Annonceinfo

Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Spørg VidenskabenVi mennesker har forskellige typer af blod, på samme måde som vi har forskellige øjenfarver og hårfarver. Men hvordan kan det være? Og er det godt at 'spise efter sin blodtype'?

Forskellige blodtyper gør, at vi stadig er en succesfuld art. Jo flere genetiske variationer, der er befolkningen, jo større er sandsynligheden nemlig for, at vi kan klare os igennem sygdomme. (Foto: Colourbox)

Chop! Chop! Chop!

Forestil dig, du er i gang med at skære løg, da kniven pludselig smutter og laver et ordentligt snit i din tommelfinger. Straks pibler blodet ud - det røde, klistrede stads, som flyder rundt inden i os alle sammen og ser ens ud, ligegyldigt hvem det vælter ud af.

Men selv om blodet altid ser ens ud, er der forskel på, hvad det består af. Vi mennesker har nemlig ikke alle sammen den samme blodtype.

Det har fået en af vores læsere, Frits Møller, til at spørge:

»Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor mennesker har forskellige blodtyper? Hvad er forskellen?«

Blodtyper bestemmes af generne

Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til to skarpe forskere på området, overlæge og ph.d. Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken på Rigshospitalet og Torben Barington, professor og dr.med. fra Syddansk Universitet.

Morten Hanefeld Dziegiel forklarer, at vores blodtyper bestemmes af vores DNA.

»Forskellige blodtyper skyldes forskellige gener. I løbet af vores evolutionære udvikling er menneskets gener muteret, hvilket langsomt har medført ændringer i vores arvemateriale. Det har blandt andet gjort, at forskellige blodtyper er opstået,« siger han.

Forskellige blodtyper hjælper mennesket mod sygdomme

Professor Torben Barington uddyber, at der i løbet af menneskets udvikling utvivlsomt har eksisteret mange ældre blodtyper, som vi slet ikke ser spor af i dag, fordi generne har vist sig at være uhensigtsmæssige.

Den udvikling er stadig i gang, og faktisk er fænomenet med de forskellige blodtyper hele grundlaget for, at vi mennesker stadig er en succesfuld art.

»Rent udviklingsmæssigt har det været en fordel, at vi er forskellige. Jo flere genetiske variationer der er i en befolkning, jo større er sandsynligheden for, at vi som art kan klare os igennem sygdomme, fordi det gør os mere modstandsdygtige,« forklarer han.

AB0-systemet og Rhesus-systemet er vigtigst ved blodtransfusion

Begge forskere fortæller, at der findes mange forskellige blodtyper, som kan variere fra menneske til menneske. Til at bestemme hvilken blodtype der er tale om, findes der 30 forskellige såkaldte 'blodtypesystemer'.

Ens forældres gener afgør, hvilken blodtype, man får. AB0- og rhesus-generne ligger nemlig i kromosomerne og nedarves - et gen fra hver forælder. (Foto: Colourbox)

To blodtypesystemer er de absolut vigtigste at få styr på i forbindelse med blodtransfusioner:

  1. Det såkaldte ’AB0-system’ (kaldet A B nul)
     
  2. Den såkaldte ’Rhesus-blodtypesystemet’

AB0-systemet blev opfundet i 1901 af østrigeren Karl Landsteiner og var en banebrydende opdagelse.

Den gjorde det muligt at inddele alle mennesker efter deres blodtype - de i dag så velkendte blodtyper A, B, AB og 0 (nul) .

Det andet system, Rhesus-blodtypesystemet, blev opdaget i årene omkring  2. verdenskrig og betragtes af lægerne som det næstvigtigste blodtypesystem ved blodtransfusioner. 

Man arver blodtypen fra sine forældre

De gener, man får fra sine forældre, afgør, hvilken blodtype man får. Forældrene videregiver nemlig gener, der 'koder' for AB0- og rhesus-typen - et gen fra hver forælder, forklarer professor Torben Barington.

Generne, der bestemmer A og B, er lige dominerende, mens 0 er det, der bliver domineret. Så hvis et barn skal have blodtype 0, kræver det, at begge forældre giver genet for blodtype 0 videre til barnet. (Se også tegningen til højre)

Tegningen viser arveligheden inden for blodtype AB0-systemet. A og B er lige dominerende gener, mens 0 bliver domineret. Så hvis et barn skal have blodtype 0, kræver det, at begge forældre giver et 0 videre. Hvis man arver blodtype A fra den ene forælder og B fra den anden, vil man få man blodtype AB, fordi A og B er lige stærke. Arver man derimod A fra den ene forælder og 0 fra den anden, vil man få blodtype A, fordi A dominerer over 0. (Tegning: Bloddonor.dk)

Det betyder, at hvis man for eksempel arver genet for blodtype A fra den ene forælder og genet for B fra den anden, vil man få blodtype AB, fordi A og B er lige stærke.

Arver man derimod A fra den ene forælder og 0 fra den anden, vil man få blodtype A, fordi A dominerer over 0. Dominansen ændrer dog ikke sandsynligheden for, at man selv videregiver genet for blodtype 0 til sine børn - det er der stadig 50 procent chance for, forklarer Torben Barington. 

Blodtypefordelingen i verden varierer

Blodtypen varierer fra befolkning til befolkning rundt i verden. I Danmark er der flest, der har blodtype A (44 procent). Dernæst kommer blodtype 0 (41 procent) og blodtype B (11 procent), mens der er færrest, der har blodtype AB (4 procent).

»Fordelingen af blodtyper i verden kan henføres til folkevandringer. Vi, der bor i Europa eller Asien, stammer formentlig alle sammen fra små grupper af mennesker med relativt få forskellige gener, som er vandret ud fra Afrika for ca. 50.000 år siden. På et tidspunkt er nogle vandret mod øst, og andre er vandret mod nord, og på den måde er de forskellige blodtyper blevet spredt og har udviklet sig videre ved naturlig udvælgelse.«

»På et tidspunkt er nogle grupper vandret mod øst, andre mod vest og atter andre er vandret mod nord, og i løbet af mange generationer har disse spredte befolkningsgrupper udviklet sig  på hver sin måde med forskellige blodtyper,« fortæller Morten Hanefeld Dziegiel.

Bjergkæder og ørken kan have påvirket udbredelsen

Blodtypefordelingen i en befolkningsgruppe er derfor resultatet af den oprindelige befolknings genetiske variation; de ændringer der er sket pga. naturlig udvælgelse, og de gener der gennem tiden er udvekslet med andre folkeslag. Bjergkæder, ørkener, have eller andre geografiske forhindringer har været med til at påvirke, at en befolkning historisk set har været mere eller mindre isoleret.

Blodtypen varierer fra befolkning til befolkning rundt i verden. Generelt har cirka halvdelen af alle mennesker i verden blodtype 0, men mod øst gennem Centraleuropa og Asien bliver 0 sjældnere, og B og AB hyppigere. For eksempel er der hos asiaterne 30 procent, der har blodtype B. (Foto: Colourbox)

I isolerede befolkningsgrupper vil der være mindre genetisk variation, hvilket kan være med til at forklare, at der for eksempel blandt den oprindelige befolkning af indianere i Peru og Brasilien kun findes blodtype 0.

Generelt har cirka halvdelen af alle mennesker i verden blodtype 0, men mod øst gennem Centraleuropa og Asien bliver 0 sjældnere, og B og AB hyppigere. For eksempel er der hos asiaterne 30 procent, der har blodtype B.

Ingen beviser for at spise efter blodtype

Nogle mennesker vil gerne kende deres blodtype ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. På det seneste er der nemlig opstået et nyt ernæringskoncept, der peger på, at det skulle være sundt at spise efter sin blodtype.

En læser, Lasse Kandler, vil gerne vide, om der er noget om den nye dille:

»Hvilken dokumentation er der for, at blodtype og kost har nogen indflydelse på hinanden?« spørger han.

Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken mener ikke umiddelbart, at der overhovedet er hold i påstanden.

citatDet er noget sludder i den forstand, at der ikke er videnskabeligt holdepunkt for at sige, at ens blodtype siger noget om, hvad man skal spise.
- Torben Barington, professor, Syddansk Universitet

»Jeg har ikke forsket i det, men det virker på mig som fantasi. For mig at se er det bare et tilfældigt greb ned i boksen af menneskelige variationer at påstå, at blodtyper skulle spille en rolle.«

Lad være med at lægge kosten om efter blodtype

»Det handler nok snarere om, at vores føde og omgivelser ved evolutionen har favoriseret mennesker med bestemte træk. Det har gjort os i stand til at tåle nogle bestemte ting - vores kroppe er blevet i stand til at udnytte bestemte fødevarer. Vi europæere har eksempelvis gennem generationer vænnet os til at kunne nedbryde sukre i komælk - som voksne. Afrikanere får derimod diarré af komælk. Jeg kan bare ikke se, at det hænger sammen med blodtypen,« siger han.

Professor Torben Barington er enig med Morten Hanefeld Dziegiel. Han tilføjer:

»Det er noget sludder i den forstand, at der ikke er videnskabeligt holdepunkt for at sige, at ens blodtype siger noget om, hvad man skal spise. Jeg vil ikke anbefale, at man lægger sin kost om på grund af sin blodtype.«

Tro kan flytte bjerge

Når der er nogen, der mener, at blodtypediæten virker for dem, skyldes det formentlig mange faktorer, forklarer Torben Barington. 

»For det første gælder det jo med mange ting, at tro kan flytte bjerge, og menneskets hjerne virker sådan, at når vi oplever, der er to ting, der falder sammen tidsmæssigt, er vi tilbøjelige til at tro, det har en årsagsbestemt sammenhæng.«

Der er ikke et videnskabeligt dokumentation for at mene, at den blodtype, man har, siger noget om, hvad man skal spise. (Foto: Colourbox)

»Her er det, at der er behov for en objektiv måling på flere mennesker for at afgøre, om der er tale om en tilfældighed eller ej. Og jeg oplever tit, at mange inden for en gruppe kan blive enige om, at noget er på en bestemt måde - men når der bliver lavet en videnskabelig undersøgelse, viser den det modsatte,« siger han.

Kostændring i sig selv giver resultater

Han tilføjer, at en kostomlægning generelt kan give bedring for mange mennesker, fordi det at blive mere opmærksom på sin kost gør, at man spiser sundere. Og den kendsgerning kan være med til at forklare, at det kan føles rigtigt at spise efter sin blodtype.

»Når udgangspunktet er dårligt, ender det som regel med at blive bedre, hvis man gør noget ved det. Har man eksempelvis problemer med fordøjelsen, kan en omlægning af kost sandsynligvis virke. Men det har ikke en pind med blodtyper at gøre,« siger Torben Barington.

Videnskab.dk siger mange tak for hjælpen til Morten Dziegel og Torben Barington. En tak skal også lyde til vores læsere – vi kvitterer med en blodrød Videnskab.dk-t-shirt.

Hvis du selv går og undrer dig over noget - stort som småt - så husk, at du kan sende dine spørgsmål til os: redaktion@videnskab.dk. Eller du kan læse flere gode spørgsmål i Spørg Videnskaben. 

Blodtyper hos dyr

De forskellige dyrearter har forskellige blodtyper, men der er ikke forsket i alle arter. Det fortæller dyrlæge i Zoologisk Have, København, Mads Bertelsen.

Antigener fra det menneskelige ABO-blodtypesystem findes også i aber som chimpanser, bonoboer og gorillaer, men blodtyperne er ikke identiske med menneskets. Der er derfor ikke grobund for at lave blodtransfusioner mellem aber og mennesker, da aber desuden kan være bærere af forskellige virusser, som kan overføres til mennesket.

Grunden til, at dyr har udviklet forskellige blodtyper, kan nemlig meget vel være den samme som hos mennesket, fortæller Mads Bertelsen.

»Det er sandsynligt, at forskellige blodtyper inden for forskellige dyrearter er med til at gøre arten mere modstandsdygtig over for sygdomme, og derfor er der givetvis langt flere blodtyper blandt dyrene, end vi hidtil har kortlagt.«

Hunde får også blodtransfusioner

Udover at kortlægge visse abearters blodtyper har man også forsket i blodtyperne hos hunde, katte og heste.

»Hos hunde har man fundet otte internationalt anerkendte blodtyper, som man bruger, når hunde skal have blodtransfusioner,« forklarer Mads Bertelsen.

Også katte, heste, og køer får blodtransfusioner. Hos katte findes der tre forskellige blodtyper, mens heste og køer har henholdsvis otte og elleve forskellige blodtyper. Og hos svin kender man femten forskellige blodtyper.

Fugle, fisk og krybdyrs blodtyper er derimod ikke kortlagt ifølge Mads Bertelsen.

»Fugle, fisk og krybdyr har man mig bekendt ikke forsket i, men det skulle undre mig meget, hvis der ikke også eksisterede forskellige blodtyper hos de grupper,« siger han.

Svar til: Hvordan kan en forsker udtale sig - uden at have forsk

TB har den grundlæggende viden at blodtypesystemerne er fravær eller tilstedeværelse af 2 overfladeproteiner for AB0 systemet eller 1 (primært) overfladeprotein for Rh systemet.

Samt den viden at: De vigtigste fænotypiske og kliniske effekter er dem vi kender fra transfusionseffekter i forbindelse med inkompatibilitet mellem donor og recipient, og antigen/antistofreaktioner i forbindelse med Rh- mødre & Rh+ nyfødte (hvis der er flere alvorlige jeg har glemt, så råb lige højt, de læger som måtte se dette).

Samt at: Generne der koder for de overfladeproteiner er ikke linket til andre gener.

Samt at: Menneskenes børn har krydset sig enormt meget siden vores første fremkomst på savannen, så genpølen er blevet rodet rigtigt godt sammen, og der er derfor ingen umiddelbar evidens for at jægere eller samlere eller hvalfangere (eller hvad A, B, 0 og AB ellers skulle svare til) skulle matche der hvor den enkelte allel skulle være opstået og fikseret i den lokale population.

Såeh... Påstanden ("man bør spise efter sin blodtype") er umiddelbart ikke særlig plausibel, og eftersom det er en påstand der videnskabeligt er beviselig eller falcificerbar, så er TB efter min mening i sin gode ret til at skyde den ned indtil teoriens forkæmpere viser nogle i det mindste teoretisk reproducerbare resultater som dokumenterer deres påstand.

Rent praktisk kan man ikke forvente at forskere skal bruge tid på at falcificere påstande som er utroværdige når man har udgangspunkt i eksisterende viden. Der er begrænsede midler og tid, og iøvrigt ingen videnskabelig erkendelse at hente i at modbevise en påstand hvis fejlagtighed enhver med sagkundskab fra begyndelsen ville have sagt fra overfor.

Men - selvfølgelig har du da ret i at man burde undersøge det. "Man" er bare den person der fremkommer med påstanden. Hvis han/hun har ret, så følger der så meget desto mere ære med beviset.

Re: Gør det selv

Ja Kim,
tynde mennesker kan også dø af livsstilssygdomme og få blodpropper som alle andre..

Jeg synes det er vigtigt at fremhæve, at det er lige så risikabelt at være undervægtig som overvægtig.

Jeg kender ikke satserne i dag, men i min 'livsforsikringstid' startede risikozonen ved +/-10% af idealvægten, og stærkt forhøjede præmier ved +/-20% af idealvægten.

Mht. piller olign kan jeg ikke udtale mig, da hverken min mormor (blev 100 år), min mor (nulevende 80+ år) samt undertegnede nogensinde har taget piller.

Ja - det er så grelt, at hverken min mor eller jeg kender vores læge, da vi ikke ligefrem er 'stamkunder'.

Mht. slankekur giver jeg dig ret i at det eneste der hjælper er at indtage færre kalorier end man forbrænder.

Det er simpel energibalance.

Jeg har ikke selv prøvet det, men hvis man taber sig for hurtigt, kan jeg forestille mig at omvæltningen fra negativ energi til energibalance (når man når idealvægten) kan være svær.

Når man har nået idealvægten skal man ikke tabe sig yderligere.

Gør det selv

De fleste der tilbyder mod betaling at hjælpe folk af med deres deller er for det meste nogle svindlere – men ofte gerne begavet svindlere. De har undersøgt marked ganske grundigt – ikke efter en effektiv kur – men en efter en metode hvor på de kan tjene flest muligt penge. Nogle har fundet, ved at blande nogle tilfældige urter samme så kan de fremstille en billig pille de kan sælge for en formue andre tilbyder en udskylning og en afgiftning suppleret med lidt magisk vand til 1.500,- for en ½ liter.

Fælles for mange af dem deres kurer virker rent faktisk – men det skyldes ikke deres hemmelige miksturer – udskylninger eller magiske piller designet efter din hårfarve eller din mors numerologiske værdi af hendes pigenavn minus din blodtype – nej det skyldes at de fleste af mirakelmagerne udover deres piller mv. anbefaler at man skal spiser sundt og dyrke motion – og så er vi ved kerne i kunsten at smide overflødigt fedt ud:

Det er kun en ting der hjælper og det er nemlig at spise sundt og dyrke motion – der findes ingen mirakler eller små snedige piller der kan forvandle dig fra fede-Kaj til score_Kaj på en uge. Det kan kun den lange og seje metode – den der tager tid men giver det ønskede resultat og det helt gratis uden hensyn til øjenfarven eller blodtypen.

For den der vil tabe sig er der kun en ting at gøre og det er at begynde at være ærlig over for sig selv – man skal sætte sig ned og gå alt igennem hvad man indtager i løbet af en normal dag plus slik-lørdag – tælle sammen og se hvor mange kalorier man få hevet indenbords i løbet af dagen og så kikke på hvor meget man har rørt sig – regne lidt og er man blandt de tykke vil man hurtigt komme frem til at der ryger mere ind end der forbrændes – ingen hokus-pokus helt alm. skoleregning afslører sandheden.

Så har man et valg vil man forsætte med at være fed – fint nok men så skal man heller ikke jammer sig over tøjet ikke fås i de ”rigtige” voksenstørrelser eller anklage producenterne for at komme fedt i maden – eller så kan man beslutte sig for at melde sig ud af fedlinge-klubben – fjern de overflødige fra kosten og begynde at bevæge sig noget mere.

Når man har besluttet at tabe sig – så kommer det næste skridt og det er når du er ude og handle – det er med ens indkøbskurv man bestemmer og det skal være alvor eller ej – det man køber er det man æder og drikker – køber man sundt og meget lidt alkohol så spiser man automatisk sundt og drikker mindre – køber man chips så spiser man chips med deraf følger – så valget er ens eget og beslutningen skal træffes hver gang man handler.
Og lad nu være med at bilde dig en at bare fordi der står det er sundt eller indeholder 76% mindre et eller andet er det så også er sundt – vend for pokker pakken om og læs hvad der står med småt – mange typer knækbrød f.eks. indeholder mere at det usunde end vingummier gør og nogle typer frugtyoghurt indeholder mere sukker en de sødeste sodavand – så pas på når du handler.

Så drop alle de plattenslagere der findes der ude – de vil have penge for noget du kan gøre gratis for dig selv – der findes ingen genveje eller mirakelkure – der findes igen hurtigt løsning uanset din hår- øjen – eller hudfarve – der findes kun den hårde vej men med lidt fornuft kan der opnås et relativt stort vægttab i løbet af års tid – et sted mellem 25-35 kg er ikke urealistisk og mere er alligevel ikke helt sundt.

De kloge siger at man skal forsøge at tabe et sted mellem 5-700g pr. uge og helst ikke mere – for så kan kroppen ikke følge med og man risikere at smide meget at det god med ud sammen med fedtet og maveskindet ender med at hænge som en slap sæk der skal fjernes kirurgisk – kan du ikke løbe så gå – det er alligevel den bedste måde for en tyksak at tabe sig på - dit blodsukker falder ikke så hurtigt som ved bl.a. løb at man får lyst til at voldæde efter træningen – og den øgede muskelmasse gnaver godt i flæskevommen og øger fedtforbrændingen.

Så behold pengene i lommen og gør det selv også hvis du er rødhåret ;) – for som Dorte skriver så er der en god grund til at alle de fusentaster ikke kan fremlægge dokumentation for at lige præcis deres piller eller kur virker og det er at det hele er fup og fiduser og at der ikke findes nogle genveje til et hurtigt vægttab – kun hårdt slid og en sund levestil kan fjerne de overflødige kilo.

Og spis så for pokker sundt – uanset om du er type AB eller O – tyk eller tynd – tynde mennesker kan også dø af livsstilssygdomme og få blodpropper som alle andre hvis de ænder fed og usund mad. Så behold pengene i lommen og gør det selv også hvis du er rødhåret ;)

Ja hvorfor ikke køre på en hårfarve-diæt?

Det kan virkelig undre, at en enkelt mands påfund har vundet så stor udbredelse i mange lande, når man kigger på hans argumentation for, at hans metode skulle virke.

I 1996 skrev han, at han var på 8. år af en 10-års undersøgelse mht at undersøge, om der var sammenhæng mellem hans behandlingsmetode og patienternes prognose indenfor kræft. Han skrev, at der var lovende resultateter..... Her 15 år senere har han fortsat ikke publiceret de lovende resultater for undersøgelsen ; ).

D'Adamo, P. (1996). Eat Right for your Type. Putnam. ISBN 0-399-14255-X, pg 307, "I am beginning the eighth year of a ten year trial on reproductive cancers, using the Blood Type Diets. My results are encouraging. So far, the women in my trial have double the survival rate published by the American Cancer Society. By the time I release the results in another 2 years, I expect to make it scientifically demonstrable that the Blood Type Diet plays a role in cancer remission."

Det tyder jo ligesom på, at

a) Der ikke var noget at komme efter, hvilket gjorde, at han ikke ønskede offfentlig beskuelse af hans resultater

eller

b) Hans undersøgelse var ikke pålideligt tilrettelagt, og kunne derfor ikke slippe gennem et peer-review...

Men han har vel at mærke heller ikke nogle henvisninger til videnskabelige undersøgelser på hans hjemmeside, hvor man til gengæld får indtryk af, at det drejer sig om stor business, fordi det skulle dreje sig om seriøs behandlingsmetode............???????

Mon ikke blot det er simpel plattenslageri pga. økonomisk incitament hos D'Adamo? (Og de andre, der så lever af at tilbyde hans behandlingsmetode andre steder inkl. i DK?)

Mvh Dorte

Et indlæg er blevet slettet

Et indlæg er blevet slettet, da det indeholdt reklamebudskaber.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne på Videnskab.dk, kan du læse mere her:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Venlig hilsen
Redaktionen

Den mindst bombastiske udtalelse

Den mindst skråsikre udtalelse, jeg har set længe.

"Jeg har ikke forsket i det, men det virker på mig som fantasi. For mig at se ..." - hæderligt og klart udtryk udtryk for, at Dziegiel ikke har viden om emnet, men at han har en sund mistro til, at det at "spise efter sin blodtype" skulle have nogen værdi, især da det ikke er videnskabeligt dokumenteret. Hvad med at spise efter sin øjen- eller hårfarve? Blodtypen er kun en meget lille del af blodets egenskaber.

Lad os se konkrete, kontrollerede dobbeltblindforsøg, som viser det ene eller andet.

Hvorfor skulle det virke?

Man skulle nok snarere spørge, hvordan en mand kan slippe igennem med så stort salg af sin ide med blodtype-diæter uden at brugerne har fundet på at stille kritiske spørgsmål... På et simpelt opslag i Wikipedia kommer nogle kritiske forklaringer på det - set med videnskabelige briller. Der er ikke en plausibel grund til, at blodtypediæter skulle være virkningsfulde afh af folks blodtype. Endnu en gang ser man i øvrigt et klassisk eksempel på manipulation angående alternativ behandling:

Forfatteren til bøgerne "er lige på vej med noget forskning, som endnu ikke er publiceret............". Det er en joke, når de siger dette. Han har både talt om cancerforskning og noget andet forskning - men han glimrer med sit fravær, hvis man kigger efter ham, der hvor man publicerer forskning : ). Så problemet er vel, at indtil han har fundet ud af at argumentere videnskabeligt med undersøgelser, så er der ingen som helst grund til at tro på, at det er andet end en mand, som er ude på at skore kassen via plattenslageri. Hvis han troede der var effekt af hans metoder, ville det være meget nemt at undersøge, og han har tjent masser af penge på sine bøger mm.

http://en.wikipedia.org/wiki/Blood_type_diet

Mvh Dorte

Hvordan kan en forsker udtale sig - uden at have forsket?

Hvordan kan en forsker udtale sig om hvorvidt det ikke er klogt at spise efter sin blodtype - uden selv at have forsket? Uden at have nogen særlig kendskab til det.

Det burde ingen, og slet ikke en forsker eller videnskabsmand nogensinde gøre. Hvem kan respektere sådan noget?

Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken mener ikke umiddelbart, at der overhovedet er hold i påstanden.

»Jeg har ikke forsket i det, men det virker på mig som fantasi. For mig at se er det bare et tilfældigt greb ned i boksen af menneskelige variationer at påstå, at blodtyper skulle spille en rolle.«

»Når udgangspunktet er dårligt, ender det som regel med at blive bedre, hvis man gør noget ved det. Har man eksempelvis problemer med fordøjelsen, kan en omlægning af kost sandsynligvis virke. Men det har ikke en pind med blodtyper at gøre,« siger Torben Barington.

TB siger heller intet om at han har undersøgt noget, men slynger bare sine subjective meninger ud uden noget kendskab til det.

Det synes jeg er for dårligt, og han har jo heller ingen beviser for det han selv siger så selvsikkert.

Blodtype

Det var interessant læsning om blodtyperne og også godt at få bekræftiget at det ikke nytter at spise efter sin blodtype for det har jeg godt nok diskuteret med flere. Jeg har så et tillægs spørgsmål og det er at jeg har AB Rhesus negativ og førhen fik jeg altid at vide at det var godt at kende en donor med samme blodtype hvis det skulle gå galt, men så har jeg fornyligt hørt at mennesker med min blodtype kan modtage alle andre blodtyper mens andre med alm blodtyper skal modtage samme blodtype som de selv har, er det Rigtigt eller forkert.

På forhånd tak

Hilmer

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg