløsning, vurderer hun det første kys som vigtigere end ellers, fortæller Rafael Wlodarski på baggrund af et tidligere studie, som han også var leder på.

Under ægløsningen er der den største sandsynlighed for at blive gravid, og kvinden må derfor være meget påpasselig med, hvem hun ‘parrer’ sig med.

Mandens kropslugt og ånde er de vigtigste faktorer for kvinden i kyssesituationen, når hun har ægløsning. Dette peger på at lugtesansen, og dermed kysset, spiller en stor rolle i vurderingen af en potentiel partner, fortæller Rafael Wlodarski.

Fra forsøgets store datasæt, kunne forskerne også udlede, at der er forskel på bevidste partner-præferencer og faktiske partnervalg.

Vi ved ofte ikke, hvorfor vi er tiltrukket af en bestemt person. Det tyder altså på, at der er noget om sagen, når vi forklarer en tiltrækning med udtrykket ‘god kemi’.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Human Nature.

Flere kys giver mere tilfredshed

Det er ikke ligegyldigt, hvor meget vi kysser med vores kæreste. Blandt andet frigives dopamine og oxytocin, det såkaldte ‘kærlighedshormon’, i hjernen, når vi kysser, skriver Rafael Wlodarski i sin seneste videnskabelige kysse-artikel.

Mange mænd ville kunne gennemføre et samleje uden at kysse, men hvor det ville mangle intimitet for de fleste kvinder

sexolog og forfatter Jakob Olrik

Oxytocin er blevet døbt ‘kærlighedshormonet’, fordi det skaber følelsen af samhørighed, tillid og kærlighed mellem mennesker, når det frigives i hjernen i bestemte intimitetskabende situationer, for eksempel når der kysses.

»Der er en sammenhæng mellem hyppigheden af kys og tilfredsheden i forholdet,« fortæller Rafael Wlodarski.

Dette kan den danske sexolog og fordragsholder Jacob Olrik nikke genkendende til.

»Kysset er ofte mere intimt end selve samlejet,« siger han.

Kys skaber intimitet og bånd mellem mennesker

Jacob Olrik siger, at dette muligvis forklarer, hvorfor mange prostituerede nægter at kysse. Kys skaber bånd og intimitet, fortæller han.

Rafael Wlodarski påpeger dog også, at det er usikkert, hvorvidt par kysser mere, fordi de er tilfredse i forholdet allerede, eller om de mange kys er den direkte faktor for den større tilfredshed.

En ting er dog sikkert – det kan betale sig at kysse.

»Det er helt vildt ærgerligt, at vi ikke kysser mere her i Danmark«, siger Jakob Olrik. »Første gang man ramte en andens læber – det kan vi nærmest alle huske,« slutter han.

Vi takker Julie for sit våde, men gode spørgsmål, og sender fluks en T-shirt afsted til hende. Har du selv et spørgsmål til videnskaben, skal du være meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.