Hvor stammer 7-9-13 fra?
CLASSIC: Man siger tilsyneladende tilfældige tal ud i luften for at undgå uheld og nemesis. En læser vil gerne have forklaret, hvorfor vi lige præcis siger 7, 9 og 13.
Du kan krydse fingre, få dig en hestesko eller håbe på, at du aldrig møder en sort kat, der krydser vejen, hvis du vil bevare heldet. Men hvorfor sige 7-9-13 for at undgå uheld? (Foto: Colourbox)

Vi kan efter sigende gøre mange ting for at holde dårligdommen fra livet. Smide salt over skulderen, lade være med at smadre spejle, gå uden om stiger osv.

Vi kan også bede om beskyttelse fra Fanden og andre onder, hvis vi er kommet til at sige noget, som lyder for overmodigt: »Jeg bliver aldrig syg«, »Vejret er altid godt på min fødselsdag«, »Danmark taber aldrig vigtige landskampe i Parken«. Så kan vi f.eks. banke under bordet og sige 7-9-13.

Men stop en halv. Hvorfor siger vi egentlig det, spørger Steffen Nørregaard fra Sahl ved Bjerringbro.

Ret ny trylleformular

Det måske lidt irriterende svar er, at remsen er en underlig kombination af heldige og nogle gange uheldige tal, som er sat sammen af en årsag, man ikke kender og af folk, som ingen ved, hvem er.

Det fortæller Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling og Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Først Anders Chr. N. Christensen, der er ansat som folklorist - det, vi i dag kalder antropolog eller etnograf - ved Dansk Folkemindesamling. Han konstaterer, at 7-9-13 er en forholdsvis ny trylleformel, der som det tidligste optræder i optegnelser fra 1913.

7-tallet har ifølge Anders Christensen altid været et lykketal.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Ca. en gang om ugen 'genudgiver' vi populære spørgsmål og svar fra vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 9. oktober 2009.

9-tallet er ladet med symbolik. I eventyr oplever man f.eks. tit tre brødre, som hver bliver udsat for tre prøver, altså ni prøver i alt. I kristendommen går gruppen på tre igen i treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden, og i den protestantiske kirke slår man tre gange tre bedeslag, når man ringer til gudstjeneste, fortæller Anders Christensen.

13-tallet regnes både som lykketal og som et tal forfulgt af uheld, bl.a. fordi forræderen Judas var nr. 13, der sad til bords ved den hellige nadver sammen med Jesus og 11 andre apostle.

»Så der er en stærk sammensværgning af tre stærke tal, som giver den formel ekstra kraft. Derfor nævner man dem i rap,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.

Han tilføjer, at vores banken under bordet formentlig er en smule ældre end 7-9-13-besværgelsen. Dansk Folkemindesamling kender til optegnelser fra 1911. Sandsynligvis er de to besværgelser efterhånden smeltet sammen.

Hverken heldigt eller uheldigt

Så burde den gåde jo være løst, men i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har redaktør Ebba Hjorth gravet sig ned i gamle ordbøger, som giver en lidt mere udførlig historie.

»Udtrykket er muligvis opstået trinvist, for fra midten af 1800-tallet kender man udtrykket 'hverken 7 eller 9', der betyder 'hverken heldigt eller uheldigt'. Dengang regnede man 7 for et heldigt tal og 9 for et uheldigt,« fortæller Ebba Hjorth, mag.art. i nordisk filologi, tidligere redaktør på Den Danske Ordbog og i øjeblikket ledende redaktør på den fremtidige udgivelse Dansk Sproghistorie.

Hun fortsætter: »Siden har man så tilføjet 13, måske fordi det også regnes for at være et uheldigt tal, og fordi det ifølge gammel overtro har været påbudt at afværge det onde ved at nævne det. Det kan også være, 13 er med, fordi det er et primtal ligesom 7, eller fordi man ville fuldføre en uafsluttet rytme i 7-9-remsen.«

Hvem vil ikke gerne sige et beskedent 7-9-13 for at undgå at få besøg af sådan en djævel her? (Foto: Colourbox)

Ebba Hjorth konkluderer, at det er svært at finde endelige svar, fordi det er svært at finde andet end »mundsvejr« - løst sludder - om 7-9-13's historie.

Mere guf i gamle bøger

Ebba Hjorth anbefaler yderligere oplysninger i citatsamlingen 'Bevingede Ord', der første gang blev udsendt i 1878. Siden er ordbogen genoptrykt, udvidet og revideret i mange omgange, senest i 2006.

Anders Chr. N. Christensen anbefaler interesserede at dykke ned i hans tidligere kollega, arkivar Iørn Piøs bog fra 1973, 'Den lille overtro' fra Politikens forlag.

Således oplyst kan vi vist konstatere, at Spørg Videnskaben igen har givet det bedste svar, der kan opdrives og på den måde atter har demonstreret sin utrolige opklaringsevne, der aldrig fejler - 7-9-13.

Om guderne vil det, er en T-shirt er på vej til Steffen Nørregaard som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og helvede.