Jordens førende politikere er ude af stand til at træffe beslutninger om at bremse CO2-udledningen i et omfang, så kloden højest bliver to grader varmere, som det ellers er målet i Paris-aftalen.
Tværtimod er vi på ret sikker kurs mod en verden, der er i 2100 vil være tre grader varmere, end den var før industrialiseringen.
\ Varmere verden betyder flere katastrofer
IPCC-rapporten fra 2021 viser, at klimaforandringerne har fyret op under ekstreme vejrhændelser og oversvømmelser, voldsomme hedebølger og tørke, tab og udryddelse af arter, afsmeltning af iskapperne og stigning af havniveauet.
Det vil kun blive værre, i takt med at temperaturen stiger – men der er muligheder for at undgå det, som du kan læse i artiklen: Har klimarapporten givet dig dårlige nerver? Her er klimaløsningerne
Sådan lyder det fra et flertal af de klimaforskere, der har været med til at lave den seneste IPCC-rapport, og som efterfølgende har sagt ja til at deltage i en ny undersøgelse lavet af tidsskriftet Nature.
Nature har alt i alt fået svar fra 40 procent af 234 adspurgte »topklimaforskere« bag IPCC-rapporten fra august 2021.
Undersøgelsen byder på flere konklusioner, der umiddelbart virker opsigtsvækkende:
- 6 ud af 10 mener, at kloden vil være mindst 3 grader varmere i 2100
- 9 ud af 10 kalder klimaets tilstand for en »krise« og forventer at se »katastrofale følger« af klimaforandringer i deres levetid
- 6 ud af 10 oplever ængstelse, sorg eller andre følelser af ubehag på grund af bekymringer om følgerne af klimaforandringer
- Knap halvdelen svarer ja til, at global opvarmning har fået dem til at genoverveje store beslutninger i livet – som hvor man skal bo, og om man har lyst til at få børn
- Blot 1 ud af 25 tror på, at verden kan holde sig inden for Paris-aftalens drømmemålsætning: En temperaturstigning på højest 1,5 grader
Forskerne viser på den måde ingen tiltro til, at COP26-topmødet i Glasgow kommer til at nå sit mål om at få verdens lande til at binde sig til skrappere CO2-reduktioner.
»Pessimismen udtrykt af nogle af IPCC-medlemmerne understreger en kæmpe kløft mellem håbet og forventningerne til klimatopmødet, som er begyndt i Glasgow,« skriver Nature i deres journalistiske artikel om tidsskriftets egen undersøgelse.
Bemærk, at undersøgelsen netop er lavet som journalistik, ikke videnskab. Derfor er den heller ikke peer-reviewed.
Professor: To grunde til at være forbeholden
Før du ser undersøgelsen som verdens førende klimaforskeres endelig dom over, hvor planeten står ved århundredskiftet, skal du have nogle overvejelser med.
\ Topforskere?
Ifølge Nature er deres undersøgelse et udtryk for, hvordan »førende forskere« eller »topforskere« ser tingenes tilstand.
Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er det værd at have med i baghovedet, at mange topforskere uden for IPCC ikke er blevet spurgt.
»De har lov at skrive, hvad de vil, men jeg kender mange topklimaforskere, som ikke skriver for IPCC. De er ikke uenige med konklusionerne, men har bare ikke været med i arbejdet. Undersøgelsen her er lavet blandt et særligt udvalgt sæt af ‘topklimaforskere’.«
Det er vigtigt at huske, at IPCC’s medlemmer også bliver valgt ud fra andre kriterier end bare »de bedste forskere i verden«.
»Man kan også komme med i IPCC ud fra blandt andet geografi. Så der kan være forskel på årsagen til udvælgelsen af en klimaforsker fra Senegal og én fra København,« påpeger professoren.
Jens Hesselbjerg Christensen er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og var selv med til at lave den seneste IPCC-rapport. Han har ikke lyst til at være med i en undersøgelse som Natures, fortæller han til Videnskab.dk.
Det har han ikke af særligt to årsager:
- Undersøgelsen blander forskernes roller sammen. Deres baggrund for at deltage er deres klimaforskning og deres arbejde i IPCC – men de udtaler sig som bekymrede borgere, der ikke nødvendigvis har mere indsigt i politiske beslutningsprocesser end alle mulige andre mennesker.
»Vi, der står bag den seneste rapport, har forstand på klimafysik og andre forhold på Jorden,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen. »Men hele humlen er, at jeg forsker i klimafysik. Jeg er nok ikke bedre end andre til at vurdere, hvad Rusland eller Kina vil gøre i morgen.«
- Udsagnene er mere negative, end Jens Hesselbjerg selv ville formulere dem. I bund og grund kan det være, at der de næste 10 år bliver sat turbo på den grønne omstilling, og hvem ved, hvor vi så står?
»Ingen tvivl om, at vi er kommet for sent i gang, at det går en postgang for langsomt, og at vi lige nu hører rigtigt mange skåltaler,« indleder Jens Hesselbjerg Christensen.
»Men når det er sagt, vælger jeg at se positivt på det og tro på, at det kan lade sig gøre at holde temperaturen nede, indtil det modsatte er bevist. Hvis bare nogle af skåltalerne bliver til virkelighed, flytter tingene sig, og så vil vi være meget længere fremme i 2030, end vi troede på for nogle årtier siden.«
»Det kan måske gøre, at man kan komme i mål med noget, der minder om Paris-aftalen,« vurderer Jens Hesselberg Christensen.
\ Læs mere
Udvikling kan komme i pludselige ryk
Han tilføjer, at det kan komme til at se ekstra sort ud, hvis man fokuserer meget stramt på de deadlines, der er blevet sat op internationalt for at få CO2-udledningen bragt ned: 2030, 2050 og 2100.
\ Mål for COP26
I 2015 blev der aftalt for små mål for begrænsningen af CO2-udledningen, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til Paris-aftalens ideelle mål; 1,5 grader.
Et centralt mål for COP26 er at hæve målsætningerne for at opnå såkaldt Netto Nul-udledning i midten af århundredet.
Et andet mål er at sende flere penge til fattigere lande, så de kan omstille sig til ren energi og tilpasse sig klimaforandringerne.
Kilde: COP26: Hvad sker der ved FN’s globale klimatopmøde, og hvad kan vi forvente?
Da Jens Hesselbjerg Christensen selv startede arbejdet med klimaforskning tilbage i 1990’erne, så man typisk 100 år frem, hvor der undervejs kan ske noget i pludselig ryk.
»På COP15 i København i 2009 var det tydeligt, at ingen havde interesse i at gøre noget som helst for at reducere CO2-udledningen. Interessen er der i dag, hvor vi er kommet ud over den negative stemning. Det viser jo, at tingene ikke er umulige, og at det pludselig kan gå hurtigt.«
»Men vi skal selvfølgelig have med, at det bliver sværere og dyrere for hver dag, der går,« afslutter Jens Hesselbjerg Christensen.
