Sig mig, har jeg ikke været her før.

Følelsen af déjà vu kender vi nok alle, men nu viser forskning, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at danne falske erindringer, og mange af dem husker ligeledes et tidligere liv.

Tanke om, at der kan ligge falske genkendelsesoplevelser - eller i det hele taget falske erindringer - bag troen på et tidligere liv, er blevet undersøgt af en amerikansk forskergruppe ledet af Richard McNally fra Harvard University i Boston.

De fire forskere bag undersøgelsen fik via avisannoncer kontakt med femten personer (to mænd og tretten kvinder), der alle var temmelig overbeviste om at kunne huske episoder fra et tidligere liv.

For nu at undersøge om denne - for de fleste mennesker ganske usandsynlige - idé om et tidligere liv måske havde noget med en særlig tilbøjelighed til at danne falske erindringer at gøre, udsatte forskerne dem for en test, som blev sammenlignet med svarene fra femten andre personer.

Digter episoder fra barndommen

Man har i flere tidligere undersøgelser påvist, at man kan påføre mange mennesker levende og troværdige erindringer om noget, de temmelig sikkert ikke har oplevet i deres tilværelse.

Man har f.eks. interviewet forældrene til en gruppe studerende om, hvad disse unge mennesker har oplevet af bemærkelsesværdige begivenheder i deres barndom. Herefter bad man de unge mennesker om at komme i tanke om disse begivenheder, som forskerne præsenterede med nogle få stikord ud fra forældrenes beretninger.

Nogle af de begivenheder, som disse stikord refererede til, f.eks. »satte ild til dugen ved din femårs fødselsdag«, var rent faktisk sket i den pågældendes liv, mens andre stikord, f.eks. »blev væk i næsten en time fra familien under en skovtur i femårsalderen«, ret sikkert ikke var sket for den pågældende.

Alligevel kunne ganske mange af de studerende - ved nærmere eftertanke - godt 'huske' disse (falske) begivenheder, og i mange tilfælde 'digtede' de en lang række yderligere detaljer til historierne, som de til sidst kom til at tro fuldt og fast på.

Flere nulevende personer er overbevidst om, at de har levet før. Nogle har endda minder om at være historiske personer som ex. Napoleon. (Maleri af Antoine-Jean Gros, 1771-1835)

Denne metode er dog temmelig besværlig, så derfor valgte det omtalte forskerhold fra Harvard at benytte en mere simpel og hurtig metode til dannelse af falske erindringer.

Denne metode går ud på, at man først præsenterer forsøgspersonerne for en længere liste af ord, hvor der er fire ord for eksempelvis grøntsager som agurk, tomat, bønner og kål, og fire ord for møbler f.eks. stol, bord, skab og reol.

Husker ukendte ord

Cirka en halv time senere præsenterer man så de samme forsøgspersoner for en længere ordliste. Her skal forsøgspersonerne ved hvert ord sige, om de kan huske, at det pågældende ord også havde stået på den første ordliste.

På denne nye ordliste befinder der sig dels de fleste af de tidligere benyttede ord, men også visse såkaldte 'kritiske ord', der udmærker sig ved at minde om flere af de tidligere ord, f.eks. ordet grøntsag eller gulerod og ordene møbel og seng.

Det viser sig nu, at mange forsøgspersoner fejlagtigt mener at kunne huske eller genkende disse kritiske ord, som om de havde stået på den første liste, selvom der blot var tale om ord, der mindede om flere ord fra den første liste.

På denne måde kan man på kort tid få et ret præcist mål for det enkelte menneskes tilbøjelighed til at danne sådanne simple »falske erindringer«.

Da man på Harvard udsatte de to tidligere omtalte grupper for denne test, viste det sig, at de 'overtroiske' personer, der kunne 'huske' et tidligere liv på jorden, langt oftere, end de andre mente at kunne 'huske' kritiske ord, der ikke havde stået på den første liste.

Det er ifølge forskerne fra Harvard let nok at forstå, at mennesker med en høj tilbøjelighed til at danne falske erindringer kan komme til at 'erindre' en hel tidligere tilværelse, men grunden til, at nogen mennesker har så meget lettere end andre ved at danne falske erindringer, kender man dog ikke endnu.