Annonceinfo

Solen er ikke skræddersyet til liv

Ny forskning viser, at Solen er kedelig - den adskiller sig ikke væsentligt fra andre stjerner i dens omegn. Det støtter teorien om, at livet findes overalt i universet.

Emner:
Alt liv på Jorden er afhængig af lyset fra Solen. Men ny forskning viser, at Solen ikke adskiller sig synderligt fra andre stjerner. Det betyder, at livet i princippet kan findes alle steder. (Foto:NASA)

Uden Solen ville der ikke været noget liv på Jorden. Men når det kommer til stykket - er Solen så noget særligt i forhold til andre stjerner?

Svaret er nej ifølge en ny undersøgelse, som er gennemført af astrobiolog Charles Lineweaver og hans kolleger fra Australian National University (ANU) i Canberra.

Forskerne har studeret i alt 11 af de parametre, som definerer en stjerne, som eksempelvis dens alder, metalindhold, rotationshastighed og afstand til Mælkevejens centrum - herefter har de sammenlignet målingerne for Solen med de tilsvarende værdier for andre stjerner i Solens omegn af Mælkevejen. Og undersøgelsen viser, at Solen er en ganske almindelig og ret kedelig stjerne.

Det tyder på, at livet ikke kun findes i vores Solsystem men at det formentlig findes på kloder, der kredser om mange andre stjerner i Mælkevejen tæt på vores solsystem. Forskerne beskriver selv deres resultater i en artikel, som er blevet offentliggjort i Astrophysical Journal den 19. maj. I artiklens abstract står der:

»Vores resultater viser, at en stjerne ikke behøver at opfylde bestemte krav for at den kan være omkredset af en planet med liv.«

I modstrid med tidligere undersøgelser Umidelbart kan det lyde som om konklusionen er i modstrid med tidligere undersøgelser, der har vist, at Solen adskiller sig fra andre stjerner i dens omegn på to afgørende punkter: de gamle undersøgelser viser, at Solen dels er tungere end 95 procent af alle andre stjerner i og også har en betydeligt mere cirkulær bane rundt om Mælkevejens centrum end 93 procent af de andre stjerner.

Lineweaver og hans kolleger bekræfter at Solen er en afviger på de områder - men de afviser, at man kan bruge det til at konkludere at Solen generelt er noget særligt. Hvis man vil sammenligne Solen med andre stjerner, er det helt afgørende at man kigger på alle parametre på én gang, pointerer de.

Alle stjerner har en beboelig zone. Zonen er defineret ud fra hvor tung stjernen er. Jo tungere stjerne, des længere væk fra stjernen ligger den beboelige zone. (Illustration: ESA)

I artiklen bruger forskerne meget tid på at diskutere Solens indhold af tungere grundstoffer som ilt og kulstof. For hvis disse grundstoffer ikke er til stede, kan livet overhovedet ikke opstå. Så indeholder Solen større mængder af grundstoffer, der er tungere end helium, kunne det forklare, hvorfor Solen er omkredset af en planet med liv.

Ikke større mængder grundstoffer Tidligere undersøgelser har faktisk vist, at Solen indeholder større mængder af tungere grundstoffer end stjernerne i dens nabolag - men resultatet afhænger tilsyneladende af hvor stor en omegn man kigger på.

Nøjes man med at kigge på stjerner inden for den lille radius af Solen, som Lineweaver og hans kolleger har været optaget af, så indeholder Solen ikke større mængder af tungere grundstoffer end andre stjerner.

Livet kan være overalt Det får forskerne til at konkludere, at en stjerne ikke behøver at have særlige egenskaber for at huse liv. Livet kan i princippet opstå på en planet, der kredser om en vilkårlig stjerne, så længe det sker inden for den såkaldte beboelige zone, hvor temperaturen hverken er for høj eller for lav. De nye undersøgelser kan hjælpe astronomerne i jagten på liv i andre områder af Universet.

Astrofysiker Hans Kjeldsen fra Århus Universitet, der har Solen som et af de primære forskningsområder, er enig i, at Solen ikke er noget særligt:

»Solen er ud fra det vi ved om stjernerne, en gansk almindelig. Som du selv nævner har det været diskuteret, om Solen indeholder lidt flere tungere grundstoffer (tungere end Helium) end stjerner af Solens type generelt gør og jeg mener, at det umiddelbart ser sådan ud. Dette vil naturligvis have en vis betydning for dannelsen af liv, da livet forudsætter tilstedeværelsen af bl.a. ilt og kulstof,« siger han til videnskab.dk.

Solen i forhold til andre stjerner

rotationshastigheden

Der er en nær sammenhæng imellem rotationshastigheden og dette om stjernen har planeter, da det er planeterne som rummer systemets rotationshastighed.

>>Alle stjerner har en

>>Alle stjerner har en beboelig zone. Zonen er defineret ud fra hvor tung stjernen er. Jo tungere stjerne, des længere væk fra stjernen ligger Solen. (Illustration: ESA) <<

Der skal vel nok stå: "...des længere væk fra stjernen ligger _zonen_"!

>John: Hvad du skriver om

>John: Hvad du skriver om stjernetyper virker meget rigtigt. Men du skriver en sætning, jeg er uenig i: "det tager lang tid for liv at udvikle sig". Eftersom vi kun har ét målepunkt at lave statistik på (Jorden), er det svært at sige noget fornuftigt om, hvor lang tid det tager for liv at udvikle sig. Det eneste vi kan konstatere er, at her opstod livet ganske kort tid efter at Jorden var kølet tilstrækkeligt af, derefter kom en lang periode med udelukkende mikrobiologisk liv, og pludselig, for 500 mio. år siden, kom "den kambriske eksplosion", hvor makroskopisk liv pludselig myldrede frem. Men det ændrer ikke ved, at ikke *aner* hvordan liv opstår. Det er endnu ikke lykkedes at skabe kunstigt liv. Derfor er Drakes ligning, indtil videre, uanvendelig.

Drakes ligning lider under en

Drakes ligning lider under en meget alvorlig fejl. Dens udgangspunkt er, hvor mange stjerner af omtrentlig soltype, som dannes i vor galaxe *nu*. Dette er fuldstændig ligegyldigt, eftersom det tager lang tid for liv at udvikle sig. Hvad der derimod har betydning for sandsynligheden for, at der idag eksisterer liv andetsteds i galaxen, er hvor mange stjerner af omtrentlig soltype, som blev dannet for 2-6 mia. år siden. Meget tyder på, at Solen faktisk er en "efternøler", idet studier tyder på, at flertallet af stjerner blev dannet for 5 til 7 mia. år siden. De interessante stjerner er af typerne F5V til K9V, måske endda helt ned til røde dværge af type M5V, hvis man forudsætter en kort afstand mellem sol og planet, så at planeten modtager tilstrækkelig energi.

Artiklens titel "Solen er

Artiklens titel "Solen er ikke skræddersyet til liv" er helt korrekt. Der er intet specielt ved Solen, den er en ganske almindelig G2V-stjerne med et ganske normalt forhold mellem brint, helium og (astronomiske) metaller, og derfor *ikke* specielt "skræddersyet" til at skabe faststof-planeter, hvor liv kan eksistere.

Det er IKKE urimeligt at

Det er IKKE urimeligt at antage der findes forskellige stadier af livsformer i andre af de xxxx antal milliarder af solsystemer der har eksisteret i xxxx antal milliader af år i det uendeligt store verdensrum.
Spørgsmålet er så under hvilke former og på hvilket stadium disse livformer befinder sig. De fleste af livsformerne er måske af en sadan beskaffenhed, eller i en så høj udvikling , at de slet ikke i stand , eller interesseret i at komme i dialog med os .

Der er uendelig langt fra

Der er uendelig langt fra "undersøgelsen viser, at Solen er en ganske almindelig og ret kedelig stjerne" til "Det tyder på, at livet ikke kun findes i vores Solsystem". Det er en "non sequitur"; det andet følger ikke af det første.

Antallet af civilisationer i mælkevejen er givet ved Drakes ligning (http://da.wikipedia.org/wiki/Drakes_ligning), og det er selvfølgelig væsentligt, at Solen er en almindelig stjerne. Men solsystemet skal også være et almindeligt solsystem, Jorden en almindelig planet, Jordens afstand fra Solen skal være typisk, og ikke mindst skal den proces, hvormed livet opstår, være vidt udbredt. Den proces er i dag fuldstændig ukendt, og det er derfor aldeles urimeligt at antage, at livet er udbredt i galaksen.

Forkert overskrift. Skulle

Forkert overskrift.
Skulle der ikke have stået: "Solen er skræddersyet til liv" ?
Hvis man læser teksten, så giver det mere mening.
VH
Nicholas

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.