Vi kan efter sigende gøre mange ting for at holde dårligdommen fra livet:
Smide salt over skulderen, lade være med at smadre spejle, gå uden om stiger osv.
Vi kan også bede om beskyttelse, hvis vi er kommet til at sige noget, som lyder for overmodigt:
»Jeg bliver aldrig syg«, »Vejret er altid godt på min fødselsdag«, »Danmark taber aldrig vigtige landskampe i Parken«.
Så kan vi skynde os at banke under bordet og sige 7-9-13.
Men stop en halv! Hvorfor siger vi egentlig det, spørger Steffen Nørregaard fra Sahl ved Bjerringbro.
Ret ny trylleformular
Det måske lidt irriterende svar er, at remsen er en underlig kombination af heldige og nogle gange uheldige tal, som er sat sammen af en årsag, man ikke kender, og af folk, som ingen ved, hvem er.
Det fortæller Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling og Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Først Anders Chr. N. Christensen, der er ansat som folklorist – det, vi i dag kalder antropolog eller etnograf – ved Dansk Folkemindesamling.
Han konstaterer, at 7-9-13 er en forholdsvis ny trylleformel, der som det tidligste optræder i optegnelser fra 1913.
- 7-tallet har ifølge Anders Christensen altid været et lykketal.
- 9-tallet er ladet med symbolik. I eventyr oplever man for eksempel tit 23 brødre, som hver bliver udsat for 3 prøver, altså, 9 prøver i alt. I kristendommen går gruppen på 3 igen i treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden, og i den protestantiske kirke slår man 3 gange 3 bedeslag, når man ringer til gudstjeneste, fortæller Anders Christensen.
- 13-tallet regnes både som lykketal og som et tal forfulgt af uheld, blandt andet fordi forræderen Judas var nummer 13, der sad til bords ved den hellige nadver sammen med Jesus og 11 andre apostle.
»Så der er en stærk sammensværgning af tre stærke tal, som giver den formel ekstra kraft. Derfor nævner man dem i rap,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.
Han tilføjer, at vores banken under bordet formentlig er en smule ældre end 7-9-13-besværgelsen. Dansk Folkemindesamling kender til optegnelser fra 1911.
Sandsynligvis er de to besværgelser efterhånden smeltet sammen.
LÆS OGSÅ: Dyr var magiske i oldtiden
Hverken heldigt eller uheldigt
Så burde den gåde jo være løst, men i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har redaktør Ebba Hjorth gravet sig ned i gamle ordbøger, som giver en lidt mere udførlig historie.
»Udtrykket er muligvis opstået trinvist, for fra midten af 1800-tallet kender man udtrykket ‘hverken 7 eller 9’, der betyder ‘hverken heldigt eller uheldigt’. Dengang regnede man 7 for et heldigt tal og 9 for et uheldigt,« fortæller Ebba Hjorth.
Hun er mag.art. i nordisk filologi, tidligere redaktør på Den Danske Ordbog og i øjeblikket ledende redaktør på den fremtidige udgivelse Dansk Sproghistorie.
»Siden har man så tilføjet 13, måske fordi det også regnes for at være et uheldigt tal, og fordi det ifølge gammel overtro har været påbudt at afværge det onde ved at nævne det. Det kan også være, 13 er med, fordi det er et primtal ligesom 7, eller fordi man ville fuldføre en uafsluttet rytme i 7-9-remsen,« uddyber Ebba Hjorth.
Ebba Hjorth konkluderer, at det er svært at finde endelige svar, fordi det er svært at finde andet end »mundsvejr« – løst sludder – om 7-9-13’s historie.
LÆS OGSÅ: Usikkerhed fører til overtro
Mere guf i gamle bøger
Ebba Hjorth anbefaler yderligere oplysninger i citatsamlingen ‘Bevingede Ord’, der første gang blev udsendt i 1878. Siden er ordbogen genoptrykt, udvidet og revideret i mange omgange, senest i 2006.
Anders Chr. N. Christensen anbefaler interesserede at dykke ned i hans tidligere kollega, arkivar Iørn Piøs bog fra 1973, ‘Den lille overtro’ fra Politikens forlag.
Således oplyst kan vi vist konstatere, at Spørg Videnskaben igen har givet det bedste svar, der kan opdrives, og på den måde atter har demonstreret sin utrolige opklaringsevne, der aldrig fejler – 7-9-13.
Om guderne vil det, er en T-shirt er på vej til Steffen Nørregaard som tak for det gode spørgsmål.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og helvede.
LÆS OGSÅ: Rapport: Hver syvende dansker tror på spøgelser
LÆS OGSÅ: Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler
LÆS OGSÅ: Overtroiske husker oftere et tidligere liv
LÆS OGSÅ: Hvor meget ved du om fredag den 13.?
