Kender du det? Du har fri og er taget ud for at nyde lidt fred og ro ved vandet, i parken eller i skoven.
Sidder og slapper helt af med lukkede øjnene og bare nyder lydene fra bladenes raslen i træerne eller bølgernes stille, rytmiske skvulp. Og så WRUUUUUUM drøner en bil forbi og bryder idyllen.
\ Historien kort
- Kæmpe opmåling tegner kort over støjforurening i amerikanske nationalparker.
- Kortet viser, at menneskeskabt støjforurening er gennemtrængende, selv i områder af ‘vild natur’.
- Støjforurening kan true dyreliv og økosystemer og bør tages med som indikator på landområders miljøtilstand.
Man skal efterhånden på en rejse for at slippe væk fra byens larm, men nu viser et stort, amerikansk studie, at selv i nationalparker er menneskets støjforurening blev overdøvende for naturens egen symfoni.
»Vi finder, at baggrundstøjen er fordoblet i 63 procent af amerikanske beskyttede landområder. Og 10 gange større i 21 procent af områderne,« siger biologen ved Colorado State University, Rachel Buxton, som er førsteforfatter på studiet.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
Skingre solsorte ‘råber’ i byerne
Man ved, at støj kan være skadeligt, både for mennesker i byerne, f.eks. ved at forstyrre søvnmønsteret, og for dyrelivet i naturen.
Traditionelt har støjforurening været opfattet som et bynært fænomen, men det seneste årti har menneskeskabt støj i naturen også været et varmt forskningsemne.
»Vi kender det også herhjemme, hvis du f.eks. lytter til solsorten i Risskov [forstad til Aarhus, red.], så synger den mere skingert, end hvis du hører den i skoven herude på Kalø, hvor jeg sidder,« siger seniorforsker og ekspert i sangfugle Thorsten Balsby ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
»Jeg kan høre det, og godt nok spiller jeg trompet, men jeg har altså ikke absolut gehør.«
Han forklarer, at både solsorte og musvitter synger 100-200 Hz højere i byerne end på landet, simpelthen for overdøve støjen, og ligesom vores egen stemme bliver fuglenes også mere skinger, når de skal ‘råbe’.
Støj skader naturen
Støjforurening kan have alvorlige konsekvenser for naturen, og støj kan, f.eks. ved at maskere lyde ligesom en tæt tåge eller smog, hindre byttedyr i at opdage et rovdyr nærme sig.
Støj kan også forstyrre dyrenes kommunikation.
»Fuglesangen er jo i virkeligheden en måde at undgå fysiske konflikter, fordi man kan høre, ‘hvor stærk er du’, og ‘hvor stærk er jeg’. Hvis den information lige pludselig går fløjten, er man jo nødt til aktivt at skulle ud og opsøge den,« siger Thorsten Balsby.
Støj kan endda påvirke hele økosystemer, f.eks. ved at skræmme et nøgle-rovdyr væk, så der bliver flere planteædere, som så lægger et nyt pres på plantesamfundene, hvilket kan skubbe hele systemets balance.
Eller hvis smådyr, som spreder planternes frø, ændrer adfærd eller flytter, kan det forplante sig videre som en vidtrækkende dominoeffekt.
\ Læs mere
Vejnettets udvidelse øger støjen
Den mest gennemtrængende støjforurening stammer fra bilmotorer, dækstøj og flytrafik, og de amerikanske forskere har tidligere vist, at transportnetværkene er vokset så hurtigt, at mere end 80 procent af USA’s landareal ligger inden for en afstand af 1 kilometer til en vej.
Derfor satte de sig for at undersøge, hvor stor støjforureningen er i de mest beskyttede dele af USA’s natur – nationalparkerne – som netop er skærmet, så naturen dels kan nydes så tæt på jomfruelig som muligt og dels eksistere i fred fra menneskelig bebyggelse og industri.
Det er ikke let at indsamle data i stor skala på noget så flygtigt som lyd, da man f.eks. ikke kan indsamle det via satellitter.
Forskerne er derfor trukket i arbejdstøjet og med en kæmpe indsats indsamlet mere end 1 million timers lyddata fra 492 ‘lyttestationer’ fordelt over hele landet.
Lyddata er optaget i dagtimerne på typiske sommerdage med stille vejr og i ugevis på hver lokalitet for også at få sjældnere lydfænomener med.
\ Læs mere
Computermodel har beregnet støjen
Ingen har (heldigvis) skullet lytte alle optagelserne igennem.
I stedet har computeringeniører skabt en lydmodel med algoritmer, der kort fortalt beregner baggrundsniveauet og bl.a. tager højde for, hvordan en lang række rumlige karakterer i landskabet er med til at forme lydene.
Det giver, hvad man kan kalde, den naturlige baggrundsstøj af lyde fra vind, vandløb, dyr, nedbør og geologiske begivenheder.
Dernæst har forskerne udregnet menneskets bidrag – støjforureningen – ved at tage alle lydoptagelserne og trække modellens beregnede baggrundsniveau fra.
\ Læs mere
Tidobling af støjforurening
Det hele har Rachel Buxton og kollegerne placeret på landkort, og her kan de se en stigning på 3dB i 63 procent af de beskyttede områder og en stigning på 10 dB i 21 procent af områderne.
En stigning på 3 dB svarer til en fordobling af lyd-energien, mens 10 dB svarer til ti gange mere lyd-energi, og de to niveauer, ved man fra tidligere studier, forstyrrer hhv. menneskets oplevelse af nationalparker og giver en række problemer for dyrelivet.
»Man kan også sige det på den måde, at 3 dB og 10 dB svarer til at reducere det areal, hvor naturlige lyde kan høres, med hhv. 50 og 90 procent,« siger Rachel Buxton.
»Det betyder, at hvis man før kunne høre noget 30 meter væk, kan man nu kun høre det henholdsvis 15 og 3 meter væk.«
Det kan f.eks. forårsage, at et byttedyr vil have større risiko for ikke at høre et rovdyr i tide til at undslippe.
\ Læs mere
Lyd bør være del af naturforvaltning
Mens mange ikke tænker på støj som ‘forurening’, mener forskerne bag studiet, at lydene er vigtige og bør tages med i naturforvaltningen frem over.
Det er Thorsten Balsby enig i.
»Jeg kan godt lide, at artiklen fokuserer på støjforureningen på landjorden, fordi det aspekt ikke har fået ret megen opmærksomhed, f.eks. i forhold til den anthropogene [menneskeskabte, red.] støj i det marine miljø,« siger Thorsten Balsby og henviser til, at støj fra motordrevne skibe kan påvirke hvaler, og at støjforurening for nyligt er kommet med under EU’s indikatorer for ‘god milljøtilstand’ i havmiljøet.
»Det burde også være en del af naturbevarelsen på landjorden, fordi støj påvirker dyrene de steder, hvor de er. Det er et vigtigt emne, som ad åre godt kunne blive et af de parametre, vi i EU skulle bruge til at vurdere et landområdes miljøtilstand.«
\ Læs mere
Naturens lyde er en overset ressource
Forskerne bag det nye studie siger, at kortene over støjforureningens udbredelse giver mulighed for mere målrettet at forvalte støjforurening og samtidig pege på, hvor vi stadig kan finde pletter at nyde den naturlige stilhed.
»Vi ved, at de naturlige lyde gavner vores fysiske og psykiske velfindende, så vi bør betragte de naturlige lyde som ressourcer, der fortjener vores omtanke og beskyttelse,« siger Rachel Buxton.
