Annonceinfo

Hvor stammer 7-9-13 fra?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Man siger tilsyneladende tilfældige tal ud i luften for at undgå uheld og nemesis. En læser vil gerne have forklaret, hvorfor vi lige præcis siger 7, 9 og 13.

Du kan krydse fingre, få dig en hestesko eller håbe på, at du aldrig møder en sort kat, der krydser vejen, hvis du vil bevare heldet. Men hvorfor sige 7-9-13 for at undgå uheld? (Foto: Colourbox)

Vi kan efter sigende gøre mange ting for at holde dårligdommen fra livet. Smide salt over skulderen, lade være med at smadre spejle, gå uden om stiger osv.

Vi kan også bede om beskyttelse fra Fanden og andre onder, hvis vi er kommet til at sige noget, som lyder for overmodigt: »Jeg bliver aldrig syg«, »Vejret er altid godt på min fødselsdag«, »Danmark taber aldrig vigtige landskampe i Parken«. Så kan vi f.eks. banke under bordet og sige 7-9-13.

Men stop en halv. Hvorfor siger vi egentlig det, spørger Steffen Nørregaard fra Sahl ved Bjerringbro.

Ret ny trylleformular

Det måske lidt irriterende svar er, at remsen er en underlig kombination af heldige og nogle gange uheldige tal, som er sat sammen af en årsag, man ikke kender og af folk, som ingen ved, hvem er.

Det fortæller Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling og Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Først Anders Chr. N. Christensen, der er ansat som folklorist - det, vi i dag kalder antropolog eller etnograf - ved Dansk Folkemindesamling. Han konstaterer, at 7-9-13 er en forholdsvis ny trylleformel, der som det tidligste optræder i optegnelser fra 1913.

7-tallet har ifølge Anders Christensen altid været et lykketal.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Ca. en gang om ugen 'genudgiver' vi populære spørgsmål og svar fra vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 9. oktober 2009.

9-tallet er ladet med symbolik. I eventyr oplever man f.eks. tit tre brødre, som hver bliver udsat for tre prøver, altså ni prøver i alt. I kristendommen går gruppen på tre igen i treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden, og i den protestantiske kirke slår man tre gange tre bedeslag, når man ringer til gudstjeneste, fortæller Anders Christensen.

13-tallet regnes både som lykketal og som et tal forfulgt af uheld, bl.a. fordi forræderen Judas var nr. 13, der sad til bords ved den hellige nadver sammen med Jesus og 11 andre apostle.

»Så der er en stærk sammensværgning af tre stærke tal, som giver den formel ekstra kraft. Derfor nævner man dem i rap,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.

Han tilføjer, at vores banken under bordet formentlig er en smule ældre end 7-9-13-besværgelsen. Dansk Folkemindesamling kender til optegnelser fra 1911. Sandsynligvis er de to besværgelser efterhånden smeltet sammen.

Hverken heldigt eller uheldigt

Så burde den gåde jo være løst, men i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har redaktør Ebba Hjorth gravet sig ned i gamle ordbøger, som giver en lidt mere udførlig historie.

»Udtrykket er muligvis opstået trinvist, for fra midten af 1800-tallet kender man udtrykket 'hverken 7 eller 9', der betyder 'hverken heldigt eller uheldigt'. Dengang regnede man 7 for et heldigt tal og 9 for et uheldigt,« fortæller Ebba Hjorth, mag.art. i nordisk filologi, tidligere redaktør på Den Danske Ordbog og i øjeblikket ledende redaktør på den fremtidige udgivelse Dansk Sproghistorie.

Hun fortsætter: »Siden har man så tilføjet 13, måske fordi det også regnes for at være et uheldigt tal, og fordi det ifølge gammel overtro har været påbudt at afværge det onde ved at nævne det. Det kan også være, 13 er med, fordi det er et primtal ligesom 7, eller fordi man ville fuldføre en uafsluttet rytme i 7-9-remsen.«

Hvem vil ikke gerne sige et beskedent 7-9-13 for at undgå at få besøg af sådan en djævel her? (Foto: Colourbox)

Ebba Hjorth konkluderer, at det er svært at finde endelige svar, fordi det er svært at finde andet end »mundsvejr« - løst sludder - om 7-9-13's historie.

Mere guf i gamle bøger

Ebba Hjorth anbefaler yderligere oplysninger i citatsamlingen 'Bevingede Ord', der første gang blev udsendt i 1878. Siden er ordbogen genoptrykt, udvidet og revideret i mange omgange, senest i 2006.

Anders Chr. N. Christensen anbefaler interesserede at dykke ned i hans tidligere kollega, arkivar Iørn Piøs bog fra 1973, 'Den lille overtro' fra Politikens forlag.

Således oplyst kan vi vist konstatere, at Spørg Videnskaben igen har givet det bedste svar, der kan opdrives og på den måde atter har demonstreret sin utrolige opklaringsevne, der aldrig fejler - 7-9-13.

Om guderne vil det, er en T-shirt er på vej til Steffen Nørregaard som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og helvede.

Overtroisk

Denne artikel fik mig til at tænke over hvor imponerende det er at vi mennesker stadig er så overtroiske her i 2013.
Vi er blevet så oplyste om al ting, og videnskaben har lært os meget om at verden er bygget på tilfældigheder.
Dog vil denne remse 7-9-13 sikkert fortsætte langt ud i fremtiden ligesom troen på religion.
Vi mennesker har åbenbart behov for at tro på noget når ting kommer udenfor vores magt, vi har brug for at tro på at nogen styrer tilfældighederne.

Trylleformlen 7-9-13 + 3 x banken på træ

Vel nok den i dag mest benyttede trylleformel overalt i vore landområder er det at sige tallene ”7-9-13” medens vi banker 3 gange på et stykke træ.

I England, Amerika, Canada, Australien og New Zealand er tallene forsvundet ud af trylleformlen men skikken med at banke 3 gange på et stykke træ (knock on wood) eller at berøre et stykke træ (touch wood) er vidt udbredt og betydningen forstået af alle. I Sverige siges ”ta i trä”.

Tallene 7, 9 og 13 er alle heldige tal i urnordisk tanke, som er naturligvis berøringen af (verdens)træet i samme træk.

Bevisbyrderne er så overvældende at vi kort kan lade Konúngs skuggsjó (kap. XXXIII) fra ca. år 1154-1200 e.Kr. forklare sagen: "…en eigi á marga falsguða, sem heiðnir menn trúðu forðum á sjau guða:” (…end ikke på mange falske guder, [der]som hedenske mennesker troede fordum på syv guder).

Peder Syvs kjernefulde Ordsprog” (1807, s. 127):

"En Nar kan spørge mere, end 7 Vise kan svare til"

"Minnæ en siu men mughe ei thing halde"
(Mindre end 7 mænd må ej thing holde)
(Jyske Lov Bog 1:38)

Andre talemåder og forståelser hvori indgår tallet 7:

I syv sind
Syv lange og syv brede
Ikke syv vilde heste
Til syvende og sidst
At give sit besyv med
Søens folk ved, at den syvende sø (bølge) altid er den største
Regnbuens syv farver
Urtidens 7 hellige planeter:
Sol (Moder Sky, Sunna)

Oprindelig kunst afspejler oprindelig tanke, og vi har derfor utallige gengivelser af den 7-takkede stjerne gengivet 7 gange i Kunststil I. gældende nord for Ejderstrømmen og i Øst-anglen frem til ca. år 550 e.Kr.

Tallet 9 er de ni verdener (rum), som også kvantefysikkens M-teori arbejder med. Hvorvidt vi spørger Völuspá (vers 2, Ældre Edda), Vafþrúðnismál (Ældre Edda), Hávamál (vers 138, Ældre Edda), Grógaldr (Ældre Edda) , Thietmar af Merseburg (kap. I:17) eller Adam af Bremen (Bog 4:XXVII) - det er helt konsekvent og uden undtagelse.

Igen i oprindelig kunst er de 9 verdener gengivet, f.eks. som et hedensk livkors (bjælkerne er lige store), inden i hvilken befinder sig de 9 verdener.

Tallet 13 er, igen uden kendte undtagelser, det absolut heldigste tal i oprindelig tanke. Tallet 13 er intet mindre end tallet for udødelighed. Derfor består rigets ledelse af 12-mandsrådet med Kongen (Odin) som den 13. (og stemmemæsssigt udfaldsgivende) for bordenden. Og det gør det stadig på Christian IV's tid. Derfor er barnedåbssangen i urnordisk tanke Odins 13. runesang (Hávamál vers 158, Ældre Edda). Det er også derfor den gamle jul varer 12+1 dag; fra Lille Juleaften (den oprindelige juleaften = Vintersolhvervsaften) til Rumle-aften (den oprindelige Nytårsaften = 5. januar).

Endnu engang gengiver urnordisk kunst tallet tretten, herunder en afbildning af 12 mandsrådet + kongen.

Berøringen af træ er naturligvis verdenstræet (Yggdrasill, Mímameiðr & Hróðrbaðm), som vi fra helleristninger fra Bronzealderen kan se skal opfattes som bindeleddet mellem de 3 verdener fortid, nutid og fremtid, hvor forfædrende altid befinder sig i rummet "fremtiden". Derfor er det vigtigt at banke 3 x på træet, uden hvilken vi ikke har påkaldt os de tre verdener.

7 er derfor fortidens visdom; 9 er alle verdener i hvilken vi er til; 13 er den udødelige ledelse i rummet nutiden, og berøringen af asketræet 3 gange er hvorledes vi forbinder disse tre enheder med hinanden, jvf. f.eks. Völuspá (vers 18, Ældre Edda).

Ved at gøre brug af trylleformlen 7-9-13 + 3 x banken på træ påkalder man sig al kendt visdom for at sikre sig et heldigt udkom. Det er derfor alle gør det samme, og er så påpasselige med at gøre det rituelt ret.

Selvsagt deler jeg ikke artiklens forsøg på at opfinde en røverhistorie til et af vore ældste riter overhovedet. Som er tilfældet med Gårdboen (julenissen) falder denne urnordisk trylleformel ind under det vi kalder "Hjemmets Hedenskab", dvs. den uskrevne del af vore riter, eller som vi bare altid har gjort det.

Sommersolhvervsafbildningen på ”det korte” guldhorn fra Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland, dateret til 400 tallet e.Kr., indeholder alle elementer i trylleformlen, hvorfor trylleformlens samlede forståelse er forudsat kendt i skabelsen af kunsten.

7-9-13 eller 7-11-13?

Dr. phil. Christian Marinus Taisbak, som indtil 1994 var docent ved Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet, og som er specialist i oldtidens matematik, har - omend jeg nu ikke kan finde frem til hvor - skrevet, at 7-9-13 meget vel kan være afledt af 7-11-13.

De tre første primtal 2-3-5 bygger såmænd de rammer, som vi stadig orienterer os i tid og rum efter, når vi kigger på urets 12 timer/ 60 minutter eller cirklens 360 vinkelgrader. Det er mindelser om det mesopotamiske 60-talssystem (seksagesimalt). 2x2x3x5=60.

Og noget kunne tyde på at 7-11-13 også har sat aftryk, for 7x11x13 giver såmænd 1.001.
Disse tal giver også megen mening ud fra et musikmatematisk perspektiv, da hver primtal i kraft af naturtonerækkken introducerer en ny musikalsk funktion.

Tallet to giver os - med fordoblinger og halveringer af frekvens hhv. bølgelængde - oktaven.
Tallet tre giver os tilsvarende den rene kvint.
Tallet fem giver os den rene store terts.

Disse værdier er mere universelle end de kulturelt betingede benævnelser terts og kvint ('tredje' hhv. 'femte' trin i en skala). Det kan naturligvis afføde forvirring, at tallene i naturtonerækken refererer modsat af, hvad vi vanemæssigt har indlært.

Den såkaldte rene stemning er et tonesystem, som er bygget op af elementerne 2, 3 og 5.

http://goo.gl/ycZp8 har jeg givet en kort og simpel præsentation af, hvordan man i persiske og arabiske musikkulturer har benyttet elementerne 7, 11 og 13 i tonesystemer.

7-9-13

Tallene er nok ikke helt tilfældige idet de kan opfattes som dannende et system med disse egenskaber. De er allesammen
- ulige
- "mærkelige" (enten primtal eller kvadratisk)
- arrangeret stigende og symmetrisk
Deres antal er et primtal (3). Det er deres sum også (29).
Lige siden Ishango-knoglen for 20.000 år siden har mennesker værest fascineret af primtal. Et eksempel herpå er redaktionen af Salmernes Bog, som er inddelt i 5 bøger med disse antal digte:
41 31 17 17 43 = 149
I den hebr. Bibel har man tilføjet en fælles afrunding på hele værket (nr. 150), som ikke er en del af femte bog. Dette kunststykke er gentaget i den græske oversættelse (Septuaginta), hvorved antallet igen bliver primisk (151).
Symmetri:
41+31 = 72 = 12n; 17+43 = 60 = 2n.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer