Kæmpepadde med hugtænder fundet i Grønland
Et 210 millioner år gammelt kranium fundet i Østgrønland stammer fra en salamanderlignende padde med hugtænder, som var omkring 2,5 meter stor. Nyt studie viser, at der er tale om en ny art.
padde grønland kranium

Et kranium fundet i Østgrønland stammer ifølge ny forskning fra en 2,5 meter lang kæmpepadde, som levede for 210 millioner år siden. (Tegning: Ana Luz/ Museu da Lourinhã)

For 210 millioner år siden myldrede det med liv ved Jameson Land i Østgrønland.

Dengang havde det nu golde fjeldlandskab et subtropisk klima, hvor dinosaurer, flyveøgler og andre dyr hang ud langs floder og søer i området.

Under en række ekspeditioner til Jameson Land har danske og internationale forskere fundet fossiler efter fortidens liv i området, og i et nyt studie beskriver de en bemærkelsesværdig, ny paddeart.

»Der er tale om en rigtig stor padde, som ligner en kæmpesalamander. Den har et temmelig stort kranium, så vi kan regne os frem til, at den har været omkring 2,5 meter lang,« fortæller Lars Clemmensen, som er geolog og professor ved Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie.

Havde lange hugtænder

Forskerne har givet kæmpepadden navnet Cyclotosaurus naraserluki. Naraserluki kommer fra det grønlandske ord 'naraserluk', som betyder padde eller salamander, mens Cyclotosaurus er en familie af padder, som levede i fortiden.

grønland jameson land øgle Map

Jameson Land er en halvø, der ligger i Østgrønland, hvor markøren er sat. Her levede der i dinosaurnes tid blandt andet flyveøgler og kæmpepadder. (Foto: Screenshot/Google Maps)

»Der er fundet paddefossiler i Grønland, Europa og det sydlige USA, men indtil nu er Cyclotosaurer kun fundet i Europa,« udtaler studiets førsteforfatter, Marco Marzola, der er ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Universidade NOVA de Lisboa.

Han forklarer, at den nye kæmpepaddeart har flere fællestræk med andre cyclotosaurer, herunder huller forrest i kraniet.

»Der har siddet lange hugtænder, som den sandsynligvis har brugt til at jage fisk og andre vandlevende dyr med,« tilføjer Marco Marzola.

Et subtropisk paradis

Palæontolog Jesper Milan, som ikke har været en del af det nye studie, er ikke i tvivl om, at der er tale om en ny art af fortidspadder.

»De har målt samtlige dimensioner af kraniet og set, at den adskiller sig tilstrækkeligt fra de typiske cyclotosaurer. Det passer også godt med, at den er fundet i Grønland, så geografisk set er den langt væk fra de andre, man har fundet,« siger Jesper Milàn, der er museumsinspektør og ph.d. på GeoMuseum Faxe.

Paddens alder

Fossilet efter kæmpepadden blev fundet i jordlag fra perioden 'sen trias' (228-200 millioner år før nu).

»Fossilet blev fundet øverst i lagserien fra denne periode, og vi har fundet frem til en sandsynlig alder på omkring 210 millioner år for padden,« siger professor Lars Clemmensen.

Han har selv været med til at lave andre udgravninger i området omkring Jameson Land i Østgrønland, hvor kæmpepadden er fundet. Perioden, hvor kæmpepadden traskede rundt i Grønland, er kendt som 'sen trias' og fandt sted 228-200 millioner år før nu. 

»Dengang var hele området på Jameson Land en flodslette, som mundede ud til nogle store søer. Der var et mylder af liv i søerne og floderne, og inde på land gik der både planteædende dinosaurer og rovdinosauruser rundt. Det var virkelig et subtropisk paradis,« fortæller Jesper Milan og tilføjer:

»Det kan godt være lidt svært at forestille sig, når man står oppe i de golde fjelde i Grønland, men ikke desto mindre finder man store mængder af fossiler, som stikker op af jorden deroppe.«

Fundet sammen med flyveøgle

Fossilet fra den nybeskrevne kæmpepadde er et kranium, som dukkede op af jorden helt tilbage i 1989. Dengang var Lars Clemmensen på jagt efter dinosaurfossiler i området sammen med amerikanske forskere. Ved den såkaldte Fleming Fjord Formation ved Jameson land dukkede paddekraniet op.

»Faktisk blev denne her kæmpepadde fundet sammen med en masse andre, mindre padder og en lillebitte flyveøgle. Vi mener, at stedet, hvor vi fandt dem, sandsynligvis er en udtørret sø. Det ville give mening, at alle dyrene flokkedes om det sidste vandhul, hvis der har været en periode med tørke. Vi tror, at det er derfor, vi finder så mange fossiler lige netop der,« forklarer Lars Clemmensen og tilføjer, at undersøgelser af jordlagene, hvor fossilerne er fundet, understøtter, at Jameson Land dengang havde nedbørsrige sæsoner adskilt af adskillige måneder med tørke.

Kæmpepaddens kranium blev første gang beskrevet i et studie fra 1994, men årtier senere blev forskerne enige om, at kraniet måske burde granskes nøjere.

kranium grønland padde

Kraniet fra Cyclotosaurus Naraserluki er fortsat velbevaret, selvom det er 210 millioner år siden, kæmpepadden levede. Her ses kraniet under en udstilling på Geocenter Møns Klint. (Foto: KU)

»Første gang blev det bare beskrevet som endnu et fund af de Cyclotosaurer, man allerede kendte. Men nu har vi haft mulighed for at studere de anatomiske detaljer af kraniet nøjere, og det viser, at der er tale om en ny art. Det er et meget velbevaret kranium,« siger Lars Clemmensen.

Boede på et superkontinent

På den tid, hvor kæmpepadden var i live, hang alle klodens kontinenter sammen i et stort superkontinent, kendt som Pangæa.

Grønland lå dengang meget længere mod syd og var klemt inde mellem de nordamerikanske og europæiske kontinenter. 

Forskerne bag det nye studie mener at fundet af kæmpepadden blandt andet er vigtigt, fordi det giver os viden om, hvordan forskellige arter vandrede rundt og fordelte sig henover superkontinentet.

»Ud fra denne nye opdagelse kan vi nu fastslå, at grønlandske padder under sen trias var i nærmere familie med europæiske padder end med nordamerikanske. Dette er især interessant, fordi Grønland på denne tid var geografisk tæt på Nordamerika. Vi ser et lignende mønster blandt andre dyregrupper som de krokodillelignende phytosaurer, pterosaurer og dinosaurer,« forklarer Marco Marzola i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

»Vi mener, at dette viser, at det var klimaet, snarere end den geografiske afstand, der på denne tid spillede en nøglerolle i fordelingen af liv på Jorden,« tilføjer han.

ekspedition grønland

Her ses tre af det nye studies fire forfattere under en ekspedition til Grønland i 2016. Fra venstre ses den portugisiske professor Octávio Mateus, ph.d-studerende Marco Marzola og professor Lars Clemmensen. (Foto: KU)

Flere fund på vej

Jesper Milan er enig.

Han påpeger, at de seneste års udgravninger har ført til en række nye fund af fortidsdyr i Grønland, som kan være med til at give et langt bedre indblik i livet på superkontinentet Pangæa.

Kun få af fundene fra Østgrønland er indtil videre beskrevet videnskabeligt, så fremtiden må vise, om de nyfundne fortidsdyr er nye arter eller allerede kendte arter.

»Alle de fund, vi gør ved Jameson Land, viser, at det er en helt unik lokalitet med et enormt potentiale for fremtidig udforskning,« slutter Jesper Milan.